Nigeria, officielt Forbundsrepublikken Nigeria (), er et land i Afrika. Landets præsident er Bola Tinubu, som har haft posten siden Præsident- og parlamentsvalget i Nigeria i 2023. Dets største by er Lagos (21 mio. indb.).
Geografi Nigeria ligger nord for Guineabugten, i den centrale del af Vestafrika. Hovedparten af befolkningen og dermed også de største byer befinder sig i den sydlige del af landet. Den sydlige del af Nigeria består af lavland med tropisk klima, rimeligt meget nedbør og regnskov. Den nordlige halvdelen af landet består af højland og tørre savanneområder. Saharas ørkenområder strækker sig ind i den nordlige del af Nigeria.
Nigerias højeste punkt er Chappal Waddi på 2.419 m, nær grænsen mod Cameroun.
Geologi
Nigeria består mest af grundfjeld (prækambriske bjergarter), i øst delvis dækkede af lava. I sydøst og i Nigers og Benues dalgange findes aflejrede sedimenter fra kridttid, tertiær og kvartær. Langs grænsen i øst findes aflejringer fra jura og kridt. Bly- og zinkforekomster findes i de ældste kridtforekomster. Kvartære aflejringer i form af sand forekommer langs kysten og i det nordøstlige område ved Tchadsøen.
Terrænforhold thumb|left|Nigerias topografi. Landet består af højland mod grænsen til Cameroun og i de centrale, indre dele af landet Josplateauet. Langs kysten strækker sig et fladt sumpområde, som i Nigerdeltaet er 100 km bredt. Inden for sumpområdet ligger en kystslette (op til 300 meter over havet), som gradvis hæver sig indad i landet. I dalgange fra nordvest kommer floden Niger, og fra øst dets vigtigste biflod, Benue. De mødes omtrent midt i landet og løber som Nedre Niger mod kysten, hvor der er dannet et stort delta. Landet nord for floderne består af et stor plateau med vidt strakte savanner. Her findes de to lavninger (Sokoto og Bornu) samt det mægtige Josplateau på cirka 1.200 meter over havet, hvis højeste top er 1.780 meter over havet. Jordbunden består mest af røde tropiske jorder med lavt humusindhold. I nordøst sænker landet sig ned mod Tchadsøen.
Nigeria deles groft sagt i tre områder af floderne Niger og Benue, som løber ind i landet fra henholdsvis nordvest og øst, hvorefter de mødes midt i landet i nærheden af hovedstaden Abuja, hvorefter løber sydpå og løber ud i Guineagulfen ved det store Nigerdelta.
Flora Vegetationen varierer fra syd til nord, beroende på nedbøren. Den vokser i øst–vestlige zoner, parallelt med ækvator. Langs kysten ligger et bælte med mangroveskov og ferskvandssump, op til 75 km bredt i Nigerdeltaet. På kystsletten inden for overtager tropisk regnskov med mange økonomisk vigtige arter, som mahogny, kakaotræ og oliepalmer. I de mest tætbefolkede områder er den oprindelige vegetation afløst af opdyrkede skove. Det mellemste Nigeria har tropisk skov i dalene og savanne på plateauerne. Træbevokset savanne med galleriskov langs floderne dækker mere end det halve af arealet nord for skovzonen. Baobab, tamarind og Parkia africana er de mest almindelige træsorter. Længst mod nord går savannen over i halvørken med spredte akaciatræer og doumpalmer.
Klima og miljø Klimaet varierer over landet. I syd er det ækvatorialklima, i midten tropisk og i nord tørt. Der forekommer såvel længere tørkeperioder som oversvømmelser. Det regner meget mellem april og oktober. Juni er den vådeste måned.Weather-and-climate.com. Average monthly rainfall, temperature, sunshine in Nigeria. Læst den 3. februar 2016.
Urbanisering og miljøproblemer
Nigeria har siden 1996 været inddelt i et hovedstadsområde, Federal Capital Territory (Abuja), og 36 delstater. Delstaterne og hovedstadsområdet er inddelt i totalt 774 lokalt styrede områder, local government areas.
Blandt Nigerias mest betydningsfulde byer kan udover hovedstaden Abuja nævnes Lagos, Abeokuta og Kano.
Nogle af Nigerias større miljøproblemer er, at skoven fældes i for stor udstrækning og at vand, luft og jord er alvorligt forurenede af petroleum. En stor indflytning til byerne medfører luft- og vandforurening der.
