NOVA er en kommerciel radiostation ejet af Bauer Media Danmark, et datterselskab af tyske Bauer Media Group.
Bauer Media overtog radiostationen i april 2015 fra SBS Radio, som tilhørte ProSiebenSat.1 Media. NOVA begyndte sine udsendelser den 8. september 2008.
Historisk udvikling SBS Broadcasting købte rettighederne til den femte jordbaserede FM-radiokanal den 28. april 2008, efter TV 2 solgte sin FM-radiokanal fra. Salget skyldtes TV 2 Radios beskedne lyttertal og virksomhedens i øvrigt trængte økonomi. TV 2 ejede derefter 20 procent af NOVANova FM – tredje gang er lykkens gang? DR, 8. september 2008.
Den nye kanal gik i luften den 8. september 2008. Kanalens målgruppe skulle være de 25-50-årige. TV 2 producerede nyhedsudsendelserne frem til 2014, da Berlingske Media tog over.
NOVA fik en bedre dækning end sin forgænger, idet SBS Broadcasting erstattede deres anden radiostation, Radio City, med Nova på en række frekvenser, særligt uden for Storkøbenhavn.Ny SBS-radio skal hedde Nova FM Radionyt.com, 3. september 2008.
Den 14. december 2012 blev SBS Nordic solgt til Discovery Communications for omkring 1,7 milliarder dollars, og derved kom radiokanalen under SBS Discovery Media.
Den 25. juni 2014 fik FM5 A/S, som er ejet af SBS Discovery Media Holding Aps, forlængelse af sendetilladelsen. Det følger af programtilladelsen af kanalen nu er uafhængig af TV 2, og den indgik i november 2014 et samarbejde med BNB, Berlingske Nyhedsbureau. Det medførte udlicitering af nyhedsværter fra nyhedsbureauet til selve radiostationen.
Den 18. september 2015 vandt programmet "Go Nova" foranden gang den Gyldne mikrofon i vega, som ligger tæt på København. Nova har nu vundet den gyldne mikrofon 3 gange.
Bauer Media Danmark, der ejer Nova FM, fik i 2022 forlænget koncessionen frem til 2030.Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FM-radiokanal
Musik Hovedsageligt spiller kanalen popmusik, men kan bevæge sig ud i andre genre, når kendskabet blandt kanalens lyttere er tilstrækkeligt stort.
Morgenflade NOVA har gennem stationens levetid haft forskellige morgenflader. I starten blev NOVA Morgen bestyret af en enkelt vært, men siden er det blevet relanceret som et morgenshow med flere værter. På nuværende tidspunkt (2018) hedder morgenfladen Go'Nova og udsendelsen kører alle hverdage kl. 6-9 og er en blanding af satire, musik, journalistik, konkurrencer, samt diverse indslag fra lytterne.
Frekvenser
Sendefrekvens Landsdel, by eller område 87,8 Sydvestjylland 87.9 Thisted 88,6 Aarhus 88,8 Tinglev 89,3 Sønderjylland 91,4 Hovedstadsområdet 92,2 Bornholm 92,4 Tønder 92.5 Randers 93,4 Fyn 97,8 Silkeborg 98,6 Grenaa 98,9 Sønderborg 99,3 Vejle 102,4 Vendsyssel 103,4 Vestjylland 103,5 Nakskov 103,6 Horsens 103,9 Sydsjælland 104,6 Nexø 105,7 Rønne 106,0 Nordjylland 106,2 Aakirkeby 106,6 Fredericia 106,6 Sydals 107,0 Hirtshals 107,2 Nykøbing Falster 107,4 Allinge 107,5 Nordals
Referencer
Eksterne henvisninger Bauer Media Danmark NOVA FM livestream
Kategori:Radiostationer fra Danmark Kategori:Etableret i 2008