En retspræsident er en dommer, der fungerer som øverste administrative leder af en domstol. Retspræsidenten har således ansvaret for den daglige drift af retten, herunder rettens økonomi og administration.
Betegnelsen kendes såvel i Danmark som i andre lande.
Retspræsidenter i Danmark Såvel Højesteret, de to landsretter og de 24 byretter samt specialdomstolene Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten ledes af en retspræsident.
Retspræsidenten har til opgave at organisere arbejdet i retten i bred forstand. Hertil hører personaleledelse og -administration, kommunikation i forhold til pressen, rettens professionelle samarbejdspartnere, brugere og andre interessenter, bevillingsstyring, budgetlægning og -opfølgning, it-drift og bygningsadministration. Sammen med rettens øvrige dommere afgør retspræsidenten, hvordan sagerne fordeles mellem dommerne.
Referencer
Kategori:Retspersonale Kategori:Dommere Kategori:Stillingsbetegnelser