Draper er et lille nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside i den sydlige del af Mare Imbrium og er opkaldt efter den amerikanske astronom Henry Draper (1837 – 1882).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935.I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser :

Omgivelser Draperkrateret har Pytheaskrateret liggende nord-nordøst for, og mod syd ligger Montes Carpatus bjergkæden. Det lidt mindre satellitkrater "Draper C" ligger lige mod sydøst.

Karakteristika Krateret er cirkulært og skålformet, og et lille krater trænger ind i dets rand mod nordøst.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Draperkrateret har følgende satellitkratere:

Draper LængdeBreddeDiameterA17,9° N23,4° V4 kmC17,1° N21,5° V8 km

Måneatlas

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen