thumb|Bogø Kirke thumb|Bogø Mølle thumb|Sogneinddeling i Vordingborg Kommune. Bogø er fremhævet. Bogø er en ø i Storstrømmen mellem Sjælland og Falster. Øen er forbundet med Møn og Farø med dæmninger fra henholdsvis 1943 og 1979, samt med Sjælland og Falster via Farøbroerne fra 1985. Bogø Sogn består af øerne Bogø og Farø.
Øens eneste egentlige by er Bogø By, der ligger højt på øen, og landsbygaden følger højderyggen fra Bogø Kirke i nord, til havnen lavt i syd. Øst for byen er landskabet en rolig moræneflade, vest for et mere uroligt, småhullet dødislandskab.
Den ældre bykerne, Gammelby, ligger omkranset af træbeplantning og har en sluttet karakter, mens Nyby, efter vindmøllen, er mere åben med udsigt til Stubbekøbing, den by, som skipper- og søfartsbyen Bogø oprindeligt havde de tætteste bånd til.
Gadenettet i den nordligste del af byen, Gammelby, følger de oprindeligt stjerneinddelte jorders opdelingsstruktur nord for byen og vidner om tiden før udflytningen. Sporene fortsætter ud i markerne, der inddeles af levende hegn, hjulspor og veje.
Hovedgaden afsluttes i nord af den hvidkalkede præstegård fra 1923 i nyklassicistisk stil, tegnet af arkitekt Einar Ørnsholt. I 1921 var det gamle stuehus blevet nedrevet. Det havde dannet midten i et trefløjet anlæg med stald og lade."Nye præstegaarde" i Architekten, XXVIII bind, København 1926, side 331-326. Præstegården fungerer siden 2005 som sognegård og rummer et lokalhistorisk arkiv. Den ligger ved en stor forplads med træer og udsigt til farvandet nord for Bogø, samt Bogø kirke og kirkegård bag kirkegårdsmuren.
Kirken er en middelalderlig langhuskirke. Et våbenhus i syd og tårnet i vest med sydvendt trappehus er begge opført i munkesten i sengotisk tid.Danmarks kirker, VI, bind 2 (1933-35), s. 1029 -1034.danmarkskirker.natmus.dk De øverste ca. seks meter af kirketårnet er så sent som i 1868 tilbygget med små mursten, såkaldte Flensborgsten, bl.a. for at tårnet bedre kunne tjene som sømærke. Tårnet er 16,4 m højt.Bogø Kirke
En yngre bydel mellem havnen og den ældste bykerne rummer forsamlingshus og brugs, samt oprindelig også pengeinstitutter, købmænd, kro og et el-værk. Området omkring Bogø Kostskoles hovedbygning er domineret af høje træer, der giver en helt særlig stemning mellem de herregårdslignende bygninger. Denne fortætning, efterfulgt af det åbne, fredede område med Bogø mølle fra 1852 og Møllegården, markerer rumligt overgangen mellem ældre og ny by.
Havnen ved Lindebroen med færgeleje for overfarten til Stubbekøbing, de statelige kaptajnsvillaer og mindre skipperhuse – nogle med skibsnavne på facaderne – og ikke mindst navigationsskolen, udgør de væsentligste spor af Bogø som søfartsø. Kaptajnsvillaerne er typisk grundmurede huse fra omkring århundredskiftet 1900 med pudsdetaljer, store karnapper og frontkviste, pudsudsmykkede gavle og gesimser. Denne rige detaljering tilskrives forbindelsen til søen: kaptajnsvillaerne skulle have udsyn og pondus.Møn Kulturarvsatlas, Kulturstyrelsen, 2006
Fra Bogø er der i sommertiden færgeforbindelse til Stubbekøbing med træfærgen Ida, som er bygget i 1959. Overfarten tager 12 minutter.
Der er et tæt net af buslinjer til de omkringliggende byer og jernbanestationer.
Historie
Almen historie
I Bogø Østerskov findes 8-10 storstensgrave fra bondestenalderen. Det mærkeligste anlæg i skoven er imidlertid det såkaldte Nyhave Voldsted, Voldstedet, hvis det da er et voldsted, består af en knapt en meter høj vold, der indrammer en oval plads på cirka 70 gange 80 meter. Langs voldens yderside løber en lav grøft. Der hersker stor usikkerhed om, hvad Nyhave egentlig er. Er det en lille, let befæstet landsby, en stor kreaturfold eller noget helt tredje? På og lige uden for området kan man se skålformede fordybninger på et par meters diameter. Hvad hensigten med hullerne var, vides ikke. Inden for området er der med detektor fundet slagger af jern fra smedning, samt enkelte store fosfatkoncentrationer, der tyder på dyrehold.Nyhave, 10. januar 2011.
