thumb|En biograf i Amsterdam reklamerer for filmen Langt ned i halsen. thumb|Linda Lovelace efterlader sko- og håndaftryk uden for Pussycat Theater i Los Angeles, december 1973. Pornoens guldalder (engelsk: Golden Age of Porn) er en populær betegnelse for perioden 1969–1984, hvor seksuelt eksplicitte film oplevede positiv opmærksomhed fra mainstream-biografer, filmkritikere og den brede offentlighed i USA. I samtiden var pornografien i mange lande blevet lovlig, og branchen var derfor i vækst. Accepten af porno blev i The New York Times benænvt "porno chic".
Denne amerikanske periode, som efterfølgende spredte sig internationalt, begyndte den 12. juni 1969, med biografpremieren på filmen Blue Movie, instrueret af Andy Warhol, og, lidt senere, med premieren på filmen Mona the Virgin Nymph fra 1970, produceret af Bill Osco.
Disse film var de første pornografiske film, der skildrede eksplicit sex, som fik bred biografdistribution i USA. Begge påvirkede produktionen af film som Deep Throat fra 1972 med Linda Lovelace i hovedrollen og instrueret af Gerard Damiano, Behind the Green Door med Marilyn Chambers, The Devil in Miss Jones fra 1973, også af Damiano, og The Opening of Misty Beethoven fra 1976 af Radley Metzger, "kronjuvelen" i den gyldne æra ifølge den prisbelønnede forfatter Toni Bentley. Ifølge Andy Warhol var hans film Blue Movie en væsentlig inspirationskilde til Last Tango in Paris, en internationalt kontroversiel erotisk dramafilm med Marlon Brando i hovedrollen, udgivet i 1972, tre år efter at Blue Movie havde haft biografpremiere.
Baggrund 1970’erne var et årti, hvor den seksuelle revolution havde banet vejen for et mere liberalt syn på pornografi. En opsigtsvækkende højesteretsdom i USA i 1973 definerede pornografi som en beskyttet del af landets ytringsfrihed (så længe indholdet ikke blev anset for juridisk obskønt).
Udgangspunktet for pornoens guldalder var en liberal fremtidsoptimisme, hvor "frigørelsen" af seksualiteten var en vigtig bestanddel. Mange mente, at kvaliteten ville blive hævet i den ofte udskældte produktion, hvis flere fik lovlig adgang til genren, og at flere kvindelige forbrugere i sig selv ville føre til bedre pornografi. Mange forestillede sig også, at en normalisering af seksuelle/pornografiske elementer i andre filmgenrer mere eller mindre ville udviske grænserne for pornografien.
Blade Lande som Danmark og Sverige havde allerede i slutningen af 1960'erne en voksende produktion af pornografi, med større forlag som Color Climax og magasiner som Ugens Rapport og Weekend Sex. I 1974 blev det eksplicitte magasin Hustler lanceret i USA. Disse publikationer og forlag havde allerede i 1960'erne introduceret hardcore porno stil med eksplicit sex i forskellige former. Allerede tidligere var Penthouse blevet en mere "vovet" konkurrent til Playboy.
Årtiet var præget af en ny åbenhed omkring seksualitet og seksuelle udtryk, samtidig med at pornografi stadig ikke var helt "normalt". Dette bidrog til et miljø med både eksperimentlyst og fortsat skam omkring det pornografiske. Det betød, at forbrugerne ofte gemte bladene væk.
Film USA I 1969 havde filmen Blue Movie premiere. Den var instrueret af den etablerede kunstner Andy Warhol og blev en af de første tydeligt pornografiske film, som fik almindelig biografdistribution i USA. I 1980'erne blev en sådan distribution mere almindelig, hvilket også medførte et pres for at producere materiale til et spillefilmsvant biografpublikum.
En lille del af pornografien blev diskuteret og anmeldt åbent i etablerade medier, hvilket gav mulighed for at producere omkostningstunge film og lancere de mest succesfulde pornoskuespillere som kendisser. Guldalderen anses for at være ophørt i forbindelse med fremkomsten af VHS-teknologien (som sænkede priserne), udbruddet af aids og en generel konservativ modreaktion.
Langt ned i halsen blev en international publikumssucces, da den fik biografpremiere i 1972. Den var det vigtigste og mest succesfulde eksempel på de nye hardcore film efter frigivelsen af genren. Filmen viste samleje og fremvisninger af en række seksuelle fantasier og gav de to hovedrolleindehavere Harry Reems og Linda Lovelace international berømmelse.
I 1972 udkom også Bag den grønne dør, hvor blandt andre Marilyn Chambers medvirkede. Året efter blev The Devil in Miss Jones produceret, med Georgina Spelvin som kvindelig skuespiller og instrueret af Gerard Damiano. Andre bemærkelsesværdige filmtitler var The Opening of Misty Beethoven og The Autobiography of a Flea (begge fra 1976), og i 1978 havde Debbie Does Dallas premiere.
Den nye pornobranche i Nordamerika fik Los Angeles og New York som produktions- og distributionscentre. I Los Angeles-området samledes mange produktionsselskaber i og omkring San Fernando Valley, mens gaderne omkring Times Square i New York var fyldt med biografer, der viste film med nøgenhed og sexbutikker. Ved 42nd Street på Manhattan fandtes samtidig en del bordeller.
