thumb|Forskellige skitser af gerningsmanden. thumb|En af tre tegninger, der blev lavet af Golden State Killer. Golden State Killer (GSK) er kaldenavnet på en seriemorder og voldtægtsforbryder, som myrdede mindst seks personer i de sydlige California fra 1979 til 1986. Personen er også benævnt som East Area Rapist (EAR) og Original Night Stalker (ONS). Tilnavnet Golden State Killer fik han af bloggeren Michelle McNamara, som i sin blog True crime diary utrætteligt holdt liv i sagen.True Crime Author Michelle McNamara's Legacy Sealed With Arrest In Golden State Killer CaseMichelle McNamara's Story of a Terrifying, Unknown Serial Killer is a True Crime Masterwork - InsideHook EAR-ONS (dvs. GSK) regnes som den værste seriemorder i Californiens historie.

Forbrydelser tilskrevet GSK forbindes ikke med forbrydelser begået af Richard Ramirez, kaldt Night Stalker, i 1980'erne.

I april 2018 blev Joseph James DeAngelo, en tidligere betjent i Auburn, California, anholdt af Sacramentos politi i sagen ud fra DNA-beviser.

Mistanke og anholdelse GSKs signatur var at liste rundt i middelklassekvarterer efter ofre bosat i etplanshuse. Han gik først efter kvinder; senere udelukkende efter par. Fra 1979/80 dræbte han også ofrene. Han sneg sig ind efter mørkets frembrud. Alle ofre blev bundet med bånd, som gerningsmanden medbragte. Man formoder, at de mandlige ofre først blev dræbt, og derefter blev de kvindelige ofre voldtaget og derefter slået íhjel. Hyppigt var ofrene ved at flytte ind eller ud, eller deres nabo var midt i en flytteproces. Man mistænkte, at GSK havde været på visningerne for at se, hvor han nemmest kunne bryde sig ind.Michelle McNamara: I'll be gone in the dark (s. 211), forlaget Harper, NY, Hans sidst kendte drab (1981 og 1986) foregik i huse, der var udlagt for salg.

I april 2018 blev Joseph James DeAngelo, en tidligere betjent i Auburn, California, anholdt af Sacramentos politi i sagen ud fra DNA-beviser.NBC News: Golden State Killer: Ex-cop arrested in serial murder-rape cold case, Andrew Blankstein, Jonathan Dienst, Corky Siemaszko, 25. april 2018EkstraBladet.dk: Kæmpe gennembrud i USA: Mand anholdt for 12 drab og 45 voldtægter, Jakob Hansen, 25. april 2018 Da han blev arresteret i huset, han delte med sin 36-årige datter Misha DeAngelo og hendes 17-årige datter Zasia DeAngelo,https://www.facebook.com/people/Zasia-DeAngelo/ havde han en steg i ovnen.

Ironisk nok fik politikammeret i Sacramento tidligt mistanke om, at EAR kunne være en af dem. Sendte de civilklædte patruljer til en bydel, hvor der var meldt om natlige bevægelser, slog han til et helt andet sted. Det virkede, som om han fik inside-oplysninger, og han havde råbt "Freeze!" til en kvinde, der forsøgte at undslippe. En kvinde ringede politiet om en mulig indtrænger, og blev overrasket, da betjenten ankom. Hun mente at have hørt ham udenfor et godt stykke tid forinden; hun kunne sværge på, at hun havde hørt lyden af en politiradio lige udenfor huset.Michelle McNamara: I'll be gone in the dark (s. 69) Gerningsmanden ringede iblandt ofrene op efter overfaldene, og truede dem med flere voldtægter. Politiet oprettede aflytning af disse linjer i håb om at afsløre ham; men det virkede, som han vidste, hvilke linjer de aflyttede. Sacramento bee 26. april 2018

Mistanken om en tilknytning til politiet viste sig da også at være rigtig. DeAngelo var ansat ved Exeter politikammer 1973-76, da GSK menes at have plyndret boliger i det nærliggende Visalia. Så overgik han til Auburn politikammer i 1976, kort tid før voldtægterne begyndte. Herfra blev han afskediget i 1979, anklaget for at have stjålet blandt andet en hammer fra et supermarked i Sacramento. Efterforskningen går også ind i, om GSK kan have begået sine forbrydelser, mens han var i tjeneste. Fra omkring 1990 og frem til han blev pensionist i 2017, var han ansat ved lageret tilhørende Save Mart i Nibick Drive i Roseville.https://www.sacbee.com/latest-news/article209862599.html

Som EAR virkede han helt besat af sin mor. Ofre fortalte, at når han havde bundet og mishandlet dem, forsvandt han ind i et andet værelse og hulkede højt. Det ene vidne hørte ham råbe: "Moa, moa, moa!" Han fortalte et andet offer, at det at høre om overfaldene fra pressen "skræmmer min mor".

