Emden er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på den nordlige halvkugle på Månens bagside og er opkaldt efter den schweiziske astrofysiker og meteorolog Jacob Robert Emden (1862 – 1940).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser :

Omgivelser Emdenkrateret ligger nordvest for det større Rowlandkrater og øst-nordøst for Tikhovkrateret.

Karakteristika Emden er blevet stærkt beskadiget af senere nedslag, hvilket har medført, at randen er nedslidt og irregulær, og at kraterbunden er dækket af kratere. Randens vestlige halvdel er især beskadiget, og næsten hele dens kant og indre kratervæg er dækket af overlappende kratere. Det mest fremtrædende af disse er et, som ligger langs den sydlige væg. Der ligger et sammenfaldende kraterpar i kraterbundens vestlige del og et sammensluttet kraterpar i den nordøstlige del. Bundens mest intakte del er den sydøstlige, omend overfladen også her er mærket af mange småkratere.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Emdenkrateret har følgende satellitkratere:

Emden LængdeBreddeDiameterD64,4° N171,1° V47 kmF63,5° N171,1° V20 kmM61,3° N177,0° V25 kmU64,7° N177,9° Ø38 kmV65,8° N177,5° Ø35 kmW66,4° N178,3° Ø25 km

Måneatlas

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen