Drot (konge, herre) er opstået af ældre dansk drotten; oldnordisk dróttinn (af drótt, en skare, altså egentlig den, der har hird), idet man opfattede ordets sidste del som bestemt kendeord: jævnfør jorddrot.
Drotten eller Sankte Drotten brugtes i Middelalderen ofte om Gud, også som folkelig oversættelse af Trinitas, Treenighed; navnlig gengaves Treenigheds-Kirker gerne ved Drottens Kirke.
Se også Drot og marsk
Kilde Opslag af professor Axel Olrik: Drot i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 6, s. 441 Ordbog over det danske Sprog: Drot Den Danske Ordbog: Drot
Kategori:Stillingsbetegnelser