Fra 1348 til 1769 var Bogø krongods. I 1769 købte Bogøs beboere øen af kongen for 18.456 rigsdaler. For Bogø kirke og kirketiende betaltes derudover 1.920 rigsdaler, og beboeren af Bogø mølle fik møllejorden for 61 rigsdaler. Møllen og Møllegården havde også før løskøbelsen fra kronen været møllerens ejendom. Købet blev finansieret ved at fælde Bogø Vesterskov, der var på 148 tdr. land. Træet indbragte ved salget 17.000 rigsdaler og blev anvendt til skibsbygning i København.Bogø i 200 år. Træk af Bogøs historie i anledning af 200 årsdagen for øens løskøbelse, 1969. Desuden blev en del af købesummen stående med pant i de enkelte ejendomme, såkaldte kongelige penge. Skanserne ved Sortsø Gab mellem Bogø og Falster Under Svenskekrigene i 1600-tallet samt under Englandskrigene (1801-14) blev der anlagt flere skanser langs Grønsund - typisk parvis på hver af sundets sider, så man med kanoner kunne beherske farvandet. Skansen ved Vesterskov på vestsiden af Bogø blev anlagt under Karl-Gustavkrigen 1657-60. Sammen med Sortsø skanse på Falster-siden forsvarede den Grønsunds nordre sejlløb – det såkaldte Sortsø Gab.
Jordværkerne fra den fredede skanse ved Vesterskov står stadig på toppen af den ca. 5 m høje, vestvendte kystskrænt. Skansen består af 3,5 m høje jordvolde, som danner et omkring 30 x 30 m stort værn parallelt med kysten. Langs indersiden af vestvolden mod vandet findes en lav banke, hvor skansens kanoner var opstillet.Kulturstyrelsen. Fund og fortidsminder. Tanggården.
I starten af Englandskrigene (1801-14) blev skansen ved Vesterskov suppleret af en ny, næsten dobbelt så stor skanse 300 m længere mod syd.Kulturstyrelsen. Fund og fortidsminder. Bogø redoute. Skansen var beregnet til otte kanoner, som dog aldrig blev opstillet. Resterne af denne skanse blev overpløjet i 1960’erne.Bogø Skanse - Grønsunds vogter. Danske Fortidsminder. Danmarks Kulturarvs Forening. Set 2016-02-15.
Administrativ historie Bogø ligger i et krydsfelt mellem Sjælland, Falster og Møn. Det afspejler sig i en kompliceret administrationshistorie med stadigt skiftende verdsligt og gejstligt tilhørsforhold. F.eks. vendte Bogø i det meste af det 19. og 20. århundrede i amtslig henseende mod nord og hørte til Præstø Amt, mens sognet gejstligt set vendte mod syd og indgik i Lolland-Falsters Stift. I skemaerne nedenfor findes oversigter over sognets verdslige og gejstlige tilhørsforhold fra middelalder til nutid.
Bogø Sogn er i kommunal henseende siden 2007 et sogn i Vordingborg Kommune. Sognet består af øerne Bogø og Farø, som indtil 1968 var en sognekommune med eget sogneråd. Fra 1968 til 2007 indgik det i Møn Kommune. Før Kommunalreformen i 1970 lå sognet i Mønbo Herred (Præstø Amt). Da Præstø Amt blev nedlagt i 1970, kom sognet under Storstrøms Amt og til sidst, i 2007, under Region Sjælland.
I kirkelig henseende er Bogø Sogn siden 1. august 1978 et sogn i Stege-Vordingborg Provsti (Roskilde Stift). Forud for provstiskiftet i 1978 havde Bogø Sogn i 175 år, fra 1803 til 1978, hørt til Lolland-Falsters Stift (herunder falsterske provstier med skiftende navne) og endnu før under Fyns Stift.Bogø Sogn blev overført til Stege-Vordingborg Provsti den 1. august 1978, jf. Folke- og boligtællingen 1. januar 1981, L3 Danmarks administrative inddeling, Danmarks Statistik, København 1986, side 286-287. Bogø Sogn er siden 2005 tilknyttet Fanefjord-Bogø Pastorat.
