Harlev er en by i Østjylland med , beliggende 11 km nord for Stilling, 8 km øst for Galten, 22 km syd for Hadsten og 14 km vest for Aarhus, som den er satellitby til. Byen hører til Aarhus Kommune og ligger i Region Midtjylland. Byen ligger ved Herningmotorvejen kun 2 km vest for dens krydsning af Østjyske Motorvej.
Sogne og kirker Mere end tre fjerdedele af byens indbyggere hører til Framlev Sogn. Resten – i den sydøstlige del af byen – hører til Harlev Sogn. Framlev Kirke ligger i den gamle landsby Framlev, der (næsten) er vokset sammen med Harlev og kun adskilles fra den af motorvejen. Harlev Kirke ligger i landsbyen Gammel Harlev 1½ km sydøst for byen.
Faciliteter Næshøjskolen har 561 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Der er 250 børn i SFO'en. Tæt ved skolen ligger Næshøjhallen og Harlev Bibliotek. Byen har to dagligvareforretninger, bageri og lægehus. Området repræsenteres af Harlev Fællesråd, stiftet 1991.
Historie Harlev hørte til Skanderborg Rytterdistrikt og blev udskiftet i 1784.
Harlev Stationsby Der blev anlagt en station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (1902-56) midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev, 1½ km fra hver. Stationen lå på åben mark med højst fem gårde og huse indenfor en radius af 3-400 m. Stationsbygningen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.
I 1904 beskrives (Gammel) Harlev således: "Harlev (1365: Hathleff) med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 24 Lemmer) og Jærnbanest. (paa H.-Mark);"Harlev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udgave, 5. bind 1904, s. 137 Framlev beskrives endnu kortere: "Framlev med Kirke og Skole;"Harlev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 3. udgave, 5. bind 1904, s. 138 Målebordsbladet fra 1800-tallet viser desuden en smedje i begge landsbyer, og målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden et forsamlingshus i begge landsbyer og et vandværk i Harlev.
Omkring stationen viser målebordsbladet fra 1900-tallet kun bageriet fra 1904 og mejeriet fra 1909, og der er endnu ikke anført et bynavn. Men Harlev Stationsby havde 119 indbyggere i 1921, og der var kommet forsamlingshus fra 1905, to købmandsforretninger, slagterbutik, afholdsrestaurant, forskole fra 1912 og brugsforening fra 1917. På stationen blev der anlagt et nyt sidespor i 1905, og et privat pakhus blev opført i 1911.
Væksten fortsatte i banens tid, mens mange andre stationsbyer stagnerede, fordi jernbanen fik hård konkurrence fra den opblomstrende landevejstrafik. Her var Harlev begunstiget af at ligge tæt på krydset mellem landevejene Aarhus-Silkeborg og Stilling-Randers. I 1955 havde stationsbyen 221 indbyggere, men den største byvækst kom efter banens tid med parcelhuse i 1960'erne og blandede boligbebyggelser i perioden siden 1990.
Efter nedlæggelsen af banen kom stationsbyen til at hedde Harlev. Kirkelandsbyen Harlev, hvor udviklingen var gået i stå, kom til at hedde Gammel Harlev.
Stationsbygningen, der er bevaret på Vestervej 14, huser i dag byens spejderkorps. Fra Rødlundvænget kan man gå på banetracéet til Lillering Skov.
Genforeningssten I Byparken med front ud mod Næshøjvej står en sten til minde om Genforeningen i 1920.Danmarks genforeningssten: Harlev
Kommunalreform 1970 Harlev-Framlev sognekommune blev indlemmet i Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970. Dette lokalsamfund, der foruden Harlev og Framlev bl.a. omfattede landsbyerne Lillering, Snåstrup, Labing og Hørslev, havde 4.695 indbyggere 1.april 2014, 3586 i Framlev Sogn og 1109 i Harlev Sogn.Statistikbanken KM1: Folketal den 1. i kvartalet efter sogn og folkekirkemedlemsskab Man kan stadig se navnet Harlev-Framlev brugt om den tidligere sognekommunes område eller om selve byen, da den som nævnt ligger i begge sogne.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
Asger Christiansen: Hammelbanen, bane bøger 1996, s. 111 f. Harlev Fællesråd – med liste over byens forretninger, institutioner og foreninger
Kategori:Byer i Aarhus Kommune Kategori:Byer og bydele med genforeningssten