Llantrisant ("Sogn for de tre helgener") er en by og et lokalsamfund i county boroughen Rhondda Cynon Taf i Wales. Den ligger inden for de historiske grevskabsgrænser for Glamorgan, ved floden Ely (flod) Ely og Afon Clun. De tre helgener, som byen er opkaldt efter, er Illtyd, Gwynno og Dyfodwg. Llantrisant er en bakketopbebyggelse i en højde af 174 moh. Byen er hjemsted for Royal Mint.
Historie Der findes beviser for bosættelser i og omkring Llantrisant, der strækker sig over mere end tre årtusinder. To bronzealderlige gravhøje ligger på Mynydd Garthmaelwg på den modsatte side af Ely-dalen.East round barrow, the beacons, Mynydd Garthmaelwg. Cofleinwest round barrow, the beacons, Mynydd Garthmaelwg. Coflein En 1,05 m høj og 1,68 m bred, muligvis bronzealderlig bautasten blev fundet i Miskin under udgravninger forud for anlæggelsen af M4-motorvejen.Miskin Menhir, not in situ. Coflein Et jernalder-voldsted ligger på Rhiwsaeson Hill. Anlægget, nu kendt som Caerau Hillfort, måler 230 m gange 180 m.
Der har eksisteret en bosættelse på dette sted siden mindst begyndelsen af 500-tallet, hvor digteren Aneurin skrev om "de hvide huse i Glamorgan" med henvisning til Llantrisant. Omkring 1246 blev byen erobret af Richard de Clare, som opførte Llantrisant Castle. Det antages, at de Clare grundlagde bykommunen Llantrisant.The Welsh Academy Encyclopaedia of Wales. John Davies, Nigel Jenkins, Menna Baines og Peredur Lynch (2008) s. 507.
I 1346 fik Llantrisant tildelt et kongeligt charter få måneder før bueskytter fra byen hjalp Edvard, den sorte prins med at vinde en sejr over den franske hær i slaget ved Crécy. Llantrisants langbueskytter spillede en afgørende rolle i indførelsen af den engelske langbue som det foretrukne skydevåben for den engelske krone i middelalderen.
Llantrisant var en af de otte byer, der udgjorde Glamorgans købstadskreds efter Unionslovene, en status byen beholdt indtil 1918.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Byer i Wales Kategori:Rhondda Cynon Taf