DR er Danmarks landsdækkende, offentligt finansierede public service-medievirksomhed. Som selvstændig offentlig institution har DR efter radio- og fjernsynsloven til opgave at formidle nyheder, oplysning, kultur og underholdning til hele befolkningen. Indholdet udgives gennem tv, radio, DRTV, dr.dk og andre digitale platforme."Lovbekendtgørelse nr. 1350 af 04/09/2020". retsinformation.dk DR har siden 2006 haft hovedsæde i DR Byen i Ørestad i København.
DR blev oprettet den 1. april 1925 som Radioordningen og blev efter forsøgsåret gjort permanent under navnet Statsradiofonien. Institutionen skiftede navn til Danmarks Radio i 1959 og til DR i 1996. Fra oprindelig at sende ét radioprogram udviklede DR sig til en flerstrenget radio- og tv-virksomhed. De første officielle tv-udsendelser begyndte i 1951, og DR havde indtil TV 2's start i 1988 monopol på landsdækkende fjernsyn i Danmark. I 2006 blev institutionens aktiviteter samlet i DR Byen, og i 2009 blev DR Koncerthuset indviet.
DR's medietilbud omfatter flow-tv gennem DR1, DR2 og DR Ramasjang, streaming gennem DRTV samt landsdækkende og regionale radiokanaler. DR har desuden produceret en lang række danske dramaserier, heriblandt Matador, Rejseholdet, Forbrydelsen, Borgen og Broen. Som led i sin kulturvirksomhed driver DR egne orkestre og kor, herunder DR SymfoniOrkestret, DR Big Band, DR VokalEnsemblet, DR Koncertkoret og DR Pigekoret.
DR blev fra oprettelsen finansieret gennem en medielicensordning, som fra 2019 til 2022 blev udfaset og erstattet af finansiering gennem det almindelige skattesystem. Medieaftalen for 2019–2023 indebar samtidig besparelser på 20 procent og reduktioner i antallet af kanaler og medarbejdere. DR's omfattende public service-opgave og offentlige finansiering har gennem institutionens historie gjort dens programudbud, upartiskhed, ledelse og forhold til private medier til genstand for tilbagevendende politisk og offentlig debat.
Public service DR skal leve op til public service-forpligtelsen. Radio- og tv-nævnet har fastslået, at DR overholdt public service-kontrakten for perioden 2015-18.Nævn: DR har opfyldt public service-kontrakten til fulde de seneste fire år | Nyt fra DR | DR Men ikke alle er enige i, at DR leverer public service:DF beskylder DR for brud på public service-kontraktDR får kritik for at satse på realitySe eksemplerne fra DR og bedøm selv: Er dette public service? | Kristeligt Dagblad Begrebet politisk service har været omtalt som mere passende.DR fra et internt perspektiv - public eller politisk service? Fra flere sider er der rejst massiv kritikElsket tv-program får hug på Facebook: Nu forklarer DR sig til seerne | Kultur | DR af flere programmer,Ny kanal: DR-porno - public service pornografi fra Danmark RadioMassiv kritik af DR-program: 'Det er topmålet af ansvarsløshed' | BT Nyheder - www.bt.dk navnlig af "Fars pige"Kære DR, drop den overfladefræsende reality – I kan så meget andet - politiken.dk og "Cougarjagt".Kritikken vælter ned over DR: 'De har mistet retningssansen' | BT Film, TV og Streaming - www.bt.dk Der er opstået en debat om, hvorvidt begreberne public serviceKraka | Faglighed Uafhængighed Troværdighed og DRDanskerne har brug for et stærkt DR | Netavisen Pio bør fjernes fra hinanden,Hvad er det værd? Fem principper for public service-indhold på sociale medier - 16:9 filmtidsskrift for andre medierPublic service kan leveres af mange andre end DR « RÆSON kan levere public service.DR sender igen P1 og regionale nyheder efter kritik | Midtjyllands Avis Politisk ser der ud til at være opbakning til at lade andre aktører levere public service.Socialdemokratiet: Flere private skal lave public service | Politik | DRVenstre foreslår kæmpe public service-pulje på halv milliard | Politik | DR Selv en medieordfører mener, at DR risikerer at overflødiggøre sig selv;Man kan ikke tvinge medieforbrugerne det må være slut med tv-tvang;Det må være slut med tv-tvang så det er vel tydeligt, at ikke alle elsker DR.
