thumb|Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633
Denne artikel omhandler hovedsageligt vestlig, eller europæisk, fagfilosofi med afsæt i det akademiske og videnskabelige. Filosofi er i det moderne vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=filosofi Den Danske Ordbog. Hentet d. 7 januar 2020. I den moderne vestlige verden er filosofi således overvejende akademisk fagfilosofi, der er et teoretisk universitetsfag. Det varetager faguddannelse af universitetsfilosoffer og består i det systematiske studie af generelle problemer omkring især etik, viden, sprog og bevidsthed.A.C. Grayling, Philosophy 1: A Guide through the Subject (Oxford University Press, 1998), p. 1: "The aim of philosophical inquiry is to gain insight into questions about knowledge, truth, reason, reality, meaning, mind, and value."Sellars, Wilfrid (1963). Empiricism and the Philosophy of Mind (PDF). Routledge and Kegan Paul Ltd. pp. 1, 40.
Definition Den vestlige akademiske fagfilosofi er en intellektuel disciplin, der undersøger grundlaget for menneskelig viden og moral ved hjælp af analytiske og reflekterende metoderOED staff 2022, Philosophy, n.
Hoad 1993, p. 350Philosophy - New World Encyclopedia. Den har en lang forhistorie, der strækker sig fra de antikke græske filosoffer til moderne tænkere, og den praktiseres inden for akademiske institutioner. Akademisk fagfilosofi er således det fag, der forskes og undervises i på vestlige universiteter og gymnasier. Det er dermed vigtigt at bemærke, at der findes mange andre former for filosofi, som almindeligvis udøves i andre sammenhænge.
I den moderne vestlige akademiske forstand er filosofi et teoretisk og videnskabeligt universitetsfag, der beskæftiger sig med en systematisk og kritisk undersøgelse af grundlæggende spørgsmål om virkelighed, viden, værdier og menneskets plads i verden. Fagfilosofi er ikke begrænset til et enkelt emneområde, men omfatter en række kernediscipliner, der mest grundlæggende især omfatter metafysik, erkendelsesteori, etik, logik og politisk filosofiHartmann, J. (2012). Moderne politische Theorie als Fachphilosophie. In: Politische Theorie. VS Verlag für Sozialwissenschaften..
Emneområde Afgrænsningen af den akademiske fagfilosofis emneområde er i sig selv et stående fagfilosofisk spørgsmål. Der er dog en del kernediscipliner, der i dag er mere eller mindre centrale for fagfilosofien som universitetsfag:
Metafysik Erkendelsesteori Etik Videnskabsteori Politisk filosofi Æstetik Logik Sprogfilosofi Historiefilosofi Filosofihistorie (ikke at forveksle med idéhistorie, der ikke er en fagfilosofisk disciplin men dog ofte et filosofisk studie). Argumentationsteori (ikke at forveksle med retorisk argumentation, der ikke er en fagfilosofisk disciplin). Teknologifilosofi
Disciplinerne er afhængige af hinanden, sådan at f.eks. et metafysisk synspunkt kan have erkendelsesteoretiske konsekvenser og omvendt. Ligeledes kan et sprogfilosofisk synspunkt have metafysiske konsekvenser.
Den akademiske fagfilosofi beskæftiger sig desuden specifikt med alle de øvrige videnskabelige fagområder, hvori man f.eks. både undersøger de erkendelsesteoretiske og metafysiske problemstillinger for emnet.
