Danmarks strandfodboldlandshold er Danmarks bedste herrelandshold i strandfodbold. Holdet repræsenterer Danmark ved internationale turneringer arrangeret af Beach Soccer Worldwide (BSWW) og UEFA, herunder og kvalifikationen til .

Historie Danmark deltog første gang i et internationalt mesterskab ved VM i strandfodbold 1996 i Rio de Janeiro, hvor holdet blandt andet tabte indledningskampen til Brasilien 7–1. På det danske hold optrådte dengang den tidligere Ballon d'Or-vinder Allan Simonsen.

Landsholdet administreres i dag af Strandfodbold Danmark, der blev stiftet i 2025. Spillere og ledere har flere gange peget på landsholdets beskedne økonomiske og træningsmæssige vilkår sammenlignet med andre landes strandfodboldlandshold; det er blevet sammenlignet med at sende "et Serie 5-hold afsted for at spille Champions League". Da holdet mangler adgang til sandbaner om vinteren, har spillerne bl.a. trænet med husholdningsfilm surret om fødderne for at efterligne fornemmelsen af at spille på sand, i forsøget på at kvalificere sig til VM.

Målmand Gustav Madsen, der begyndte at spille strandfodbold under covid-19-pandemien, blev i februar 2024 den første målmand til at vinde Rising Star-prisen ved Beach Soccer Stars-gallaen i Dubai.

Siden da har dansk strandfodbold udviklet sig til sportens højeste internationale niveau: landsholdet har nået Division A af Euro Beach Soccer League-superfinalen, som spilles blandt Europas otte bedste nationer. Flere danske spillere er blevet nomineret til individuelle hædersbevisninger ved Beach Soccer Stars-priserne, heriblandt angriberne Axel Damm og Carl Oscar Wegeberg, der begge kom på shortlisten til prisen som Men's Best Player 2025, samt målmand Gustav Madsen, der som nævnt ovenfor vandt Rising Star-prisen i 2024. Fra 2023 til 2026 blev holdet trænet af spanieren , der selv blev kåret som verdens bedste spiller ved Beach Soccer Stars-priserne i 2018, og som under sin tid som landstræner for Danmark blev nomineret til prisen som Best Coach 2025.

Verdensrangliste

Kampstatistik Alle tiders rekord Korrekt pr. september 2026 TurneringKSS+TMIMDifPointVM i strandfodbold31021016–63BSWW Tour-kampe61052231–93Euro Beach Soccer League5220432201227–2664Kvalifikation til FIFA Beach Soccer World Cup (UEFA)231211182110–2835I alt8434550315384–69105 K = kampe, S = sejre, S+ = sejre efter forlænget spilletid/straffesparkskonkurrence, T = tab, M = scorede mål, IM = indkasserede mål, Dif = måldifference. Baseret på kampe i de fire ovenstående officielle turneringer, som opgjort i den engelsksprogede Wikipedia-artikel om landsholdet.

Rekorden for flest mål scoret af en dansk spiller i én kamp er seks, sat af Villads De Fries Emborg i en 8–8-kamp mod Schweiz (Schweiz vandt 12–11 efter straffesparkskonkurrence) ved Euro Beach Soccer League-superfinalens bronzekamp i , Italien, den 13. september 2026.

Referencer

Eksterne henvisninger Strandfodbold Danmarks hjemmeside Beach Soccer Worldwides hjemmeside

Kategori:Strandfodbold Strandfodboldlandshold