Grønland (, []) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark. Området består af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer, og mere end 100 mindre øer. Øen Grønland er verdens største ø, hvoraf 3/4 er dækket af en iskappe, der er verdens største isdækkede område udenfor Antarktis. Grønland hører geografisk til det nordamerikanske kontinent, mens det geopolitisk hører til Europa. Med en befolkning på 56 542 (2025) er Grønland det land i verden, som har den laveste befolkningstæthed.Population density (people per sq. km of land area). worldbank.org, besøgt 17. juni 2023.
Der har boet mennesker i Grønland i mindst 4.500 år. Det var primært arktiske folkeslag, som indvandrede fra Canada."Saqqaq-kulturen kronologi" . Nationalmuseet. Modtaget 2. august 2013 I begyndelsen af det 10. århundrede bosatte norske vikinger sig i det sydlige Grønland. Efterkommerne af disse forsvandt i slutningen af det 15. århundrede. Det første Inuit-folkeslag ankom i det 13. århundrede. I starten af det 18. århundrede blev der igen skabt kontakt mellem Skandinavien og Grønland. Danmark-Norge opfattede landet som et norsk biland, og da den danske konge i 1814 afstod Norge til Sverige efter napoleonskrigene, overgik Grønland sammen med de øvrige norske bilande Færøerne og Island ifølge fredsaftalen til Danmark. Grønland blev dermed formelt en dansk koloni i 1814.
Ved ændringen af den danske grundlov den 5. juni 1953 blev landets kolonistatus ophævet, og landet blev herefter et dansk amt. Grønland blev medlem af det daværende EF sammen med Danmark i 1973. Grønland fik hjemmestyre den 1. maj 1979 og trådte efter en folkeafstemning ud af EF igen i 1985. I 2008 stemte grønlænderne ved en ny folkeafstemning med 75 % af stemmerne for at flytte mere magt fra Danmarks regering via en ændring fra det hidtidige hjemmestyre til et mere vidtgående lokalt selvstyre.
Under den nuværende politiske struktur har Danmarks regering ansvaret for udenrigsanliggender, forsvar, politi, det juridiske system og pengepolitikken (dvs. den fælles valuta kronen). Den danske stat giver desuden årligt et bloktilskud til Grønland, der i 2024 var 4,3 mia. kr., og dækker direkte forskellige udgifter på ca. 1 mia. kr. til områder som forsvar, politi og retsvæsen.
Grønlandske politikere udtrykker jævnligt ønske om grønlandsk selvstændighed som et langsigtet mål. I 2025 blev spørgsmålet særlig debatteret i forbindelse med, at USA's præsident Trumps ønske om at erhverve Grønland skabte en alvorlig udenrigspolitisk krise for Rigsfællesskabet. USA's pres under Grønlandskrisen bevirkede dog, at spørgsmålet om selvstændighed foreløbig blev sat på pause af de grønlandske politikere.
Historie
thumb|Grønland omkring 1500
Tidlige forhistoriske kulturer I forhistorisk tid var Grønland hjemsted for flere forskellige forhistoriske palæo-inuitiske kulturer.Ida Eriksen: »Vildt seje«: De første mennesker i Grønland krydsede havet i små både. Artikel på videnskab.dk 7. marts 2026. De første forhistoriske inuitter, kendt som "palæo-inuitter",Kleist, Mari Helene: "Palæo-inuit - Grønland" i Trap Grønland på lex.dk. Hentet 4. maj 2026. menes at stamme fra Asien, hvorfra de første inuitiske stammer vandrede over Beringstrædet til Alaska og videre til de nordlige canadiske øer, hvorfra de formodentlig omkring år 2500 f.Kr. i gode klimaperioder vandrede over det snævre stræde til Inglefield Land i Nordøstgrønland. Denne kultur benævnes Independence I-kulturen. Independence I-kulturen varede indtil omkring 1300 f.Kr.
Fra omkring 2500 f.Kr. til 800 f.Kr. blev det sydlige og vestlige Grønland desuden beboet af Saqqaq-kulturen, der jagede fra bopladser i det nordlige og østlige Grønland fra Diskobugten til Scoresbysund. Efter at Saqqaq-kulturen forsvandt, opstod Independence II-kulturen i det nordlige Grønland og den tidlige Dorset-kultur i det vestlige Grønland. Der er en vis debat om tidspunktet for overgangen fra Saqqaq til tidlig Dorset.
Dorset-kulturen var den første kultur, der befolkede hele Grønlands kystnære områder, både på vest- og østkysten. Dorset-kulturens befolkning levede primært af landpattedyr som rener og moskusokser.
Norrøn bosættelse
Mens inuitterne var jægere og nomader, har Grønland i tidlig tid også haft en befolkning, der var landbrugere. Det var nordboerne, skandinaver udvandret til Grønland, der for en tid levede i det sydlige Grønland under en midlertidig varmeperiode. Det var dem, der gav øen navnet Grønland. På det tidspunkt var der skovområder i Grønland, og man dyrkede bl.a. korn på markerne. En anden forklaring på navnet finder man i islandske sagaer, hvori det siges, at den norsk-fødte Erik den Røde var drevet i eksil for mord. Sammen med sine trælle og sin familie drog han til Grønland for at finde et land, der efter sigende skulle ligge mod nordvest. Han gav landet dets navn i håb om, at det tiltalende navn ville tiltrække folk, der ville bosætte sig i landet.Þorgilsson, Ari. "Íslendingabók." fra Íslendinga Sögur. Reykjavik: Sigurður Kristjánsson, 1891. p. 10, set 29. maj 2009How Greenland got its name. The Ancient Standard. Set 2. januar 2012.Grove, Jonathan. "The place of Greenland in medieval Icelandic saga narrative", fra Norse Greenland: Selected Papers of the Hvalsey Conference 2008, Journal of the North Atlantic Special Volume 2 (2009), 30–51, p. 30
thumb|left| De sidste skriftlige vidnesbyrd om norrøne grønlændere er fra et ægteskab i 1408 i Hvalsey Kirke, der i dag er de bedst bevarede ruiner efter nordboerne i Grønland. Fra 986 e.Kr. blev Grønlands vestkyst altså beboet af islændinge og nordmænd i to bosættelser ved fjordmundinger i det sydvestlige Grønland.The Fate of Greenland's Vikings, af Dale Mackenzie Brown, Archaeological Institute of America, 28. februar 2000 De var ikke i kontakt med den sene Dorset-kulturs indbyggere, der beboede de nordlige og østlige dele (uvist hvor længe), men fra 1300-tallet med Thule-kulturen der kom fra nord. Norrøne grønlændere undergav sig norsk styre i det 13. århundrede. Kongeriget Norge var i personalunion med Danmark fra 1380 og en del af Kalmarunionen fra 1397.
Bosættelserne, såsom Brattahlid, bestod i 4-5 århundreder, men forsvandt engang i det 15. århundrede, måske i starten af den den lille istid. Dvs. beboelsen varede ca. lige så lang tid som fra deres forsvinden til i dag.
Fortolkninger af iskerner og muslinger tyder på, at områderne omkring fjordene i det sydlige Grønland mellem 800 og 1300 e.Kr. har oplevet et relativt mildt klima med temperaturer adskillige grader højere end normalt i NordatlantenArnold C. Cold, Earth Magazine, juni 2010, pg. 9 og med træer og urteagtige planter og kvægopdræt. Byg blev dyrket som en afgrøde op til den 70. breddegrad, måske kun som foder - ligesom i dag. Desuden viser iskernerne, at Grønland har oplevet dramatiske temperaturskift mange gange i løbet af de seneste 100.000 år. Landnámabók noterer sig de vintre, hvor "gamle og hjælpeløse blev dræbt og kastet ud over klipperne".(Arnold 2010)
Disse bosættelser forsvandt i løbet af det 14. og 15. århundrede, årsagerne er uklare. Vesterbygden var allerede forladt omkring 1350. Teorier om degeneration var moderne i 1930'erne, men der er ikke fundet degenererede skeletter. Et fald i temperaturerne under den lille istid og/eller væbnede konflikter med inuit er formentlig også forklaringer på kulturens nedgang og forfald. Engelske og tyske pirater hærgede ret voldsomt på Ísland i 1400-1500-tallene,Knud J Krogh: Erik den Rødes Grønland. Nationalmuseet 1967. s 121. Newfoundland blev opdaget 1472, og bragte fiskere til torskebankerne der og videre op i Davis Strædet.