Farø indgår som nævnt i Bogø Sogn, hvis folketal også omfatter indbyggerne på Farø. I 1754 blev gårdene på Farø overført fra Vordingborg Sogn til Bogø Sogn, men betalte fortsat kirketiende og præstetiende til sognepræsten i Vordingborg.Pastoratsarkiver (Præste- og menighedsrådsarkiver). Møn og Bogø. Arkivregistratur. (Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1988), side 85.
Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsviis udgivne i chronologisk Orden ved Laurids Fogtman, V. Deel. 1. Bind. 1746-1754, København 1787. Side 507-508. Ved kongeligt reskript af 25. januar 1805 bestemtes det, at Farøs kirketiende stadig skulle gå til Vordingborg kirke, mens præstetiende herefter skulle betales til Bogø Sognekald.Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsviis udgivne i chronologisk Orden ved Laurids Fogtman, VI Deel. 13. Bind, Iste H. 1805, s. 16
Inddelingen af landet i sogne anvendes ikke blot i en kirkemæssig, administrativ sammenhæng, men er også efter kommunesammenlægningerne fortsat i brug som en praktisk underopdeling af kommunerne, bl.a. til statistiske formål.Danmarks Statistik. Sogn
Demografi
Øens indbyggertal har i nyere tid været relativt konstant, hvis vi ser bort fra en midlertidig tilbagegang i 1960'erne og 1970'erne, mens befolkningen på danske øer med under 1.000 indbyggere samlet set er faldet med næsten 60 pct. siden 1921.Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 276, 24. maj 2013 Det må tilskrives Farøbroerne, at befolkningsudviklingen blev vendt. Danmarks Statistik opgør folketallet for Bogø By, for øen Bogø og for Bogø Sogn. Da sognet omfatter både Bogø og Farø, opgøres dets folketal som summen af de to øers indbyggertal. I 2017 var det 1.156 på Bogø og 4 på Farø, i alt 1.160 indbyggere i Bogø Sogn. 178718011840185018601890190119111916192119351940195019651976198620002009201520172018Indbyggere520Folketællingen 1787542En tabellarisk Fremstilling af Folkemængden i Danmark den 18. Februar 1834, en summarisk Oversigt over samme Folkemængde den 1ste Februar 1801950STATISTISK TABELVÆRK. Ny Række, Første Bind, indeholdende en detailleret Fremstilling af Folkemængden i Kongeriget Danmark i Aaret 1850, samt af Ægteskaberne, Fødslerne og dødsfaldene sammesteds i Aarene 1845 -1849.1.0281.0951.2431.2811.1671.1941.2541.1761.1951.204Danmarks Statistik. Statistikbanken. BEF4: Folketal 1. januar efter øer9787317801.0481.1121.0971.1601.180 Af de 500 personer, som i 2018 indgik i arbejdsstyrken på Bogø, pendlede 64 pct. til arbejdspladser uden for Vordingborg Kommune.Christensen, Svend Aage. Da Bogø blev moderne, 1769-2019, s. 72.
Infrastruktur
Forbindelser til omverdenen i ældre tid Et egentligt koncessioneret færgeri som det kendes fra Grønsund Færgeri på Møn har der næppe været på Bogø i ældre tid. Derimod stod en række færgemænd til rådighed for transport efter aftale med joller, sejlbåde og motorbåde. Der var i forskellige perioder færgemænd og udskibningsmulighed ved Ålborgbroen (til Lille Damme på Møn), Stenkilde, Fruekilde (til Møn), Lindebroen (til Stubbekøbing), Vesterskov (til Sortsø), Skåningebro og Farø (til Bakkebølle på Sjælland). For de sømænd fra Bogø, der skulle påmønstre skibe, som sejlede på Island og Grønland, gik vejen over Farø til Bakkebølle og derefter med vogn til København.Bogø År 2000, side 1, 16, 39, 92. Fra 1881 blev Bogø dagligt anløbet af et dampskib, og omkring år 1900 var det traditionelle billede ændret, således at der var daglige skibs- og bådforbindelser til de nærmeste øer.Bogø År 2000, side 1.
Havne, anlægsbroer, veje, broer og dæmninger Omkring 1873 blev der på nordkysten etableret en anløbsbro ved Skåningebro, som blev anvendt til passager- og godstransport samt fiskeri. I dag fungerer Skåningebro som badested og lystbådehavn.Bogø År 2000, side 87. Den danske havnelods: Skåningebro