Eksempelvis: Politisk filosofi for statskundskab Biologiens filosofi for biologi Fysikkens filosofi for fysik Historiens filosofi for historie Matematikkens filosofi for matematik Medicinsk filosofi for lægevidenskab Pædagogisk filosofi for pædagogik Retsfilosofi for retsvidenskab
Selvforståelse og afgrænsning Moderne vestlig akademisk fagfilosofi er videnskabelig og har strikte krav til argumentation, begrebsdefinition, udredning af forudsætninger og korrekt logikKarl, Robert. "Entwicklung eines Erwerbungsprofils im Fach Philosophie." (2001).. Fagfilosofi er dermed afgrænset fra andre former for filosofi som for eksempel visse antikke filosofier, moderne livsfilosofier, spirituel filosofi, arabisk filosofi og østlige filosofier, der ofte har fokus på samfundsstrukturer, naturforståelse, spiritualitet eller konkret liv frem for begrebslig præcision og altomspændende nærgennemgang af ting i forhold til logiske aksiomerHøgel, Christian og Saer El-Jaichi (2020): Arabisk filosofi. Systime. Böwadt, P. R. (2006). Kampen om filosofien i kristendomskundskab: Livsfilosofi, fagfilosofi eller religionsfilosofi? I M. Buchardt (red.), Religionsdidaktik Gyldendal.“Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet”. Akademisk Forlag, 2018https://www.revolvy.com/page/Vietnamese-philosophy.
Betegnelsen fagfilosof anvendes tilsvarende gerne om en person, der er faguddannet i videnskabelig filosofi, eller specialist i et filosofisk orienteret universitetsfagFilosofi og fagfilosofi af Kirsten Hyldgaard. Mens enhver kan kalde sig filosof, kræver titlen fagfilosof således, at man er uddannet i akademisk fagfilosofi eller et inden for et filosofisk orienteret fagområde på kandidat- eller forskerniveau. På engelsk bruges tilsvarende betegnelsen professional philosopher eller specialized philosopher om faguddannede filosoffer eller forskere i filosofi. På tysk anvendes både betegnelserne Fachphilosoph og professioneller PhilosophZiche, Paul. "Die" Scham" der Philosophen und der" Hochmut der Fachgelehrsamkeit": zur fachphilosophischen Diskussion von Haeckels Monismus." (2000).Endlich wie ein professioneller Philosoph denken lernen! - Gedanken ShopGedanken Shop | Philosophische Gedanken kaufen om den faguddannede akademiske filosof. Begrebet "Fachphilosoph" blev almindeligt i begyndelsen af det 20. århundrede, og det opstod i forbindelse med udviklingen af filosofi som en akademisk disciplin med specialiserede underområder og underdisciplinerRöck, Hubert. "War Philosophie den Alten jemals Wissenschaft schlechthin?." (1915): 1-53.Fx. Horkheimer, M., & Marcuse, H. (1937). Philosophie und kritische Theorie. Zeitschrift für Sozialforschung, 6(3), 625-647.. Denne udvikling medførte, at der kom specialiserede fageksperter inden for bestemte filosofiske områder, som var akademisk faguddannede og forskede eller underviste i filosofi som universitetsfag.
Opdelinger af underdiscipliner Skellet imellem praktisk filosofi og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Trods navnet er den praktiske fagfilosofi dog en lige så intellektuel disciplin som den teoretiske fagfilosofi, idet den praktiske fagfilosofi beskæftiger sig rent teoretisk med handling.
Den teoretiske fagfilosofi tæller underdiscipliner som erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske fagfilosofi tæller normativ etik, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi og æstetik, men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil. Nogle discipliner går på tværs af dette skel, det gælder f.eks. filosofisk antropologi og religionsfilosofi.
Fagfilosofiske problemer Der er en lang række klassiske fagfilosofiske problemer:
Teoretisk fagfilosofi: Problemet om viljens frihed: Har vi en fri vilje og, hvad er en sådan? Det psykofysiske problem: Hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed? Omverdensproblemet: Hvordan kan man vide, at verden eksisterer uafhængigt af ens bevidsthed? Det fremmedpsykiske problem: Hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?
Praktisk fagfilosofi: Hvad er et godt menneske? Hvad er kunst? Findes der moralske egenskaber ude i verden? Hvad er meningen med livet? Hvordan er den gode stat indrettet? Findes der retfærdige krige? Findes der menneskerettigheder og i så fald hvilke?
Historisk Igennem historien er filosofiens emneområdet skrumpet ind. Al tidlig naturvidenskab blev kaldt naturfilosofi, og f.eks. logik hørte ind filosofien, men i dag skelner man imellem filosofisk logik og matematisk logik. Øvrige emner som f.eks. at bevise gud er bortfaldet.
I dag kan den akademiske fagfilosofi opfattes som både førvidenskab og et generaliststudie, hvorunder der stadig er en tendens til at man putter spirende fagområder, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle fagfilosoffer og videnskabsfolk til at antage, at fagfilosofien udelukkende er et moderfag, der føder alle øvrige akademiske fag, hvorefter det selv, teoretisk set, skulle ophøre med at eksistere.
Filosofiens historie Se også: Filosofiens historie
Vestlig filosofi regnes almindeligvis for at være startet i Grækenland med de såkaldte førsokratiske tænkere. Den første af disse blev af Aristoteles regnet for at være Thales fra Milet, hvorefter Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit fulgte. Filosofi kom i den vestlige udgave oprindeligt fra det græske ord φιλοσοφία, philosophia, der betød “kærlighed til visdom“.
Hvor førsokraterne hidtil havde haft fokus på verden udadtil (jf. kosmos, matematik og ontologi), så vendte Sokrates filosofien bort fra dette og rettede den ind imod mennesket selv (jf. etik), for dermed at påbegynde den klassiske æra inden for filosofi.Sokrates' mest kendte elev, Platon, oprettede dernæst Akademiet, hvorved han rettede filosofien imod ideerne og påbegyndte en lang tradition inden for idealisme.Platons samlede værker. Forlaget GyldendalAristoteles, der endvidere var Platons elev, talte i højere grad for empirisme og oprettede sit eget akademi, Lykeion.De tre regnes traditionelt set for at være vestens første store filosoffer.
Senere udviklinger i den græske filosofi var epikuæismen og Stoicismen. Stoicismen dominerede romernes tænkning i århundreder, og har ligeledes haft en stor indflydelse på vestlig tænkning. Menneskerettigheder kan f.eks. spores til dem.
I middelalderen beskæftigede filosofferne sig mest med teologiske spørgsmål, og om at forene arven fra den græske filosofi med kristendommen. Augustin og Thomas Aquinas regnes her for at være de største, middelalderlige filosoffer.
Ved renæssancen gjorde en række filosoffer op med den middelalderlige kristendom samt skolastikken og påbegyndte den moderne filosofi. Disse inkluderer Francis Bacon, Thomas Hobbes, John Locke, René Descartes, Baruch de Spinoza, Gottfried Wilhelm Leibniz, Blaise Pascal, Nicolas Malebranche, Christian Wolff, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Pierre Bayle, Thomas Reid, Adam SmithSmith, 2013, Nationernes velstand, Information, David Hume, Jean-Jacques RousseauRousseau, 2014, Emile, Gyldendal og Immanuel Kant.Kant, 2002, Kritik af den rene fornuft, Det lille Forlag Selve disciplinen filosofihistorie stammer fra renæssancen.
Kant repræsenterer samtidigt et sammenbrud for metafysikken og den klassiske rationalisme. Efter ham blev filosofien præget af tysk idealisme. Johann Gottlob Fichte, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, og Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling tog udgangspunkt i Kants filosofi, mens Arthur Schopenhauer var stærkt kritisk overfor Kant.
En anden udvikling i denne periode var naturalismen, repræsenteret af John Stuart Mill, Karl Marx og Auguste Comte.
Den største, danske filosof, Søren Kierkegaard, udformede en del af sin filosofi ud fra en kritik af Hegel.Søren Kirkegaards Skrifer Kirkegaard og Friedrich Nietzsche blev endvidere væsentlige inspirationskilder til det tyvende århundredes filosofi, bl.a. for Martin HeideggerHeidegger (2014), Væren og tid, Philosophia og for den franske eksistentialist Jean-Paul Sartre.Sartre, 2014, Eksistentialisme er en humanisme, Hans Reitzels Omkring 2. verdenskrig blev Simone de Beauvoir en vigtig eksistentiel filosof inden for eksistentialismen, der inddrog feminisme. Sidst i 1800-tallet grundlagde Edmund Husserl endelig fænomenologien.Edmund Husserl (2019). Fænomenologi. Mindspace
Analytisk og kontinental filosofi