I Rerum Danicarum Historia nævner Johannes Pontanus at det fortælles at Den sorte død forårsagede at man ikke længere foretog årlige tilbagevendende sejladser til Grønlands kyster fra Danmark.
Thule-kulturen Det er Thule-kulturens folk, der er forfædre til den nuværende befolkning i Grønland, og der er ikke fundet gener fra de tidligere palæo-inuitter hos nulevende grønlændere.Sidste skridt i menneskehedens rejse kortlagt | Videnskab.dk Thule-kulturen begyndte at migrere fra Alaska omkring år 1000 e.Kr. og nåede Grønland omkring år 1300. Thule-kulturen var den første, der indførte de tekniske opfindelser som hundeslæden og harpunen, som forbindes med Grønland i dag, samt uloen, der er et redskab af jern.
1500-1814 Mens der var handel mellem Grønland og Norge i de første par århundreder, ophørte denne i 1300-tallet. I midten af 1300-tallet forsvandt Vestribyggð og omkring 1500 også Eystribyggð, som nordboerne var forsvundet fra.Jette Arneborg: Grønland – historie. Den Store Danske.
I slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet blev Grønland besøgt af adskillige ekspeditionsnavigatører og blev efterfølgende brugt til hvalfangst af hollandske, hamborgske og engelske hvalfangere. Selvom Danmark proklamerede Grønland for sig selv, var Danmark økonomisk svækket af Trediveårskrigen og var ude af stand til at etablere en rentabel hvalfangst. Europæisk hvalfangst i Grønland intensiveredes med den faldende hvalfangst ud for Svalbard fra omkring 1700 og fortsatte et godt stykke ind i kolonitiden frem til omkring 1800.
Kong Christian IV's ekspeditioner til Grønland i årene 1605-1607 kom i stand med henblik på at finde den forsvundne østlige nordbobosættelse og hævde dansk suverænitet over Grønland. Ekspeditionerne mislykkedes, dels på grund af manglende erfaring med vanskelige arktiske is- og vejrforhold, dels fordi ekspeditionernes ledere blev givet instrukser om at søge efter Østerbygden på østkysten af Grønland lige nord for Kap Farvel, som er næsten utilgængelig på grund af drivis. Kaptajnen på alle tre rejser var den engelske opdagelsesrejsende, James Hall.
Efter de nordiske bosættelser døde ud, kontrolleredes området af forskellige inuit-grupper, men den danske regering havde ikke glemt eller opgivet Grønland. Da kontakten med Grønland blev genetableret i det tidlige 18. århundrede, var det på privat initiativ, den dansk-norske trone hævdede da stadig sin suverænitet over øen.
I 1721 blev en ekspedition under ledelse af den dansk-norske missionær Hans Egede sendt til Grønland, uvidende om den norrøne bosættelse stadig var at finde på øen. Egede anlagde en dansk koloni bestående af handelsstation og mission. Missioner og handelsstationer blev skabt på den danske konges vegne og Grønland blev en del af kongeriget Danmark-Norge.
Efter 15 år i Grønland efterlod Hans Egede sin søn Paul Egede med ansvar for missionen i Grønland og rejste til Danmark, hvor han etablerede et grønlandsk seminarium. Den nye koloni blev anlagt i Godthåb på den sydvestlige kyst. Efter Hans Egede fulgte Herrnhuternes mission i 1733.
Grønland var i 1261 blevet et biland under den norske konge, og det blev derfor fortsat betragtet som norsk efter at Hans Egede slog sig ned i Grønland i 1721.
Kielertraktaten til norsk ishavsimperialisme
thumb|Sommertelte i Ammassalik på østkysten, slutningen af 1800-tallet/begyndelsen af 1900-tallet. Da rigsfællesskabet mellem Danmark og Norge efter Freden i Kiel i 1814 blev opløst, og Norge efter Den svensk-norske krig samme år indgik en personalunion med Sverige, forblev de tidligere norske oversøiske områder Grønland, Færøerne og Island og de fælles kolonier som Vestindien under den danske konge. Personalunionen mellem Sverige og Norge omfattede kun en fælles udenrigspolitik og blev opløst i 1905.