Der er massiv opbakning bag udsagnet: DR's "Public service kan ligge på et meget lille sted;"Public service kan ligge på et meget lille sted hvilket en analyses konklusion også er nået frem til: 62% er underholdning.Analyse kritiserer DR's public service-andel - 62% er underholdning - FlatpanelsDK Politikere til højre og venstre side i Folketingssalen bidrager til debatten. Tilmed fagforbundDanmark har brug for mere Public Service – ikke mindre - Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dagbladet Informationhttps://www.information.dk/kultur/2017/01/grundlaeggende-public-service har bidraget til debatten om public service.
Finansiering
DR blev i perioden fra oprettelsen i 1925 indtil 2018 finansieret via en særlig betaling kaldet licens. Den blev opkrævet med et ensartet beløb pr. husstand, der angav at have et radioapparat. I 1925 var den årlige radiolicens 10 kr. I 1952 blev der indført en licens for (sort-hvidt) TV på 50 kr., som skulle betales udover radiolicensen, der på det tidspunkt var 15 kr. om året. I 1970 kom en særlig licens for husstande med farve-TV. Her var beløbet 436 kr. om året, mens radiolicensen var 64 kr. og den sort-hvide tv-licens 272 kr. Endelig blev der i 2007 som følge af husstandenes stigende digitale adgange indført en fælles medielicens, så alle, der kunne modtage DR’s programmer på tv, internet, mobiltelefon eller tablets, skulle betale den samme medielicens (som udgjorde 2150 kr. i 2007). I perioden 2007-2013 eksisterede fortsat en særlig radiolicens på et noget lavere beløb for personer, der kun havde adgang til en radio. Radiolicensen blev helt afskaffet i 2014.
Den særlige finansiering, hvor husstandene selv skulle angive, at de havde adgang til radio og TV og dermed skulle betale licens, gav mulighed for, at man kunne være "sortseer", altså undlade at anmelde sit radio- eller TV-apparat og dermed spare licensudgiften. Det var et permanent problem for DR, der i tidens løb har anvendt mange tiltag fra reklamekampagner til pejlevogne for at begrænse antallet af sortseere. I 2017 var der ca. 10 % af de danske husstande, der ikke betalte medielicens.
I juni 2018 indgik Regeringen Lars Løkke Rasmussen III en medieaftale for 2019-2023 med Dansk Folkeparti, der ændrede DR's finansiering - på det tidspunkt omkring 4,4 mia. kr. årligt. Licensen skulle efter en overgangsperiode 2019-22 helt afskaffes, så DR fremover finansieres via det generelle skattesystem. Samtidig skulle der foretages en besparelse på 20 % på udgifterne til DR. Finansieringen via skatterne blev iværksat i form af en reduktion af personfradraget for personer over 18 år. Hver voksen skatteyder bidrager på denne måde med det samme kronebeløb til DR's finansiering. Da medielicensen var ens pr. husstand, fik enlige dermed en besparelse på skatteomlægningen i forhold til par. Samtidig fik personer, der i forvejen ikke betalte medielicens, en skattestigning. Som følge af den vedtagne besparelse på DR's udgifter blev den ekstra fremtidige skattebetaling dog mindre end den hidtidige medielicensbetaling for den gennemsnitlige dansker.
Ledelse DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, der udpeges for fire år ad gangen. Formanden og to menige medlemmer udpeges af Kulturministeriet, seks af Folketinget, og de sidste to vælges af medarbejderne i DR. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for DR's programmer, ligesom den har personaleansvaret for DR's øverste chef, generaldirektøren, samt den øvrige ledelse.
Logoer
Historie thumb|Radiohuset på Frederiksberg, hvor DR havde hovedsæde mellem 1941-1970. DR sendte radio fra huset indtil DR's aktiviteter blev samlet i DR Byen i 2006. Den 1. april 1925 begyndte en forsøgsordning under navnet Statsradiofonien. Virksomheden var en offentlig institution, der sendte radio via sendemaster. I 1927 blev Statsradiofonien landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation. Senere kom FM-radio til med stereoudsendelser i 1960'erne. I 1990'erne begyndte DR at sende radio via DAB og senere kom netradio. thumb|TV-Byen i Søborg, der blev taget i brug 1963-70 og fungerede som hovedsæde for DR indtil flytningen til DR Byen i 2006
I begyndelsen af 1950'erne påtog Statsradiofonien sig at udsende billeder og lyd via nye sendemaster over hele landet. Først var der kun sort/hvide-billeder, men i 1967 kom der farver og i 1988 stereolyd. I 2005 var digitalt fjernsyn så småt ved at se dagens lys, og den 31. marts 2006 blev det digitale TV-signal, DTT (DVB-T), officielt åbnet.
