Aleqa Hammond (født 23. september 1965) er en grønlandsk politiker, formand for Siumut, tidligere formand for Grønlands regering (5. april 2013 – 30. september 2014) og tidligere medlem af Folketinget.
Hammond var formand for det socialdemokratiske Siumut parti i perioden fra 2. juni 2009 og til 1. oktober 2014.Grønlænderne skal til valg 28. november, 1. oktober 2014, Ekstra BladetAleqa Hammond har trukket sig som partiformand, 1. oktober 2014, Sermitsiaq Hun blev den 23. august 2016 ekskluderet fra Siumut grundet misbrug af kreditkort stillet til rådighed af Folketinget; hun blev herefter løsgænger i Folketinget. Hun stillede op til parlamentsvalget i Grønland 2018 og 2021 for Nunatta Qitornai, men blev ikke valgt ind.Aleqa Hammond blev ikke valgt ind i landstinget, information.dk, 25. april 2018 I 2021 valgte Siumut derefter at genoptage hende som medlem. I juni 2025 blev hun igen formand for partiet i et kampvalg mod den konstituerede formand Vivian Motzfeldt.
Hun er vokset op i Uummannaq og har bl.a. andet været på ophold ved Nunavut Arctic College i 1989-91.
Baggrund og opvækst Aleqa Hammond er født i 1965 i Narsaq og opvokset i Uummannaq,Aleqa Hammond Siumut der ligger i det nordlige Grønland. Hendes far Piitaaraq Johansen, der var fanger, omkom ved en jagtulykke, da hun var syv år gammel.Beyond the ice The Guardian, 11. december 2008 Hammonds mor, Ane-Marie Johansen (født Hammond), bor stadig i Uummannaq.Telefonbogsopslag Tele.gl. Læst 3. november 2013 Aleqa Hammond stammer fra den dansk/norske slægt Hammond.En grønlandsk Gren af Slægten Hammond", i Norsk slekthistorisk Tidsskrift, VI, 1938. Hun valgte som 12-årig at droppe sit danske mellemnavn.Søndag Live 27. oktober 2013 - dr.dk.
Efter endt folkeskole rejste hun som 15-årig alene ud i verden, hvor hun tog løst arbejde i forskellige lande.Aleqa Hammond - grønlandsk politiker med visioner . KVINFO. Læst 3. november 2013 I 1985 havde hun et ophold på Ellekilde Efterskole ved Taastrup, der var en af de grønlandske efterskoler i Danmark. Derefter rejste hun rundt i USA og Canada, indtil hun vendte tilbage til Grønland i 1987-1989 og tog HF-eksamen på Nordgrønlands Gymnasium i Aasiaat. Hun fortsatte sine studier i Canada, hvor hun læste engelsk på Nunavut Arctic College i perioden 1989-91. Dette blev fulgt op af et par år på Grønlands Universitet, en uddannelse hun dog ikke fuldførte.
Erhvervskarriere Hun blev i 1993 ansat som regional koordinator for Diskobugten hos Greenland Tourism, indtil hun i 1995, grundet sine engelskkundskaber, blev ansat som informationsmedarbejder i landsstyrets sekretariat. Fra 1996 var hun leder hos turistbureauet i Nuuk, indtil hun perioden 1999-03 var kommissær i Inuit Circumpolar Council.
Hun havde forskellige små koordinatorjobs, der bl.a. tæller et job som kulturkoordinator for Arctic Winter Games i 2002. Fra 2004-05 var hun ansat som turistchef i Qaqortoq.
Tillidshverv 2004-2006: Bestyrelsesformand for Greenland Adventure Race, efterfølgende menig bestyrelsesmedlem. 2004-2005: Bestyrelsesmedlem for Destination South Greenland. 2005-2006: Næstformand for Great Greenlands bestyrelse. 2006-: Bestyrelsesmedlem i Gardar Foundation Politisk karriere Hammond blev for første gang valgt ind i Grønlands Landsting for partiet Siumut, ved landtingsvalget i 2005. Hun havde på daværende tidspunkt ingen nævneværdig erfaring i politik, men blev dog, under daværende landsstyreformand Hans Enoksen, valgt som minister for familie- og justitsanliggender.