Administrativ inddeling
thumb|right|320px|Nigerias primære administrative enheder.
Nigeria er inddelt i hovedstadsområdet (med hovedstaden Abuja) samt 36 delstater:
Abia Adamawa Akwa Ibom Anambra Bauchi Bayelsa Benue Borno Cross River Delta Ebonyi Edo Ekiti Enugu Gombe Imo Jigawa Kaduna Kano Katsina Kebbi Kogi Kwara Lagos Nassarawa Niger Ogun Ondo Osun Oyo Plateau Rivers Sokoto Taraba Yobe Zamfara
Delstaterne og hovedstadsområdet er på distriktsniveau underinddelte i totalt 774 Local Government Areas, som igen underinddeles i mindre administrative enheder (wards), som overvejende fungerer som valgdistrikter. Delstaterne er geografisk grupperade i nord og syd, som vidare er inddelte i 6 delzoner. De lokalt styrede områder (local government areas) er politisk grupperede i senatordistrikter (senatorial districts).National Population Commission, Nigeria; Population distribution by sex, state, LGA and senatorial district (pdf-fil) Hentet 30. juni 2011. Især i syd er urbaniseringen høj, og det findes 11 byer med mere end en million indbyggere.
Historie
Forhistorie thumb|Terrakottaskulptur fra nok-kulturen Nigerias forhistorie er rig, og flere fund er gjort fra ældre stenalder. Arkæologiske fund viser, at mennenskelig bebyggelse i området går tilbage til mindst 9.000 f.Kr.McIntosh, Susan Keech, Current directions in west African prehistory. Palo Alto, California: Annual Reviews Inc., 1981. 215–258 s.: ill. Området omkring floderne Benue og Oyono menes at have været det oprindelige hjemland for bantufolket, som senere spredte sig over største delen af det centrale og sydlige Afrika i bølger mellem 1.000-tallet f.Kr. og 1000-tallet e.Kr. I Daima i den nordøstlige del af landet er levn fra menneskelige bosættelser fundet fra det første årtusinde før Kristus. Under det følgende årtusinde spredtes jordbrug og jernhåntering over landet. Nokkulturen er den ældste højkultur i landet, tillige det ældste jernaldersamfund, som er kendt syd for Sahara. Det eksisterede mellem cirka 500 f.Kr. og 300 e.Kr.). Det er kendt for sine terrakottaskulpturer i naturlig størrelse.
Lokale riger Et antal riger har blomstret i det, som nu er Nigeria. I nord introduceredes islam gennem handel med Sahara. Ved Tchadsøen opstod i 800-tallet kongeriget Kanem. I 1300-tallet forvandledes det til Kanem-Bornu. Kanem-Bornu efterfulgtes af det middelalderlige kongerige Kano (senere emiratet Kano).
Mellem Kanem-Bornu og de store riger Songhai og Mali lå syv hausa-bystater, der i blandt Kano, Zaria, Gobir og Katsina, som også praktiserede islam. Hausafolket drev megen handel, og dets sprog blev skridt for skridt bragt til det nordlige Nigeria. I 1400-tallet havde hausa-staterne udviklet sig til blomstrende handelscentre, og i 1700-tallet var de højere klasser i disse stater hovedsageligt muslimer. De blev imidlertid erobrede i begyndelsen af 1800-tallet af fulanierne, et islamistisk nomadefolk, som var trængt ind fra vest i 1500-tallet. Fulanierne oprettede sultanatet Sokoto, og herfra spredte islam sig syd på ind i det skovrige Yorubaland.
Yorubafolket, som slog sig ned i regnskovene vest for Niger, skabte fra 1300-tallet de mægtige kongeriger Benin, som havde sin storhedstid i 1400- og 1500-tallet, og Oyo, som havde sin storhedstid i 1700-tallet og opløstes i 1800-tallet. Igbofolket skabte aldrig nogen større riger men oprettede dog et omfattende netværk af bysamfund med Nri som den centrale og sammenholdende magt.
