Folketingsvalget den 11. marts 1998, der blev udskrevet den 19. februar 1998, resulterede i en tæt valgkamp, der dog bevarede statsminister Poul Nyrup Rasmussen ved magten og efter valget kunne Regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV dannes. Den nye regering bestod af ministre fra Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.
Den tætte valgkamp mellem blokkene med Uffe Ellemann-Jensen i spidsen for højrefløjen og den undertippede siddende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på den anden fløj huskes med Ekstra Bladet der dagen før selve valgdagen skrev "Træt og sejrsikker Uffe i nat: Den er hjemme". Valgte blev afgjort med ét mandat og 176 færøske stemmer da den færøske socialdemokrat Jóannes Eidesgaard slog lagmand Edmund Joensen fra Sambandspartiet.
Ved valget kom det nye parti Dansk Folkeparti ind med 13 mandater, mens det gamle Fremskridtsparti tabte 7 af deres 11 mandater. Kun på grund af et godt valg for Kirsten Jacobsen med næsten 30.000 personlige stemmer overlevede Fremskridtspartiet dette valg.
Godt et år før valget var formanden for Det Konservative Folkeparti, Hans Engell den 20. februar 1997, fuld kørt ind i en betonklods på Helsingørmotorvejen. Engell forlod dansk toppolitik og overlod posten til Per Stig Møller. Med Per Stig Møller som formand mistede Det Konservative Folkeparti 11 af 27 mandater. Per Stig Møller selv blev kun valgt på et tillægsmandat.
Valgresultatet
* Jacob Haugaard, der ved Folketingsvalget i 1994 var blevet valgt uden for partierne, genopstillede ikke.
Personlige stemmer Følgende kandidater fik flest personlige stemmer:
Svend Auken (A): 61.321 Uffe Ellemann-Jensen (V): 60.084 Kirsten Jacobsen (Z): 31.267 Pia Kjærsgaard (O): 26.640 Poul Nyrup Rasmussen (A): 24.509 Frank Jensen (A): 24.324 Karen Jespersen (A): 23.089 Hans Engell (C): 21.697 Lotte Bundsgaard (A): 17.598 Peter Brixtofte (V): 17.543
Se også Folketingsmedlemmer valgt i 1998
Kilder DR Hvem Hvad Hvor 1999 Dagbladet Politiken Danmarks Statistiks publikation om valget i 1998
Henvisninger
1998 Kategori:Politiske valg i 1998