I 2007 blev Hammond blev minister for finans- og udenrigsanliggender efter en regeringsrokade. En post, som hun dog trak sig fra den 22. september 2008, da hun ikke kunne stå inde for den førte økonomiske politik.Sermitsiaq d. 22/9-08
Partiformand Allerede i 2007 forsøgte Siumuts lokalbestyrelse i Nuuk at vælte Hans Enoksen som formand og efterfølgende at få valgt Hammond som hans efterfølger; dog uden succes. Det blev først efter valgnederlaget i 2009, at Hans Enoksen valgte at trække sig som formand for Siumut. Det viste sig efterfølgende, at Hammond ved valget havde fået flere personlige stemmer end Enoksen.Sommer, Karsten (9/6-09) KNR
Landsstyreformand
Ved landstingsvalget den 12. marts 2013 fik hun 6.818 personlige stemmer og blev dermed valgets topscorer.Valg.gl . Officielle resultater fra valget 2013 Den 26. marts, 14 dage senere, underskrev hun en koalitionsaftale med formændene fra partierne Partii Inuit og Atassut, der gjorde hende til Grønlands første kvindelige formand for Grønlands Landsstyre.bt.dk, Hammond skal lede grønlandsk trekløverregering Hentet 26. marts 2013. Regeringen blev dog kortvarig, da det kort efter dens tiltræden blev afsløret, at Siumut-leder og regeringschef Aleqa Hammond havde brugt over 100.000 kroner af selvstyrets landskasse til private formål."Lars-Emil Johansen er i spil som Siumuts nye formand" (Newspaq, 17. oktober 2014)
Medlem af Folketinget 18. juni 2015 blev hun valgt til Folketinget og fik det ene af de to grønlandske mandater. I august 2016 blev hun ekskluderet af Siumut, da hun havde benyttet Folketingets kreditkort til indkøb af privat karakter.
Partiskifte Efter eksklusionen fra Siumut fortsatte Hammond i Folketinget som løsgænger frem til 25. april 2018, hvor hun meldte sig ind i Nunatta Qitornai, for hvem hun fortsatte i Folketinget frem til 5. juni 2019.Aleqa Hammond. CV på Folketingets hjemmeside. Hentet 25. februar 2025
I december 2016 afløste hun Marcus Knuth som formand for Grønlandsudvalget i Folketinget. Det var som led i en aftale, hvor hendes modydelse var at afholde sig fra at stemme imod VLAK-regeringen i eventuelt kommende kabinetsspørgsmål.Venstre har afstivet det blå flertal ved at forære en grønlandsk politiker en formandspost i en byttehandel. Information 2016-12-16 (hentet 2016-12-16)
I 2021 stillede Hammond igen op til det grønlandske landsting, denne gang for Nunatta Qitornai. Hun blev ikke valgt. I oktober 2021 valgte Siumut at genoptage hende som medlemGreen, Cindy Shummontien (26. oktober 2021). Siumut tager tidligere MF'er og landsstyreformand tilbage. Altinget. Hentet 20. februar 2025.
Partiformand igen I juni 2025 blev Aleqa Hammond valgt som formand for Siumut i kampvalg mod den konstituerede formand Vivian Motzfeldt.Markus Valentin, Marie Kuitse (29. juni 2025). Formandsvalg Siumut: Sådan foregik skæbnens time. Knr.gl. Hentet 30. juni 2025
Personligt liv Hammond blev gift i 2004 gift med danske Georg Nyegaard, der er museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum. Hun meddelte den 5. september 2012 i avisen Atuagagdliutit, at parret skulle skilles.Aleqa skal skilles: Vild med far til seks. Atuagagdliutit 5. september 2012. Hun har siden været i et forhold med politikeren Tom Ostermann, der ligeledes er medlem af Siumut.Tom Ostermanns Facebook
Kontroverser Den 25. oktober 2013 kunne Berlingske Tidende afsløre, at Hammond tilbage i 1996 havde erkendt sig skyldig i bedrageri uden at informere befolkningen op til valget i 2013.Grønlands regeringschef tav om gammel dom for bedrageri. Berlingske. 25. oktober 2013.Aleqa dømt for bedrageri. Sermitsiaq. 26. oktober 2013. Sagen drejede sig om syv tilfælde af dankort-misbrug i marts og april 1995, hvor Hammond købte ydelser for 5.100 kr. hos Hotel Godthåb, selvom kortet på daværende tidspunkt var spærret. Hammond har beklaget sagen i en pressemeddelelse.Aleqa reagerer på bedragerisag. Sermitsiaq. 26. oktober 2013.
I 2008, hvor hun var landsstyremedlem (minister) for finanser og udenrigsanliggender, blev hun anmeldt til Nuuk Politi efter en episode, hvor hun i beruset tilstand var løbet fra en taxaregning. Politiet valgte dengang at betragte sagen som et civilt mellemværende.Hønefuld Aleqa Hammond løb fra taxa-regning . Sermitsiaq. 21. maj 2008
Noter
Eksterne henvisninger
Aleqa Kategori:Landsstyreformænd Kategori:Medlemmer af Landstinget Kategori:Politikere fra Siumut Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Grønland Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Tidligere løsgængere i Folketinget Kategori:Politikere fra Nunatta Qitornai Kategori:Modtagere af Nersornaat i guld