Rytterdistrikterne opstod, efter at rytteriet i 1670 blev gjort nationalt.Stoklund, s. 20 Udskrivningen til dem blev foretaget på det efter reformationen omfattende krongods, der blev opdelt i distrikter. Ordningen med rytterdistrikter falder i to perioder: 1679 til 1720 og fra 1720 til omkring 1774. Forskellen mellem dem bestod især i en ændring af den geografiske fordeling af rytterdistrikterne. Rytterdistrikterne blev opløst eller solgt 1764-1774.
Rytterdistrikternes indtrådte som mellemtrin i udviklingen fra en hær, der overvejende bestod af hvervede professionelle lejesoldater til en national hær. I begyndelsen bestod denne nationale milits af egentlige bønder, men efter kort tid indså man, at denne ordning ikke lod sig opretholde, hvis man ønskede landbrugsdriften opretholdt på samme tid som man førte krig. Derfor ændrede man ordningen til at lade ryttergodsbønderne forestå selve finansieringen af rytteriet. Da imidlertid rytteriet blev flyttet fra landdistrikterne til Kronens egne hovedgårde ved købstæderne, bortfaldt behovet for at opretholde rytterdistrikterne, og vejen var dermed åben for en ændring, hvorved militærtjeneste simpelthen blev en pligt for almuen, mens finansieringen blev klaret som et led i de almindelige statslige forvaltningsomkostninger.
Baggrund og udvikling Baggrunden for ryttergodset skal søges tilbage til Kejserkrigen i 1625: under denne krig var store dele af Jylland besat. Allerede i 1620 var det blevet besluttet at organisere en dansk landmilits på 4.000 mandFrandsen, s. 131, heraf 1.600 fra Skåne, 1.300 fra Jylland, 200 fra Fyn og 100 fra Sjælland, der dog skulle suppleres med 800 af Kronensfæstebønder.Skrubbeltrang (1978), s. 64 Den 19. februar 1625 gav Rigsrådet sit samtykke til, at denne hærordning kunne udvidesFrandsen, s. 149, men beslutningen fik ingen praktisk betydning under krigen, og mange karle forsøgte at undgå militærtjeneste ved pro forma at søge til købstæderne eller nedsætte sig som indsiddere, hvilket dog hurtigt blev gjort strafbart.Frandsen, s. 150 Efter enevældens indførelse i 1660 blev ordningen med bondesoldater bevaret og bedre organiseret ved, at landet i 1664 blev inddelt i lægder på 60 tønder hartkorn på grundlag af matriklen 1664. Hvert lægd skulle stille med en soldat, som kunne bo i lægdet og tjene som karl i fredstid, men samtidig voksede interessen for på lignende måde at oprette et organiseret rytteri.
Umiddelbart efter Christian 5.'s tronbestigelse i 1670 (salving og kroning i 1671) blev der iværksat en nye hærreform, idet der blev udlagt 30.000 tønder hartkorn til oppebærelse af rytteriFrandsen, s. 185Jørgensen, s. 650, en betydelig del af det samlede gods i kongeriget, som anslås til at udgøre omkring 380.000 tønder hartkorn.
For at kunne opretholde dette rytteri blev inddraget en væsentlig del af det krongods, som var tilbage efter, at Kronen havde solgt gods for at dække sin gæld til kronens kreditorer.Frandsen, s. 173, alene i kongeriget henimod 30.000 tdr hartkorn. Dette tilbageværende gods, som bortset fra nogle enkelte landsdele (navnlig Nordsjælland og Lolland-Falster) var spredt over hele landet, men dog hovedsagelig samlet i Vestsjælland, Østfyn og det midterste og sydlige Østjylland, kaldes ryttergods til forskel fra amternes øvrige krongods. Efter, at rytterordningen faktisk var gennemført i løbet af 1670, blev forholdene nærmere ordnet ved en forordning af 5. oktober 1670, som dog i de nærmest følgende år gentagne gange blev ændret.
Princippet var, at godset blev opdelt i såkaldte læg på 8 tdr. hartkorn, der hver omfattede en enkelt større eller flere mindre fæstegårde, og hver fik pligt til at stille en fuldt udrustet rytter, enten at fæsteren (eller en af fæsterne) selv "red for gården", eller at han holdt en rytter for sig. Til gengæld var ryttergodset fritaget for landgilde, ægt og arbejde såvel som for skatter i almindelighed. Det var dog til at begynde med ikke alle rytterne, der stilledes på den nævnte måde, idet et ikke ubetydeligt antal af dem var såkaldte sogneryttere, det vil sige hvervede ryttere, som udlagdes til underhold i sognene, i almindelighed en for hver 400 tdr hartkorn.