Pornografien i disse år indeholdt ofte mandlig dominans og vold. Dette sås også i andre filmgenrer gennem produktioner som Motorsavsmassakren og A Clockwork Orange. Sammenhængen mellem genrer blev blandt andet tydelig gennem eksempler som John Appleton, Wes Craven og Abel Ferrara, instruktører der begyndte med pornofilm og senere fortsatte deres karriere i mere accepterede filmgenrer.
Frankrig Også i dele af Europa steg produktionen betydeligt i løbet af 1970'erne. I begyndelsen af årtiet producerede franske filmselskaber årligt lidt over 20 erotiske eller bløde pornografiske produktioner. I 1978 var antallet af erotiske og pornografiske filmproduktioner i Frankrig – eksklusive importerede film – nået op på over 200. Dette høje niveau fortsatte ind i begyndelsen af 1980'erne, hvorefter en betydelig del af de franske instruktører forlod den pornografiske genre.
Udvidelsen af det franske pornomarked fandt sted samtidig med, at censuren af erotiske og pornografiske film i årene 1974–1976 (da Michel Guy var fransk kulturminister) i praksis blev afskaffet. Dette førte til en dramatisk stigning i billetindtægterne for begge filmkategorier. I 1976 skete der dog en politisk kursændring med en øget afgift på pornofilm og et krav om, at pornofilm og andre film skulle vises i separate biografer.
Danmark Sengekantsfilmene, der blev udgivet fra 1970 til 1976, bestod overvejende af softcore scener, men to af filmene har dog hardcore scener.
Udvikling og slutning Mod slutningen af årtiet voksede kritikken af den stadig mere eksplicitte pornografi og dens rolle i samfundet. Blandt andet mente radikale feminister og kristne moralske forkæmpere, at pornografi var en stærkt negativ del af samtidskulturen og en hindring for kampen for øget ligestilling. I New York besluttede borgmestrene Ed Koch og Rudy Giuliani at lukke en række pornobiografer blandt andet på 42nd Street i et forsøg på at ændre gadebilledet og skabe plads til andre typer erhverv og turisme.
Det meste pornografi var dengang og er stadig rettet mod et heteroseksuelt mandligt publikum. Dog begyndte også homo-porno at blive en vigtig del af markedet gennem selskaber som Falcon Studios (grundlagt 1971).
I begyndelsen af 1980'erne gik "guldalderen" over i en anden type pornografisk marked, distribueret via hjemmevideo og til dels begrænset af en række nye reguleringer. Dette reducerede mængden af spillefilm og øgede fokus på de seksuelle scener, som på tv derhjemme kunne ses udenfor offentlighedens søgelys. Hjemmevideoforbrugeren kunne spole frem til de ønskede passager, hvilket ofte netop var de eksplicitte sexscener. Overgangen til et videobaseret marked skete dog gradvist, og så sent som i 1982 blev mange pornografiske spillefilm stadig optaget på 35 mm film.
Film fra perioden
Alice in Wonderland (US, 1976) Barbara Broadcast (US, 1977) Behind the Green Door (US, 1972) Blue Movie (US, 1969) Boys in the Sand (US, 1971) Café Flesh (US, 1982) Caligula (US-IT, 1979) Candy Stripers (US, 1978) Centurians of Rome (US, 1981) The Cheerleaders (US, 1973) Corruption (US, 1983) Dark Dreams (US, 1972) Debbie Does Dallas (US, 1978) Deep Throat (US, 1972) The Devil in Miss Jones (US, 1973) A Dirty Western (US, 1975) Ecstasy Girls (US, 1978) El Paso Wrecking Corp. (US, 1978) Femmes de Sade (US, 1976) Fleshpot on 42nd Street (US, 1973) Forced Entry (US, 1973) Harlot (US, 1971) Her Name Was Lisa (US, 1979) The Image (US, 1975) Insatiable (US, 1980) Inside Jennifer Welles (US, 1977) Kansas City Trucking Co. (US, 1976) L.A. Plays Itself (US, 1972) L.A. Tool & Die (US, 1979) Maraschino Cherry (US, 1978) Memories Within Miss Aggie (US, 1973) Missus Little Dude Ranch (US, 1971) Mona the Virgin Nymph (US, 1970) Naked Came the Stranger (US, 1975) The New Comers (US, 1973) New Wave Hookers (US, 1985) New York City Inferno (France, 1978) A Night at the Adonis (US, 1978) Nightdreams (US, 1981) The Opening of Misty Beethoven (US, 1976) The Other Side of Aspen (US, 1978) Pink Narcissus (US, 1971) Pretty Peaches (US, 1978) The Private Afternoons of Pamela Mann (US, 1974) Private Private (US, 1971) Reel People (US, 1984) Rene in Flames (US, 1972) Resurrection of Eve (US, 1973) Score (US, 1974) Sensations (NL, 1975) Spirit of Seventy Sex (US, 1976) The Story of Joanna (US, 1975) Taboo (US, 1980) The Tale of Tiffany Lust (US, 1979) Talk Dirty to Me (US, 1980) Through the Looking Glass (US, 1976) Wanda Whips Wall Street (US, 1982) Water Power (US, 1976)
Referencer
Kategori:Pornografi