Europæerne og slavehandelen
I 1472 opdagede den portugisiske søfarer Nigerias kyst. I slutningen af 1400-tallet bosatte sig først portugisere og senere hollændere, franskmænd og englændere i kystområderne som slavehandlere. De fortsatte med at bosætte sig langs kysten frem til 1800-tallet. Europæernes samarbejde med afrikanske købmænd samt at mægtige høvdinge solgte et stort antal yorubaer og igboer som slaver til fremmede, førte til, at Nigeria blev hovedeksportør af slaver til kolonierne i Amerika. I 1807 forbød Storbritannien slavehandel og tvang derved såvel indfødte som europæere til at i stedet handle med varer, i særdeleshed palmeolie. Handelen med slaver ophørte imidlertid helt først ved århundredets midte.
Britisk ekspansion Den britiske indflydelse i landet voksede efterhånden. I midten af 1800-tallet påbegyndte briterne en kolonisation. I kampen mod slavehandelen etableredes baser langs kysten, deriblandt Lagos i 1861. Byen blev udgangspunkt for missionsvirksomhed og kolonial ekspansion i landet. Hele Nigerias kyst gjordes i 1885 til et britisk protektorat. I Yorubaland fik de kristne missionærer stadig større indflydelse, men det varede endnu 20 år inden, at yorubaer og igboer var kommet helt under britisk kontrol. Royal Niger Company blev oprettet i 1886 af sir George Goldie med henblik på at udforske og bedrive handel med de indre dele af landet og fik af britiske regering ret til at optræde som styrende magt i Nigeria. Kampe mellem Royal Niger Company og forskellige folkegrupper, især i nord, førte til, at den britiske regering sendte tropper under Frederick Lugard til området.Nationalencyklopedin multimedia plus, 2000 (opslagsord Nigeria) I 1899 oprettede briterne flere protektorater i Nigeria, der i blandt Nordnigeria. Nigeria begyndte nu tage form, og i 1906 sammensloges Lagos og protektoratet Sydnigeria. Briternes overtagelse af Nigeria, som var påbegyndt i 1861, afsluttedes i 1914, da disse protektorater blev slåede sammen til et, som fik navnet Nigeria.
Nigerias tre hovedregioner opviste fortsat store uligheder. En dyb kløft voksede frem mellem det sydlige Nigeria, hvor den britiske og kristne indflydelse var omfattende, og det nordlige Nigeria, hvor muslimske traditioner forblev dominerende. Den islamiske nordlige del var et konservativt samfund, hvortil kristne missionærer ikke fik adgang, og hvor skolevæsen efter vestligt forbillede i stor udstrækning savnedes. Mange foretagsomme igboer forlod deres overbefolkede hjemegne i de østlige dele og søgte arbejde ved statslige institutioner og inden for forretningsverdenen i nord og vest, men der vakte deres tilstedeværelse ofte modvilje. Englænderne byggede jernbaner og landeveje, indførte nye landbrugsmetoder, forbedrede sundhedsvæsenet og udbyggede administrationen.
Selvstændigheden Efter 1. verdenskrig voksede den nigerianske nationalisme, inspireret fortrinsvist af igbofolket, men rørelsen forblev splittet. Den i 1944 oprettede National Council of Nigeria and the Cameroons (NCNC) med Nnamdi Azikiwe som leder havde især støtte i de sydøstlige dele af landet, mens Northern People's Congress (NPC), som oprettedes i 1950 med Abubakar Tafawa Balewa som leder, især havde støtte i syd. På samme tid oprettedes Action Group (AG) med høvdingen Obafemi Awolowo som leder i de yorubadominerede sydvestlige dele af landet.
Efter en serie konstitutionseksperimenter blev Abubakar Tafawa Balewa den første føderale statsminister.
Efter mange års forhandlinger blev landet selvstændigt i 1960. Den nye stat var en forbundsstat med vidstrakt selvstyre i de tre, senere fire, regioner. Dette indebar imidlertid ikke, at de gamle modsætninger mellem landsdelene forsvandt. Folket i landets nordlige dele, hvortil den politiske magt var koncentreret, var mistroisk mod folket i syd, og disse på deres side anså, at de islamiske hausa-fulani-folk var reaktionære og forhindrede Nigerias udvikling. Igboer og yorubaer stolede heller ikke på hinanden.
NPC og NCNC dannede en koalitionsregering med Abubakar Tafawa Balewa som regeringschef og Nnamdi Azikiwe som generalguvernør, mens AG dannede opposition. I 1963 blev Nigeria republik inden for det britiske samvælde med Azikiwe som præsident.