thumb|En slave bliver pisket. Tegning fra en anti-slaveri-pamflet 1853. Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks. arbejde. Slaveri har været kendt alle steder i verden på et tidspunkt i historien.Irene Petersen: Har vi holdt slaver i Danmark? Artikel på videnskab.dk 19. august 2013. Omfanget har dog varieret meget. Nogle steder har der kun været ret få slaver, mens slaveriet i andre kulturer har været helt afgørende for samfundsøkonomien. Man har derfor også blandt historikere skelnet mellem "samfund med slaver" og "slavesamfund". I sidstnævnte har slaverne udgjort så meget som 30-35 % af befolkningen eller mere, og slaveriet har gennemsyret samfundet både økonomisk, juridisk og kulturelt. Eksempler på sådanne slavesamfund har været antikkens Grækenland og Romerriget samt Caribien og dele af USA i 1700- og 1800-tallet.
Etymologi
Ordet slave stammer fra det tyske Sklave, som kommer af det senlatinske sclavus, der betød "slavisk" eller "slaver" og oprindelig blev brugt om krigsfanger fra slaviske folkeslag, der blev solgt som trælle., besøgt 20. februar 2025. "Slave" optræder første gang på engelsk omkring 1290 (stavet sclave). Det middelalderlatinske sclavus er første gang registreret omkring år 800.slave – definition of slave by the Free Online Dictionary, Thesaurus and Encyclopedia På dansk er ordet "slave" blevet anvendt siden 1600-tallet, oprindelig også stavet både "Sklave" efter tysk mønster og "Esclave" efter fransk., besøgt 11. marts 2025.
Terminologi
Især siden 2017 er ordet slavegjort i stigende grad blevet brugt på dansk som alternativ til "slave" som en afsmitning af det tilsvarende engelske udtryk enslaved. "Slavegjort" anvendes ikke mindst indenfor forskning og undervisning samt i medier.Den Store Danske; Halberg, Rikke Lie: artiklen "slave" i Lex på lex.dk. Hentet 11. marts 2025. De to ord er synonymer,, besøgt 11. marts 2025. men "slavegjort" lægger udtrykkeligt vægt på handlingen, der har ført frem til den pågældendes slavestatus.Gunvor Simonsen og Christian Ammitzbøll Thomsen: Begrebet »slavegjort« er ikke et udtryk for venstreorientering eller en aktivisme. Indlæg på berlingske.dk 6. marts 2025.
Slaveri i antikken
Babylonsk lov Hammurabis lov betragtede slaven som en genstand, som ejeren kunne sælge, pantsætte, udnytte og mærke med et stempel. Forsøg på at tilegne sig en andens slave medførte dødsstraf; ligeså at tage en flygtet slave i sit hus og nægte at udlevere ham på myndighedernes bud. Men fangede nogen en flygtet slave på sin ejendom og udleverede ham, skulle slavens ejer belønne vedkommende med to sekel. Hvis en barber uden ejerens vidende skar en slaves stempel væk, skulle barberens hænder hugges af. Hvis nogen brækkede en slaves ribben eller slog hans ene øje ud, skulle vedkommende bøde det halve af slavens pris til ejeren. Også ufrivillig skade på en slave medførte erstatningsansvar. Et køb blev annulleret, hvis slaven blev syg i løbet af den første måned efter købet. Hvis en slave sagde til sin ejer: "Du er ikke min herre," og man kunne føre bevis for det modsatte, havde ejeren ret til at skære slavens ene øre af. En mand kunne sælge kone og børn som slaver, men efter tre års slaveri, var de frie igen. Hvis gældsslaven døde i kreditors hus af naturlige årsager, gik kreditor fri for ansvar; men hvis gældsslaven døde af savn eller slag, og skyldnerens søn derved mistede livet, skulle kreditors søn henrettes. En slavinde, der fik et barn med sin ejer, kunne ejerens kone hverken sælge eller piske. Men hun kunne lægges i lænker og ellers behandles strengt. En slave kunne tjene penge på egen hånd og derved købe sig fri; men hvis han døde forinden, tilfaldt hans sparepenge ejeren.Hartvig Frisch: Europas kulturhistorie (s. 226-8)
