Nordmakedonien (, , ), officielt Republikken Nordmakedonien (, , ), er en suveræn stat i Sydeuropa på Balkan-halvøen. Landet grænser op til Grækenland mod syd, Albanien mod vest, Bulgarien mod øst samt Kosovo og Serbien mod nord. . Landet var tidligere en delrepublik i Jugoslavien. Nordmakedonien dækker et areal på omkring 25.713 km² og har en befolkning på ca. 2,13 millioner (2024-estimat).
Området, der i dag udgør Nordmakedonien, har historiske rødder i antikken og var senere en del af den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien. Landet erklærede sin uafhængighed i 1991 under navnet Republikken Makedonien. Efter en aftale indgået med Grækenland den 12. juni 2018, den såkaldte Prespa-aftalen, blev landets navn officielt ændret til Republikken Nordmakedonien den 12. februar 2019.
Nordmakedonien er en parlamentarisk republik, og Skopje er landets hovedstad, politiske og økonomiske centrum.
Økonomien er i dag domineret af servicesektoren, efterfulgt af industri og landbrug. I 2024 udgjorde servicesektoren omkring 59 % af BNP, industrien ca. 23 % og landbruget ca. 6 %. Realt BNP voksede med omkring 2,8–3,0 % i 2024, og arbejdsløsheden lå i begyndelsen af 2025 på omkring 11–12 %. Gennemsnitslønnen i april 2025 var 68.294 denarer (ca. 8.200 DKK).
De største handelspartnere er Tyskland, Grækenland, Bulgarien, Kina og Serbien. I 2024 udgjorde eksporten ca. 7,8 mia. € (ca. 58 mia. DKK) og importen ca. 11,1 mia. € (ca. 83 mia. DKK), hvilket resulterede i et handelsunderskud på omkring 3,3 mia. € (ca. 25 mia. DKK).
Udenlandske direkte investeringer (FDI) oversteg 1 mia. € (ca. 7,5 mia. DKK) i 2024, hvilket var rekord for landet, svarende til omkring 7 % af BNP.
Landet har samtidig iværksat en omfattende grøn omstilling. I 2024 blev der godkendt investeringer på 85 mio. USD (ca. 590 mio. DKK) fra Climate Investment Funds til udfasning af kul, som forventes at mobilisere yderligere 600–700 mio. USD (ca. 4,2–4,9 mia. DKK) i medfinansiering. Samtidig er der i de senere år investeret massivt i vedvarende energi, bl.a. med solanlæg på over 150 MW og en vindmøllepark på omkring 500 mio. USD (ca. 3,5 mia. DKK) i Štip-regionen.
Nordmakedonien er medlem af NATO (siden marts 2020) og Europarådet, og landet har været kandidatland til Den Europæiske Union siden 2005.
Navne og etymologi Landets navn stammer fra det græske ord *Μακεδονία* (Makedonía), som oprindeligt var navnet på et kongedømme – senere en region.Henry George Liddell & Robert Scott, A Greek–English Lexicon, Perseus Digital Library, lemma: Μακεδονία. Deres navn, *Μακεδόνες* (Makedónes), stammer i sidste ende fra det oldgræske adjektiv *μακεδνός* (makednós), der betyder «høj» eller «lang», og som deler rod med adjektivet *μακρός* (makrós, «lang, høj») i Oldgræsk.Henry George Liddell & Robert Scott, A Greek–English Lexicon, Perseus Digital Library, lemma: μακεδνός. Navnet menes oprindeligt at have betydet enten «højlandsfolkene» eller «de høje», muligvis som en beskrivelse af folket.Borza, Eugene N. (1990). Makedonika. Regina Books, s. 114. Ifølge lingvisten Robert S. P. Beekes er begge termer af præ-græsk substrat-oprindelse og kan ikke forklares ud fra indoeuropæisk morfologi.Beekes, Robert S. P. (2009). Etymological Dictionary of Greek. Brill. Ifølge lingvisten Filip De Decker er Beekes’ argumenter dog utilstrækkeligt dokumenterede.De Decker, Filip (2016). «An etymological case study on the terms μακεδνός and μακρός». Studia Linguistica Universitatis Iagellonicae Cracoviensis, vol. 133 (1), s. 7-17.
