Det grusomme udefra (originaltitel The Thing) er en science fiction- / horror-film fra 1982, instrueret af John Carpenter, ud fra en historie af John W. Campbell Jr. Campbells oprindelige historie udkom i 1948, som en novelle med titlen Who Goes There?, og blev i 1951 filmatiseret af instruktøren Christian Nyby. Her var filmtitlen The Thing from Another World.

Handlingen i Det grusomme udefra udspiller sig i Antarktis, hvor en amerikansk forskningsstation terroriseres af en alien, der kan imitere forskellige levende væsener.

Instruktøren John Carpenter kendes fra en lang række primitive gyserfilm og thrillers, hvoraf mange i dag har opnået kult-status. The Thing huskes bl.a. for sine, set med datidens øjne, fantastiske special-effekter. Kurt Russell spiller hovedrollen som helikopterpiloten R.J. MacReady. Russell fik sit internationale gennembrud i John Carpenter-filmen Escape From New York (Flugtaktion New York) fra 1981. Kurt Russell og John Carpenter har gennem tiden arbejdet sammen flere gange. Til dato er det blevet til fem spillefilm: Elvis (1979), Escape From New York (1981), The Thing (1982), Big Trouble in Little China (1986) og Escape From L.A. (1996).

Medvirkende

Kurt Russell ... R.J. MacReady Wilford Brimley ... Dr. Blair T.K. Carter ... Nauls David Clennon ... Palmer Keith David ... Childs Richard Dysart ... Dr. Copper Charles Hallahan ... Vance Norris Peter Maloney ... George Bennings Richard Masur ... Clark Donald Moffat ... Garry Joel Polis ... Fuchs

Eksterne henvisninger

Kategori:Amerikanske film fra 1982 Kategori:Gyserfilm fra USA Kategori:Science fiction-film fra USA Kategori:Monsterfilm Kategori:Gyserfilm baseret på bøger Kategori:Film instrueret af John Carpenter Kategori:Stop-motion animerede film Kategori:Norsksprogede film Kategori:Engelsksprogede film Kategori:Kultfilm