Under indbruddene forlangte EAR ofte penge, men ignorerede kontanter, der lå lige foran ham. Derimod rapsede han personlige ejendele.Michelle McNamara: I'll be gone in the dark (s. 3) Tyveri var ikke hovedmotivet; som regel lod han værdisager ligge og tog i stedet småting med. Noget blev fundet på offerets tag, og i starten tænkte man sig, at han smed tyvegodset derop, men senere kom man frem til, at tingene faldt ud af hans lommer, når han flygtede over tagryggene. Fra sit første offer stjal han to pakker Winston-cigaretter, som han satte fra sig udenfor døren hos offer nr 4. Nogle smykker, han rapsede fra offer nr 3, lagde han fra sig hos offer nr 5. Tabletter eller pistolkugler stjålet hos et offer blev også efterladt i nærheden af offerets hjem. Flere gange havde hans ofre det samme efternavn.Michelle McNamara: I'll be gone in the dark (s. 184-85)

Man havde anvendt geoprofilering i håb om at finde GSKs bosted. Baseret på gerningsstedernes beliggenhed blev San Ramon udpeget som mest sandsynligt.Michelle McNamara: I'll be gone in the dark (s. 212) I virkeligheden boede han i Sacramento, hvor hans hus nu er solgt af barnebarnet Zasia DeAngelo for langt under takst. Sacramento bee