Udover den byzantinske tema Makedonien blev navnet i vid udstrækning glemt som geografisk betegnelse under byzantinsk og osmannisk styre.Bechev, Dimitar (2009). Historical Dictionary of the Republic of Macedonia. Scarecrow Press, s. VII. Navnet blev genoplivet af bulgarske og græske nationalistiske bevægelser i begyndelsen af 1800-tallet.Breuilly, John (red.) (2013). The Oxford Handbook of the History of Nationalism. Oxford University Press, s. 192. I begyndelsen af 1900-tallet var regionen allerede et nationalt anliggende, som var omstridt mellem bulgarske, græske og serbiske nationalister.Drezov, K. (1999). «Macedonian identity: an overview of the major claims». I: Pettifer, J. (red.), The New Macedonian Question. Palgrave Macmillan, s. 47–59. I Mellemkrigstiden var brugen af navnet «Makedonien» forbudt i Kongeriget Jugoslavien på grund af serbificeringspolitikken over for den slavisk-talende befolkning.Pettifer, James (2001). The Macedonian Conflict and Serbian Policy 1918–1941. Palgrave Macmillan.
Navnet «Makedonien» blev officielt taget i brug igen efter Anden Verdenskrig af den nye Socialistrepublikken Makedonien, som blev en af de seks delrepublikker i Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien.Ramet, Sabrina P. (2006). The Three Yugoslavias: State-Building and Legitimation, 1918–2005. Indiana University Press. Efter Jugoslaviens opløsning erklærede republikken sin uafhængighed og ændrede navn til «Republikken Makedonien» i 1991.Bechev, Dimitar (2009). Historical Dictionary of the Republic of Macedonia. Scarecrow Press, s. XV–XVI.
I de følgende år opstod en langvarig navnestrid mellem Grækenland og Republikken Makedonien om brugen af navnet «Makedonien». Striden blev løst med Prespa-aftalen i juni 2018, hvor landet accepterede navnet «Republikken Nordmakedonien». Ændringen trådte formelt i kraft den 12. februar 2019 efter vedtagelse af forfatningsændringer og ratifikation i begge lande.Prespa Agreement (2018). FN-depositum nr. I-55020.
For en detaljeret gennemgang af navnekonflikten og dens betydning for landets EU- og NATO-proces se afsnittet Navnestriden med Grækenland samt hovedartiklen Navnestriden mellem Grækenland og Nordmakedonien. På trods af navneændringen omtales landet fortsat uformelt som «Makedonien» af mange indbyggere og lokale medier.Radio Free Europe (2019). «Despite Name Change, Most Still Say ‘Macedonia’ in Everyday Speech».
Historie Området, der i dag udgør Nordmakedonien, har været beboet siden forhistorisk tid og har gennem historien været en del af flere forskellige statsdannelser. I oldtiden lå her det paioniske kongerige nord for det antikke makedonske kongerige, senere indgik området i den romerske provins Makedonien og i Det Byzantinske Rige.
I middelalderen blev regionen præget af slaviske bosættelser og kom skiftevis under bulgarsk, byzantinsk og serbisk herredømme, inden den fra slutningen af 1300-tallet blev indlemmet i Det Osmanniske Rige. Efter Balkankrigene 1912–1913 kom området under serbisk kontrol og blev siden en delrepublik i Jugoslavien, indtil Nordmakedonien erklærede sig uafhængigt i 1991.
Tidlig historie thumb|left|Stammer i det sydlige Balkan før Makedoniens ekspansion
Nordmakedonien svarer geografisk nogenlunde til det antikke kongedømme Paionien,Waterfield, Robin (2019). The Library, Books 16–20: Philip II, Alexander the Great, and the Successors. Oxford University Press. s. 428. . som lå umiddelbart nord for det antikke kongedømme Makedonien.Strabo. Geography. 7 (frags.) og 9.5.1. LacusCurtius / University of Chicago. Tilgået 9. november 2025. Paionien var beboet af paionerne, mens de nordvestlige egne var beboet af illyriske dardanere, og de sydvestlige af enchelaerne (også en illyrisk stamme), samt pelagonere og lynkestere (som almindeligvis betragtes som molossiske stammer tilhørende den nordvestlige græske gruppe).Wilkes, John (1996). The Illyrians. Wiley-Blackwell. s. 49. .Sealey, Raphael (1976). A History of the Greek City States, ca. 700–338 B.C. University of California Press. s. 442. .Evans, Thammy (2007). Macedonia. Bradt Travel Guides. s. 13. .Borza, Eugene N. (1992). In the Shadow of Olympus: The Emergence of Macedon. Princeton University Press. s. 74–75. .Lewis, D. M. m.fl. (1994). The Cambridge Ancient History. Vol. 6: The Fourth Century B.C. Cambridge University Press. s. 723–724. .Boardman, John & Hammond, N. G. L. (1982). The Cambridge Ancient History. Vol. 3, Part 3: The Expansion of the Greek World, Eighth to Sixth Centuries BC. Cambridge University Press. s. 284. .
