Hellerup Seminarium var et seminarium, der eksisterede fra 1953 til 1988.

Det begyndte som lærerseminarium i 1953, og den første forstander var Tage Kampmann (f. 1918), der indtil da havde været folkeskole- og seminarielærer. I 1970 forlod Kampmann Hellerup Seminarium for at blive rektor for N. Zahles Seminarium. I 1973-1988 var han undervisningsinspektør, dvs. undervisningsministeriets pædagogisk-administrative chef for lærer- og socialpædagoguddannelserne, og i sit sidste arbejdsår 1988 stod han for en kraftig nedskæring i antallet af lærerseminarier, og det gik blandt andet ud over Hellerup Seminarium. Seminariet blev 35 år.

Hellerup Seminarium flyttede i 1986 ind i Frederiksberg Seminariums bygninger. Derefter oprettede K.F.U.M.'s Seminarium Gentofte Socialpædagogiske Seminarium, der flyttede ind i bygningerne.

Seminariets rektorer Indtil 1959 var lederen af et seminarium forstander og fra 1959 rektor. 1953-1970 Tage Kampmann (født 1918) 1970-1985 Torben Krogh (blev derefter rektor for Frederiksberg Seminarium) 1985-1988 ?

Kendte lærere dimitteret fra Hellerup Seminarium 1964 Marita Petersen (1940-2001), lagmand på Færøerne 1965 Per Arnoldi, kunstner 1967 Marianne Jelved (f. 1943), radikal politiker, folketingsmedlem og minister 1968 Torben Weinreich, professor 1967 Kurt O. Andersen (1944-2020) på Marie Mørks Skole, Hillerød, som lærer (1968-74), inspektør (1974-93) og forstander (1993-2008) 1976 Lise Schouboe (f. 1952), leder af Dansk KFUK i London 1981-91, konsul i Hong Kong, New Delhi, Bangkok og Prag

Litteratur Niels Berid et al. (red.): Hellerup Seminarium 1953-1978. Jubilæumsskrift 1978. 96 sider. Tage Kampmann: Et jævnt og muntert liv. Seminarieliv i 1950'erne. Odense 1995. 170 sider.

Eksterne henvisninger Ejendomsretlig strid afgjort af Højesteret på domstol.dk

Kategori:Seminarier Seminarium Kategori:Etableret i 1953 Kategori:Ophørt i 1988