Babcock er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens bagside ved den nordøstlige rand af Mare Smythii og sydøst for Mare Marginis. Det er opkaldt efter den amerikanske astronom Harold D. Babcock (1882-1968).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .
Babcock er beliggende i et område af måneoverfladen, som lejlighedsvis ved gunstige betingelser er synlig fra Jorden, men det ses fra kanten, så der kun fremkommer få detaljer.
Omgivelser Syd for Babcock ligger Purkynĕkrateret, og mod øst-nordøst ligger Errokrateret. Lpi-måneatlas
Karakteristika Babcocks rand er blevet eroderet, indskåret og ændret af senere nedslag, hvilket har efterladt en noget irregulær og uens ydre rand. Det indre har fået ny overflade ved lavastrømme og er relativt fladt. I stedet for en central top ligger der et lille krater tæt ved kraterbundens centrum, hvilket har fået navnet Zasyadko. Et mindre krater ligger i kraterbunden nær den nordlige rand.
Området rundt om Babcockkrateret har været udsat for fortidige "oversvømmelser" med basaltiske lavastrømme, hvorfor overfladen er temmelig flad, og resterne af spøgelseskratere er synlige som kurvede højderygge.
Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Babcockkrateret har følgende satellitkratere:
Babcock LængdeBreddeDiameterH3,0° N96,5° Ø63 kmK1,2° N95,2° Ø10 km
Måneatlas
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen