Odder Station er en letbanestation og tidligere jernbanestation på Odderbanen i Odder i Danmark. Stationsbygningen er tegnet af Thomas Arboe. I dag er Odder Station endestation, men den var i mange år et jernbaneknudepunkt.
Historie Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ), der gik fra Aarhus Hovedbanegård via Odder til Hov, blev indviet 19. juni 1884. 14. maj 1904 blev Horsens-Odder Jernbane indviet, så Odder blev jernbaneknudepunkt. Denne bane blev nedlagt 31. marts 1967.
21. maj 1977 blev også Odder-Hov-banen nedlagt. Odder blev dermed endestation på Odderbanen. På arealet mellem stationen og Lundevej blev der bygget nyt værksteds- og remiseanlæg for både tog og busser. Det blev taget i brug i juni 1981, hvor kommunen overtog de gamle værkstedsarealer nord for Odder Å.En egn – et spor gennem tiden. Odder Lokalhistoriske Arkiv 2009, s.19
Odderbanen, der siden 2008 blev drevet af Midtjyske Jernbaner, blev 9. december 2012 slået sammen med Grenaabanen til Aarhus Nærbane, hvor DSB kørte med nye Desiro-tog mellem Grenaa og Odder uden skift på Aarhus H. Togene blev vedligeholdt på HHJ's værksted, der var ombygget til de nye tog. I 2016 lukkede den samlede nærbane for ombygning til letbane. Odderbanen var forventet genåbnet som sådan i begyndelsen af december 2017, hvor Odder ville blive den sydlige endestation for Aarhus Letbane.Aarhus Letbane åbner den 23. september, Aarhus Letbane, 28. april 2017. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse måtte genåbningen imidlertid udsættes på ubestemt tid.Derfor bliver åbningen af Odder- og Grenaabanen forsinket, Aarhus Letbane, 29. januar 2018. Efter en længere proces genåbnede banen så 25. august 2018, efter at den nødvendige godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forelå dagen før.Letbanen åbner til Odder og Lisbjergskolen lørdag 25. august, Aarhus Letbane, 24. august 2018.
Galleri
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
Midttrafik: Aarhus Nærbane
Kategori:Stationer på Odderbanen Station Kategori:Thomas Arboe