Howitzvej er en gade på Frederiksberg, der strækker sig over cirka 750 meter. Den forbinder Falkoner Allé og Nordre Fasanvej.

Gaden blev anlagt om­kring 1755 og hed oprindelig "Vejen til Numrene", vejen til de nummererede lodder, og senere Lampevej, men skiftede i 1905 navn til Howitzvej, da gaden som følge af mordet på snedkermester Carl Sørensen fra Vanløse i 1889 havde fået et dårligt ry. Gaden er opkaldt efter Frantz Howitz, der grundlagde gynækologien i Danmark.

På Howitzvej findes en række af Frederiksbergs markante bygningsværker; Retten på Frederiksberg, Solbjerg Kirke, , der fortsat anvendes af Hovedstadens Beredskab og det studenterdrevne hus Station, der er indrettet i den tidligere politistation, der som den gamle retsbygning er tegnet af Hack Kampmann. Frederiksberg Arbejderhjem opførte i 1888 etageejendommen ved Howitzvej og Jernbanestien, der er blandt de ældre ejendomme på gaden. Bebyggelsen Andebakkegården, opført i 1940 i røde sten, tegnet af Ole Falkentorp, ligger mellem Howitzvej og Smallegade, hvor en del af lejlighederne har adressen Ved Andebakken.

Siden 2017 har vejen været delvist ensrettet, hvilket skete i forbindelse med anlæggelsen af en cykelsti.

Eksterne henvisninger

Referencer

Kategori:Gader på Frederiksberg