Hebræerne Hos hebræerne var loven om slaveri samlet i 2. Mosebog, hvor der i kapitel 21,20-21 står: "Når en mand slår sin træl eller trælkvinde med sin stok, så de dør på stedet, skal han straffes derfor; men hvis de forbliver i live en dag eller to, skal han ikke straffes; det er jo hans egne penge." Men i vers 26-27 står: "Når en mand slår sin træl eller sin trælkvinde i øjet og ødelægger det, skal han give dem fri til erstatning for øjet; og hvis han slår en tand ud på sin træl eller trælkvinde, skal han give dem fri til erstatning for tanden." Paradokset bliver, at slaven skulle frigives for at have lidt overlast, mens man godt måtte tæve sin slave til døde, bare han døde den påfølgende dag, og ikke lige efter. Men slog man en tand ud på ham, gik han fri for tandens skyld. Gældsslaveri var også kendt hos hebræerne, men her blev slaven først fri efter syv år, hvor babylonerne nøjedes med tre år. I vers 4-6 står, at hvis ejeren gav slaven en kone, han fik børn med, kom konen og børnene til at tilhøre ejeren, mens slaven blev frigivet alene. Hvis slaven så gav afkald på sin frihed for at blive hos sin familie og sin ejer, skulle ejeren stille ham ved døren og stikke en syl gennem hans øre, "og han skal tjene ham al sin tid". Det gennemborede øre ser også her ud til at have været slavens mærke.
Grækenland thumb|Slavinde holder et smykkeskrin for sin herskerinde. Gravsten, 430–410 f.Kr. thumb|left|Gravsten for to drenge og den slave, der var deres paidagogos (= lærer), omkommet i et jordskælv. Nikomedia, 1. årh. f.Kr. Grækerne, ofte omtalt som "de første europæere", holdt slaver. Grækerne diskriminerede ikke ud fra hudfarve, men skelnede mellem grækere og ikke-grækere, dvs. barbarer, hvilket dog ikke forhindrede dem i at bruge græske slaver. Grækernes slaveri var meget forskelligartet. Visse slaver fungerede som håndværkere og handelsfolk, og havde et rimeligere liv end de slaver, der fungerede som minearbejdere og prostituerede. Slaverne var generelt krigsfanger, røverbytte eller oversøiske handelsvarer.
Slaver underviste også de græske drenge, og det var en pædagog (græsk paidagogos = børnefører), en særligt betroet slave, der førte dem til og fra skole.Liddel og Scott: Greek-English lexicon, (s. 584), Oxford, 1889 (7.udgave) Den græske filosof Aristoteles foreslog, at grækerne skulle tage ikke-græske slaver, da han mente, at "nogle mennesker er født til at regere, andre til at blive regeret". Aristoteles karakteriserede desuden slaverne som talende "redskaber" og delte dem i en geografisk hierarkisk orden. Nordeuropæerne blev karakteriseret som "hjælpeløse" og "uintelligente", og asiaterne som "åndsløse". Marc Ferro (red): Kolonialismens sorte bog, (s. 704), forlaget Høst og søn, København 2005. Han udtalte, at "en slave er en ejendel med en sjæl," og at "brugen af husdyr og slaver er omtrent det samme; begge lader os møde tilværelsens behov med sine fysiske anstrengelser". I første bog af Politikken slår han fast at "menneskeheden er todelt: Herrer og slaver, eller om man vil, grækere og barbarer". Det lyder, som om han mente, at enhver som ikke var græsk, kunne – eller ovenikøbet burde – fanges og gøres til slave. Imidlertid bemærkede han, at nogen (ikke mindst stoikerne) påstod, at "en herres magt over slaver er imod naturen," og at skellet mellem herre og slave kun var et påfund af loven, og dermed uretfærdigt. Sådanne udsagn fik stor betydning i 1500-tallet, hvor man mente, at Aristoteles gav det rigtige svar på alt.