Ofre for East Area Rapist (EAR) 1976 thumb|alt=Billboard with 1978 sketch and information|Skitse fra 1978. Plakaten blev hængt op i hele USA i juni 2016. 18. juni - voldtægt, Rancho Cordova, Sacramento County. EARs første offer var en 23-årig kvinde. Kl 5 om morgenen klarede hun, med bagbundne hænder, at slå nødnummeret. Gerningsmanden havde haft skimaske med huller til øjnene, og ingen bukser på. Han truede hende med kniv og beholdt hele tiden handsker på. Pigen havde forud for overfaldet fået opringninger, hvor telefonen blev lagt på, og følt, at nogen fulgte efter hende i en mørk bil. Hun fik imidlertid aldrig set, hvem der sad i den.Michelle McNamara: I'll be gone in the dark (s. 52-54) 17. juli - voldtægt, Carmichael, Sacramento County. En 15-årig pige slået ned og bundet. Hendes 16-årige søster blev truet til at holde sig på sit værelse, og telefonen revet ud af væggen. 29. august - indbrud, forsøg på voldtægt, Rancho Cordova. Den 12-årige datter vågnede, da EAR var i færd med at få et vindue op, vækkede sin mor, og mens de prøvede at ringe politiet, kom han ind, med maske og nøgen fra livet og ned. Mor og begge døtre klarede at flygte ud af huset og ind til naboen, der var vækket af skrigene. 4. september - voldtægt, Carmichael. En 29-årig kvinde var i færd med at sætte sig ind i sin bil, da en mand med skimaske lagde en hånd på hendes skulder. Han slog hende så hårdt, at hendes næse blev brækket, og slæbte hende bevidstløs ind i huset. Voldtægten var den mest brutale så langt, og pågik over flere timer. Han kørte sin vej i offerets bil, som han efterlod et stykke væk.Night Predator -EAR/ONS - Attack #6 - Rancho Cordova 5. oktober - voldtægt, Citrus Heights, Sacramento County. GSK viste sig selv at være bosat i Citrus Heights.https://www.sacbee.com/news/california/article227901874.html Overfaldet skete lige efter kl 6:30, da manden var gået på arbejde. Konen og deres treårige søn slumrede endnu, da hun hørte nogen løbe nedad gangen. En mand i en grønbrun skimaske kom ind i soveværelset: "Hold mund, jeg vil have dine penge, jeg gør dig ikke noget," sagde han. Parret havde været ude for et underligt indbrud et par uger før, hvor tyven tog nogle billige ringe, og til gengæld lagde flere smykker, naboerne var frastjålet, fra sig. Under voldtægten spurge han offeret, om det var "som med kaptajnen". Hendes mand var kaptajn i luftforsvaret. Han bad hende om at holde mund mindst 50 gange i løbet af overfaldet. Den lille dreng havde han lagt ned på gulvet, hvor barnet faldt i søvn. Da drengen vågnede, var EAR borte, og hans mor lå i sengen, bundet med håndklæder, som drengen tog for bandager. "Er lægen gået?" spurgte han sin mor. EAR lod sig ikke anfægte af børn; men større børn blev bundet og spærret inde i andre værelser.Michelle McNamara: I'll be gone in the dark (s. 56-58) 9. oktober - voldtægt, Rancho Cordova. En teenager-pige blev bagbundet og fik bind for øjnene. Hun var alene i huset, som blev ransaget. 18. oktober - voldtægt, Carmichael. Den niårige søn vågnede af, at hans lille hund gøede, og gik ud. Hans far var vækrejst, hans mor og lillesøster sov. Ude opdagede han en mand med maske, nøgen fra livet og ned. Drengen fik døren i, men glemte at lukke køkkenvinduet. I stedet vækkede han sin mor, der prøvede at ringe politiet, men linjen var død. EAR kom ind gennem køkkenvinduet og truede med at slå dem alle ihjel. Drengen beskrev hans øjne som blå og livløse. Med tænderne flærrede han håndklæderne og bandt mor og søn. Han gennemsøgte huset efter penge, og tog kvindens ringe. EAR sagde, at folk gjorde nar af ham, "især efter at noget skete med mit ansigt." Hun besvimede til sidst af mishandlingen.Night Predator -EAR/ONS- Attack #2 - Carmichael Offeret boede i Kipling Drive. Man mistænkte, at EAR havde udsøgt et fornemmere boligstrøg af vrede over den manglende medieomtale. I hvert fald virkede det, for næste dag havde Sacramento bee overskriften: MAN HUNTED AS SUSPECT IN 8 RAPES, og fra nu af var der ingen mangel på presseomtale. Ved et møde på rådhuset 3. november mødte 500 opskræmte borgere frem.Michelle McNamara: I'll be gone in the dark (s. 60) 18. oktober - altså samme dag - biltyveri, Rancho Cordova. En 19-årig kvinde standsede sin bil i indkørslen og vendte sig om for at hjælpe hunden ud. I samme øjeblik blev hun revet ud af bilen, men gjorde modstand til hun fik en kniv mod halsen. Han ville have bilen og nogle penge, og forsvandt. 10. november - kidnapning, Citrus Heights. En 16-årig kvinde var alene hjemme med sin lille hund. Hun hørte et højt smæld; så sprang en mand med maske på ind i værelset. Hun skreg, hunden gøede. Pigen blev bagbundet og førte ud af huset og langsmed kanalen bag huset, mens hundene gøede i de forskellige ejendomme. Til sidst standsede EAR, bandt hendes ankler, løste dem igen, bandt dem, løste dem. Han skar hendes jeans af, men kunne ikke finde ud af noget og spurgte hende, om hun gik på American River-gymnasiet. Hun gik på et andet; muligvis forvekslede han hende med pigen i nabohuset. Han forklarede hende: "Jeg må vente, til mine forældre er gået, så jeg kan tage hjem." Så var han tavs en tid, før han sagde, at han ville tage afsted i sin bil. Pigen skulle vente i tyve minutter, inden hun rørte sig, ellers ville han slå hende ihjel, "og jeg vil være forsvundet i mørket."Michelle McNamara: I'll be gone in the dark (s. 60-61) 18. december - voldtægt, Carmichael. En 15-årig pige var alene hjem med forkølelse, mens hendes forældre var til julekomsammen. Hun spillede klaver, da en maskeret mand pludselig dukkede op. Hun blev bagbundet, og han sagde: "Hvis du prøver at se mit ansigt, slår jeg dig ihjel." Han ransagede huset. Så løste han hende, voldtog hende i forældrenes soveværelse og to gange i stuen, med en kniv mod halsen. Hun var det første af ofrene, som ikke havde langt hår. Men et billede af hende, som han havde flyttet på, viste, at hun indtil nylig havde haft langt hår.

1977 18. januar - voldtægt i Sacramento. En husmor blev overfalde mens hendes mand var væk, og deres 1970 Chevy Malibu blev stjålet. 24. januar - voldtægt i Citrus Heights, hvor EAR altså selv viste sig at bo. En 25-årig kvinde blev bundet og truet med en ishakke. 7. februar - voldtægt igen i Citrus Heights. Ugen efter blev en 18-årig mand skudt i underlivet, da han optog jagten på en lurer i det østlige Sacramento. 8. marts - voldtægt i Sacramento.