Ryttergodset henlagdes under vedkommende regimentsskriver. Overtilsynet var i begyndelsen ordnet forskelligt, men var senere henlagt til den såkaldte ryttersession, der havde en blandet verdslig og militær sammensætning, idet den talte både amtmanden og regimentschefen som medlemmer (senere også krigskommissæren).
På Sjælland fik et rytterregiment på 8 kompagnier i Slagelse på Antvorskov Slot anvist i alt 1.089 gårde med i alt 8.712 tønder hartkorn, heraf lå de fleste i Vestsjælland og Hornsherred, enkelte på Sydsjælland. Et jysk nationalt rytteriregiment fik hjemsted i Holstebro. Hvert rytterregiment var på 1.000 mand, hvortil kom et mindre regiment i den kongelige del af hertugdømmerne, i Slesvig og Holsten.
Rytterdistrikterne 1679-1720
Ved begyndelsen af Den skånske Krig deltes i 1675 de fire større regimenter hver i to, så antallet bortset fra det slesvig-holstenske blev otte, og nogle år efter krigen voksede tallet yderligere til ti, hvorunder dog det slesvig-holstenske flyttet til Fyn, mens det ene fynske flyttedes til Sjælland. Fordelingen var nu følgende: tre på Sjælland, to på Fyn og fem i Jylland.
Vigtigere end disse forandringer var det dog, at man siden 1680 gik over til et nyt princip med hensyn til stillingen af rytterne, idet disse nu hvervedes og henlagdes til bønderne, en for hvert læg og således at bønderne skulle yde dem husly og forplejning foruden staldrum og foder til hesten samt et beløb til mundering: "Filthat med en Jernpotte indvendig, gul Læderkøllert, rød Kappe, gule Skindbukser, mægtige Støvler med tilsvarende Sporer, Jernkyras osv., bevæbnet med Pistoler og Pallask".Munk, s. 11 Hvis rytteren ikke ville nøjes med bondens kost, kunne han få visse mængder naturalier i stedet. Ordningen blev stadfæstet ved Forordningen i oktober 1680 om landrytteriet i Danmark.Skrubbeltrang (1978), s. 147 Denne reform skyldtes især hensyn til landbruget, idet skånske krig havde vist, at det led skade, når bønderne selv skulle tjene som ryttere.
I forbindelse med matriklen 1682 opgjordes også ejendomsfordelingen. Det fremgår heraf, at rytterdistrikterne på øerne omfattede 1.467 gårde og 164 huse med tilsammen 10.376,03 tdr hartkorn og i Jylland 2.109 gårde og 304 huse med tilsammen 10.444,72 tdr hartkorn, dermed for hele landet 3.576 gårde og 468 huse med tilsammen 20.820,75 tønder hartkorn. Til sammenligning kan nævnes, at det samlede krongods udgjorde 14.370 gårde og 4.740 huse med tilsammen 88.682,77 tønder hartkorn. Det var således kun en mindre del af det samlede krongods, der indgik i ryttergodset.Pedersen, s. 354-360
Amt(er) Gårde Huse Hartkorn Amt(er) Gårde Huse Hartkorn Amt(er) Gårde Huse Hartkorn Amt(er) Gårde Huse Hartkorn København 24 9 256,74 Sæbygaard 30 3 224,56 Nykøbing - - - Åkjær 6 - 24,10 Frederiksborg - - - Holbæk 103 6 678,79 Halsted Kloster - - - Dronningborg 28 1 214,99 Kronborg - 1 - Tryggevælde 158 1 1.096,83 Ålholm 8 - 37,82 Mariager Kloster 13 - 58,43 Roskilde 98 2 649,88 Vordingborg 131 25 718,48 Riberhus 222 35 1.009,97 Silkeborg 23 - 91,56 Jægerspris 12 9 92,83 Møn - - - Koldinghus 508 104 2.583,77 Skivehus 31 24 151,78 Ringsted 41 1 303,90 Nyborg 234 37 1.613,24 Lundenæs 78 15 328,44 Hald 37 3 185,43 Sorø 16 5 97,20 Odense 188 20 1.351,38 Bøvling 107 16 494,42 Ålborghus 146 20 653,96 Antvorskov 282 22 2.249,99 Rugaard 10 5 49,72 Havreballegård 20 3 134,66 Åstrup, Børlum, Sejlstrup 64 11 364,76 Korsør 64 4 518,25 Assens 4 - 32,02 Stjernholm - - - Viborg Stift - - - Kalundborg 21 1 147,90 Hindsgavl 14 10 79,76 Kalø 74 3 415,79 Dueholm, Ørum og Vestervig 11 2 53,99 Dragsholm 9 - 75,22 Tranekær 20 3 101,52 Skanderborg 741 67 3.678,67 Hele landet 3.576 468 20.820,75 Kilde: Pedersen, s. 354-360
