Samfylkingin - Jafnaðarmannaflokkur Íslands (officielt dansk navn: Alliancen, men ofte Socialdemokratisk Alliance) er et socialdemokratisk parti i Island. Partiet er et resultat af en sammenslutning af fire partier; Islands Socialdemokratiske Parti (Alþýðuflokkurinn), Kvindelisten (Samtök um kvennalista), det socialistiske Folkealliancen (Alþýðubandalagið) og det venstrepopulistiske Folkebevægelsen (Þjóðvaki).
Alliancen opstillede en fælles liste til altingsvalget 1999, selv om partiet formelt set ikke blev etableret før i maj 2000. Sammenslutningen var et forsøg på at forene venstrefløjen i islandsk politik for at skabe en modvægt til Selvstændighedspartiets dominerende rolle.
Efter altingsvalget 2007 dannede Alliancen og Selvstændighedspartiet en fælles regering, som i januar 2009 ophørte på grund af dens rolle i bankkrisen, og uden nyvalg dannede Alliancen og Venstrepartiet - De Grønne derefter en mindretalsregering med Jóhanna Sigurðardóttir fra Alliancen som statsminister. Regeringspartierne fik stort flertal ved altingsvalget i 2009, og Jóhanna Sigurðardóttir kunne fortsætte som regeringsleder frem til valgnederlaget i 2013, hvorefter hun gik af som partiformand, og Árni Páll Árnason tog over.
Partiets vælgeropbakning faldt i de følgende år til under 10% i en række meningsmålinger og prægedes af interne stridigheder. Det afholdt derfor en ekstraordinær partikongres 3-4 juni 2016 for at vælge ny formand, hvor tidligere finansminister og gruppeformand Oddný G. Harðardóttir blev valgt til formand. Partiet fik et historisk dårlig valg i 2016, hvor det med nød og næppe klarede spærregrænsen med 5.7% af stemmerne og blot fik 3 mandater, hvorefter Oddný afgik som formand, og næstformanden Logi Már Einarsson tog over. Han anlagde en folkelig stil og under valgkampen 2017 sluttede den populære tidligere Reykjavík borgmester og komiker Jon Gnarr sig tiil partiet, og mange prominente kunstnere stillede op på dets lister. Det sikrede en fremgang på 6.4% og fire ekstra mandater. Partiet endte dog ikke opposition, da de tre andre gamle partier Venstrepartiet – De Grønne, Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet dannede regering under Katrin Jakobsdottirs ledelse.
Partiledere
Formænd/kvinde FormandStartSlutAlder ved tiltrædelse Margrét Frímannsdóttir (talsmand)199920004450pxÖssur Skarphéðinsson200020054750pxIngibjörg Sólrún Gísladóttir200520094850pxJóhanna Sigurðardóttir200920136650pxÁrni Páll Árnason2013201646Oddný G. Harðardóttir2016201659Logi Már Einarsson2016nuværende52
Næstformænd NæstformandStartSlutMargrét Frímannsdóttir 2000200350pxIngibjörg Sólrún Gísladóttir20032005Ágúst Ólafur Ágústsson2005200950pxDagur B. Eggertsson2009201350pxKatrín Júlíusdóttir20132016Logi Már Einarsson20162016Heiða Björg Hilmisdóttir2017Nuværende
Altingsmedlemmer
ÅrStemmer%Mandater199944.37826,817200356.70031,020200748.74226,818200955.75829,820201324.29412,99 201610.8935,73 201723.65212,17
Ekstern henvisning Samfylkingin
Kategori:Politiske partier i Island Kategori:Socialdemokratiske partier