Efter at have haft til huse forskellige steder i København (senest i Stærekassen) flyttede Statsradiofonien i 1941 ind i det nybyggede Radiohus på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Radiohusets Koncertsal indviedes dog først i 1945 efter besættelsen. I 1970 flyttede TV-aktiviteterne til TV-Byen, Gyngemosen i Gladsaxe. I 1999 blev det politisk vedtaget at samle alle DR's aktiviteter på én adresse med rejsegilde i 2004. I slutningen af 2006 flyttede DR ind i DR Byen i Ørestad.
Vigtige begivenheder i DR's historie
1925 – Statsradiofonien oprettes 1. april som forsøgsordning med ét radioprogram, der første år sender 3 timer dagligt. Radioen får studier hos hovedtelegrafstationen i Købmagergade i København. 1926 — Efter et forsøgsår blev Statsradiofonien gjort permanent ved loven om radiospredning fra 13. marts 1926. 1926 – Pressens Radioavis ser dagens lys, da radioen i samarbejde med dagbladene begynder at sende nyheder én gang om dagen. 1927 – Statsradiofonien blev landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation. 1928 — Statsradiofonien flytter til nye, lejede lokaler på Axelborg i København. 1931 — Radioen indleder flytningen til egne lokaler i den nye radiofonibygning "Stærekassen" ved Det Kgl. Teater i København. Radioens pausesignal med folkemelodi fra ca. år 1300 tages i brug. 1932 — Radiokoret oprettes. 1939 – Omkring 80 pct. af landets husstande har nu radio. Radiounderholdningsorkestret blev oprettet. 1941 — Radioen flytter fra ”Stærekassen” til det nyopførte Radiohus på Frederiksberg. 1945 – Radiohusets koncertsal indvies. 1949 — Kontorlokaler i Radiohuset indrettes til forsøgs-tv-studie. 1951 – Radioens P2 havde premiere 1. oktober, og dagen efter var der premiere på Statsradiofoniens første officielle tv-udsendelser. 1951 – Verdens første kvindelige kapelmester, Grethe Kolbe, blev ansat. 1958 — Radiorådet udskrev i 1958 en arkitektkonkurrence om et tv-hus på en tom grund ved Gyngemosen i Gladsaxe. 1959 – Statsradiofonien ændrede navn til Danmarks Radio med virkning fra 1. november 1959 som følge af loven om radiospredning fra 3. juni 1959. Loven fastslår for første gang, at Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution. 1960 – Første regionale radioudsendelser gik i luften fra Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Odense, Næstved og Rønne. 1961 — Byggeriet af TV-Byen gik i gang. 1963 – Radioens tredje radiokanal, P3, havde premiere 1. januar. Den skulle fortrinsvis sende populærmusik for de yngre lyttere. 1964 – Radioavisen afløste "Pressens Radioavis". 1965 – TV-Byen i Gladsaxe indvies. Allerede i 1963 var dele af huset klar til brug, men det store kontorhus kom først til i 1970. 1965 — Premiere på udsendelsen af TV-Avisen 15. oktober. 1967 – Første farveudsendelse blev sendt, i farvesystemet PAL, over forsøgs-UHF-senderen i Gladsaxe. 1967 – Forsøg med farve-tv fra Rangstrupsenderen på K7. 1968 – De første radioudsendelser i stereo sendtes på FM, efter det amerikanske multiplex-system. 1968 – Første farve-TV-transmission til hele landet fra de olympiske vinterlege i Grenoble. 1969 — Danmarks Radio begynder at optage tv-udsendelser i farve. 1970 – P3 blev omlagt til stereoudsendelser, som den sidste af Danmarks Radios tre radiokanaler. 1971 – De unge, som siden 2011 har set meget lidt TV, er født efter 1971; især TV-avisen fravælger de unge; dermed hører 1971 til de betydeligste år på denne liste, for dette år blev den sidste højfrekvente TV-seer født.