Rytterregimenternes inddeling i midten af 1690erneChristiansen, s. 30 1. sjællandske: Holbæk, Ringsted og Kalundborg Amter 2. sjællandske: Roskilde, Ringsted, Sorø, Tryggevælde, Vordingborg, Antvorskov og Korsør Amter 3. sjællandske: Antvorskov, Korsør, Holbæk, Kalundborg og Sæbygaard Amter 1. fynske: den østlige Del af Fyen 2. fynske: den vestlige Del af Fyen 1. jydske: den sydlige og vestlige Del af Jylland, strækkende sig mod Nord helt op i Thy 2. jydske: det sydøstlige Jylland (Koldinghus Amt) 3. jydske: Vendsyssel, Hanherrederne, Nord-Thy og paa Mors 4. jydske: Skanderborg, Silkeborg, Aakær, Koldinghus, Havreballegaard og Stjernholm Amter 5. jydske: Aalborghus (syd for Limfjorden), Hald, Dronningborg, Silkeborg, Mariager, Havreballegaard, Kalø og Skanderborg Amter
Rytterhuse
Det blev fastlagt, at rytteren skulle have 6 fag hus med skorsten, sengested, underdyne, overdyne, hovedpude og blårgarnslagner samt "nødtørftig ildebrændsel"Stoklund, s. 21.
I nogle tilfælde blev indkvarteringen klaret ved, at rytteren fik stillet en længe eller en del af en længe til rådighed. I Kalvehave på Sydsjælland havde man i fem tilfælde indrettet sig såledesStoklund, s. 21f.
Mange steder blev rytternes indkvartering imidlertid klaret ved opførelse af selvstændige rytterhuse af den angivne størrelse. Til opførelse af rytterhuset (som bindingsværkshus) fik rytterbonden tildelt de fornødne materialer omfattende: 14 stolper (vægstolper), 14 løsholter (vandrette stykker til stolpernes forbindelse), 2 stk. 18 alen (tømmer til remme), 7 stk. 16 alen (tømmer til tværbjælker), 10 stk. 12 alen (tømmer til skillevægge), 14 stk 10 alen (tømmer til spær), 6 stk. 7 alen (tømmer til hanebånd), 7 tylvter1 tylvt = 12 styk lægter (brædder til lofter), 5 tylvter deller (brædder til døre og vindueskarme)Stoklund, s. 23.
Sognerytterne afskaffes
Fra 1688 skete der en forandring i den hidtidige ordning, idet sognerytterne helt forsvandt og erstattedes med gårdryttereSkrubbeltrang (1978), s. 146, hvilket nødvendiggjorde en udvidelse af ryttergodset, der også af andre grunde forøgedes således, at det efterhånden nåede en samlet størrelse på ca. 44.000 tdr hartkorn.Jørgensen, s. 651 Ved fordelingen i læg blev hartkornet dog mange steder reduceret (over hele landet under et gennemsnitlig med en fjerdedel), og det antal ryttere, som underholdtes af det, var derfor betydelig mindre, end loven forudsatte, men til trods herfor var bønderne, blandt andet som følge af de med indkvarteringen af rytterne forbundne ulemper, ofte ude af stand til at yde, hvad de skulle. Hele ordningen var således fra et finansielt synspunkt ufordelagtig for Kronen, og da både den økonomiske situation under den Store Nordiske Krig forværredes, og det under krigen viste sig, at den hidtidige ordning ikke gav et tilfredsstillende rytteriSkrubbeltrang (1978), s. 150, 152, ligesom den hidtil anvendte professionelle hær af hvervede lejesoldater heller ikke fungerede tilfredsstillendeSkrubbeltrang (1978), s. 150, hvorimod det organiserede hjemmeværn af bønder - ikke mindst i Norge - havde opnået sejre, skred man da også i årene 1715-20 til en almindelig omordning.
Omordningen betød, at allerede omkring 1715-1719 blev mange tidligere rytterhuse anset som værende overflødige, mange stod en tid tomme og blev derfor bortfæstet til husmænd i løbet af en årrække. Flere af den havde imidlertid taget skade og måtte istandsættes, men omkring midten af 1700-tallet var behovet for huse åbenbart stigende og husene derfor også lettere af bortfæsteStoklund, s. 27f.
Rytterdistrikterne 1720-1774