I slutningen af det 6. århundrede f.Kr. erobrede de achaemenidiske persere under Darios den Store Paionien og indlemmede området i deres rige.Lendering, Jona (2020). "Persian Influence on Greece (2)". Livius.org. Arkiveret 24. juli 2020. Efter nederlaget i den Anden persiske invasion af Grækenland i 479 f.Kr. trak perserne sig dog tilbage fra deres europæiske besiddelser.
thumb|Heraclea Lyncestis, en by grundlagt af Filip II af Makedonien i det 4. århundrede f.Kr.; ruiner af den byzantinske Lille Basilika.
Filip 2. af Makedonien indlemmede regionerne Øvre Makedonien (Lynkestis og Pelagonia) og den sydlige del af Paionien (Deuriopus) i kongeriget Makedonien i 356 f.Kr.Poulton, Hugh (2000). Who Are the Macedonians? London: C. Hurst & Co. s. 14. . Hans søn, Aleksander den Store, erobrede resten af området og indlemmede det i sit rige, som strakte sig så langt nordpå som til Scupi. Byen og dens opland forblev dog en del af Dardanien.Nurigiani, Giorgio (1967). Macedonia Yesterday and Today. Zürich: Teleurope. s. 77. Efter Aleksanders død begyndte keltiske hære at trænge ind i de sydlige områder og true Makedonien. I 310 f.Kr. angreb de området, men blev besejret.Stipčević, Aleksandar (1977). The Illyrians. Park Ridge, New Jersey: Noyes Press. s. 44.
Romerne oprettede provinsen Makedonien i 146 f.Kr. Under kejser Diocletian blev provinsen opdelt i Macedonia Prima ("første Makedonien") i syd, som omfattede det meste af det gamle kongedømme, og Macedonia Salutaris (eller Macedonia Secunda, "anden Makedonien") i nord, som omfattede dele af Dardanien og hele Paionien, med byen Stobi som hovedstad.Roisman, Joseph & Worthington, Ian (2010). A Companion to Ancient Macedonia. Malden (MA): Wiley-Blackwell. s. 13, 549. . Dette område udgjorde størstedelen af det nuværende Nordmakedonien. Den romerske ekspansion bragte Scupi-området under romersk kontrol i kejser Domitians regeringstid (81–96 e.Kr.), og det kom til at høre under provinsen Moesien.Encyclopædia Britannica (2024). "Skopje – Facts, Map & Points of Interest". Tilgået 9. november 2025.
Selvom græsk forblev det dominerende sprog i den østlige del af Romerriget, især syd for den såkaldte Jireček-linjen, spredte Latin sig i nogen grad til Makedonien.Christidis, A.-F. (2007). A History of Ancient Greek: From the Beginnings to Late Antiquity. Cambridge University Press. s. 351. .
Middelalderen thumb|upright|left|Miniature fra Manasses-krøniken, der viser nederlaget for zar Samuil mod Basil II og hjemkomsten af hans blændede soldater.
Fra slutningen af 500-tallet slog slaviske stammer sig ned på Balkanhalvøen, herunder i området svarende til det nuværende Nordmakedonien. De stod under ledelse af avarerne.Little, Lester K. (2007). Plague and the End of Antiquity: The Pandemic of 541–750. Cambridge University Press.Wright, David Curtis (1997). "The Hsiung-Nu–Hun Equation Revisited". Eurasian Studies Yearbook, 69: 77–112.Büntgen, Ulf m.fl. (2011). "2500 Years of European Climate Variability and Human Susceptibility". Science, 331(6017): 578–582. De slaviske bosættere slog sig ned på steder, hvor der tidligere havde eksisteret byzantinske bosættelser, og de blandede sig sandsynligvis med de lokale befolkninger, hvilket førte til dannelsen af blandede byzantinsk-slaviske samfund.Bintliff, J. L. (2003). "The ethnoarchaeology of a 'passive' ethnicity: The Arvanites of Central Greece". I: Brown, K. S. & Hamilakis, Y. (red.), The Usable Past: Greek Metahistories. Lexington Books. s. 142.
Omkring år 680 førte lederen Kuber fra Bulgars en gruppe kristne kendt som Sermesianoi, som var hans undersåtter, til området omkring Pannonien, hvor de slog sig ned. Gruppen bestod sandsynligvis af folk fra Bulgars, byzantinere, slavere og muligvis også germanere.Hupchick, Dennis (2002). The Balkans: From Constantinople to Communism. Springer. s. 33.