Brunalger (Phaeophyceae) er en stor klasse af flercellede alger, der indeholder mange kendte tangplanter. De indeholder farvestofferne Klorofyl A og Klorofyl C samt forskellige karotenoider, såsom fucoxanthin.
Brunalger er en hovedbestanddel i fedtemøg, store forekomster af sammenhængende og ofte ildelugtende algetråde, der kan forårsage iltsvind.
Klassifikation Klasse: Phaeophyceae Orden: Ascoseirales Orden: Cutleriales Orden: Desmarestiales Orden: Dictyotales Orden: Discosporangiales Orden: Ectocarpales Orden: Fucales Kylin (Brunalge-ordenen, eks. blæretang) Orden: Ishigeales Orden: Laminariales (eks. fingertang, wakametang) Orden: Nemodermatales Orden: Onslowiales Orden: Ralfsiales Orden: Scytosiphonales Orden: Scytothamnales Orden: Sphacelariales Orden: Sporochnales Orden: Syringodermatales Orden: Tilopteridales
Fedtemøg
Fedtemøg (eller fedtmøg) er en betegnelse for enårige brunalger (Pilayella littoralis og Ectocarpus Siliculosus). Fedtmøg vokser initialt som fastsiddende alger på dybere vand (typisk 3-10 m). Algerne kræver en fast overflade (fx sten eller muslinger) til befæstning.
Efterhånden som algerne vokser, knækker de af og føres med strømmen mens de fortsat vokser. I forbindelse med stærk strøm kan algerne skylles op på kysten hvor de efterhånden omsættes med ubehagelig lugt til følge. Vækst af brunalger er en indikator på stort næringssaltindhold i omgivelserne. I Danmark er forekomsten af fedtemøg i perioder et betydeligt problem, som især skyldes landbrugets rigelige udledninger af kvælstof fra gødning (gylle) på markerne. Fedtemøget kan medføre iltsvind.Vilde billeder under overfladen: Klistret fedtemøg forvandler havet til livløs ørken. Artikel på tv2fyn.dk 30. juni 2024.
Referencer
Eksterne henvisninger
Tysk: Der Fingertang (Laminaria digitata) No, Systematikk: Protoctista, alger og algelignende organismer algaebase.org Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Class Phaeophyceae