Platon sammenlignede slaven med kroppen, herren med sjælen. Han ville gerne gøre en ende på, at grækere kunne holdes som slaver, men modsatte sig ikke, at udlændinge var slaver. Kynikerne hævdede, at en slave beholdt sin frie sjæl, selv om han var underlagt sin herres vilje, og Diogenes udtalte, at den, som gjorde sig afhængig af en andens tvungne arbejde, var den egentlige slave. Sofisten Alkidamas i AthenAlkidamas – Store norske leksikon tog parti for heloterne, da de gjorde oprør mod spartanerne,Thomas R. Martin, An Overview of Classical Greek History from Mycenae to Alexander, Athenian Empire in the Golden Age, The Democratic Reform of the Athenian System of Justice,... der holdt dem som slaver. "Gud har ikke gjort noget menneske til slave," erklærede han, og udtrykte derved, at slaveri var et menneskeligt påfund på linje med så mange andre. I kontrast hertil var Platons tænkning baseret på slaveri som en samfundsfaktor, selv om han medgav, at Spartas helotsystem var det mest kontroversielle slavehold i Grækenland, idet det ikke var udlændinge, men græske landsmænd, der blev holdt som slaver.Paul Cartledge: The Spartans (s. 229), Vintage books, NY 2002, thumb|left|De 10.000 under Xenofon får omsider øje på havet. Xenofon fortæller i sin beretning om de 10.000 grækeres tilbagetog i 401 f.Kr, hvordan den græske hærs øverste officerer var taget til fange og dræbt af perseren Tissafernes. De overlevende officerer diskuterede ophidset den videre strategi, og en bøotisk officer tog ordet og tilrådede overgivelse. Men en anden officer røbede, at bøoteren havde huller i ørene. Straks blev han smidt ud af forsamlingen, frataget sin officersgrad og sat til trænet. Midt i en afgørende forhandling vejede frie mænds foragt for slaven tungere end slavens argumenter som officer.Hartvig Frisch: Europas kulturhistorie (s. 230), Gyldendal, Oslo 1962
Romerriget Romersk lov thumb|To slavinder (ancillae) og deres herskerinde siddende i midten. Mosaik, museet i Karthago. Det romerske lovværk "de tolv lovtavler" fra omkring 450 f.Kr fastslog, at romerske borgere kun kunne sælges som slaver "på den anden side af Tiberen" (altså udenfor bymurene).https://www.amazon.co.uk/Cambridge-Illustrated-History-Roman-Histories/dp/0521827752 (s. 129) I Rom var en almindelig form for tidligt slaveri nexum, hvorved en romersk borger, der var kommet i gæld, tabte sin frihed til sine kreditorer.Nexum Explained Gældsslaveri blev dog afskaffet af lovværket Lex Poetelia i 326 f.Kr.Lex Poetelia Papiria Explained Kort tid efter indledte romerne den serie af erobringskrige, der tilførte dem en tilsyneladende endeløs strøm af slavearbejdere. Efter samnitternes endelige nederlag i 290 f.Kr tog romerne, ifølge Livius, omkring 11.000 krigsfanger. Men roerne på den flåde, romerne benyttede i den første puniske krig i 260 f.Kr, var frie mænd. Det samme gjaldt roerne på de fleste senere krigsskibe. En ulempe med slavehold var, at slaverne skulle forplejes året rundt, mens krigsskibene lå til land det meste af året.Nigel Rodgers: Life in ancient Rome (s. 103), forlaget Southwater, 2008,
Romerne var de første til at institutionalisere slavehandelen, og foretrak slaver fra de romerske grænseområder som Thrakien, Germanien og Nærorienten.Marc Ferro (red): Kolonialismens sorte bog, (s. 704-05), forlaget Høst og søn, København 2005, Da der er meget få afbildninger af afrikanske slaver i romersk kunst, har de sandsynlig været sjældne.Nigel Rodgers: Life in ancient Rome (s. 102) I Romerriget løb alle en risiko for at ende som slaver. Alle kunne tages til fange i en krig, hvis ens familie ikke havde råd til at betale løsepengene. Slaveri var også straffen for særlige forbrydelser. Man blev ikke slave ud fra hudfarve eller religiøs tilhørighed.Peter Ørsted: Romerne – dagligliv i det romerske imperium (s. 181-2), forlaget Gyldendal, København 1991,
Behandlingen af slaverne thumb|Relief på advokaten Valerius Petronianus' sarkofag. Hans slave holder skrivetavler, 300-tallet e.Kr.