Kim Henningsen (født 1. juni 1955 i Birket) er en dansk journalist.
Han blev for alvor kendt i den brede offentlighed, da han i perioden juni 2009 til juni 2013 fungerede som chefredaktør på ugebladet Se og Hør. I marts 2013 måtte han imidlertid sygemelde sig fra jobbet på Se og Hør. Den 24. juni 2013 meldte Aller, der udgiver ugebladet, så ud, at man var blevet enige om at ophæve samarbejdet. MediaWatch 24. juni 2013: Kim Henningsen stopper som chefredaktør for SE og HØR
Henningsen blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1978. Han var ansat på Lolland-Falsters Folketidende, DR Tekst-TV, Radioavisen og Frederiksborg Amts Avis, indtil han i 1992 kom til dagbladet B.T.. Her var han senest nyhedschef og ledende redaktionschef. I juni 2009 overtog han jobbet som chefredaktør for Se og Hør efter Henrik Qvortrup. I Perioden mellem Henrik Qvortrup og Kim Henningsen fungerede Per Ingdal også som chefredaktør.
Kim Henningsen var en af de tiltalte i Se og Hør-sagen, hvor ugebladet ulovligt overvågede kendtes kreditkortoplysninger. Kim Henningsen blev i 2009 instrueret i at afbryde samarbejdet med kilden, men alligevel fortsatte det ulovlige samarbejde indtil efteråret 2011. Kim Henningsen blev idømt et års betinget fængsel i sagen.
I dag er Kim Henningsen indehaver af kommunikationsfirmaet kcom.dk, ligesom han holder foredrag om sin tid i sladderpressen og som patient i det psykiatriske system. Er desuden freelancejournalist ved GOLFavisen.
Referencer
Kilder Her får jeg god sladder Mediawatch.dk 5. juli 2010
Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Chefredaktører fra Danmark Kategori:Ansatte i DR Kategori:Journalister ved BT