Janus Korczak (født 22. juli 1878 eller 1879 i Warszawa, dræbt 5. eller 6. august 1942 i den tyske koncentrationslejr Treblinka) var en polsk læge, pædagog, forfatter, journalist, samfundsaktivist og officer i den polske hær. Hans rigtige navn var Henryk Goldszmit, men han var også kendt som Den Gamle Doktor (pol. Stary Doktor ) og Hr. Doktor (pol. Pan Doktor).
Korczak var en nytænkende pædagog og forfatter til bøger om undervisning i teori og praksis. Han var pioner inden for børns rettigheder og fuld ligestilling for børn. I sin tid som leder af et børnehjem oprettede han bl.a. en form for børnedomstol, hvor børnene på egen hånd kunne tage sager op til behandling og også anlægge sag imod deres lærere. Den berømte schweiziske psykolog Jean Piaget sagde efter et besøg på Korczaks børnehjem om ham: ”Denne vidunderlige mand havde modet til at stole på de børn og unge, han havde i sin pleje, og det i en grad, så han overlod disciplinen i deres hænder og overdrog dem vanskelige sager, der krævede stort ansvar.”
Korczak var manden bag “Det Lille Magasin” (polsk: ”Mały Przegląd”), der var det første magasin, der udelukkende indeholdt materiale indsendt af børn og henvendt til børn. Han var en af pionererne inden for forskning i børns udvikling og børnepsykologi og opdragelsesdiagnose.
Som polsk jøde fastholdt Korczak gennem hele sit liv, at han tilhørte begge samfund.
Ungdom og uddannelse thumb|upright|Janusz Korczaks faders grav thumb|upright|Bedsteforældrenes grav på den jødiske begravelsesplads i Warszawa Korczak blev født i en polsk jødisk familie i Warszawa som søn af advokat Joseph Goldszmit (1844–1896) og Cecilia Goldszmit (født Gębicka, 1853/54–1920). Hans oprindelige fødselsattest er aldrig blevet fundet, så hans fødselsdato kendes ikke. Familien Goldszmit stammede oprindelig fra Lublin-området, mens morens familie stammede fra Poznań-området. Hans oldefar Maurycy Gębicki og hans farfar Hersz Goldszmit var begge læger . Janusz Korczaks far og hans bedsteforældre på mødrene side ligger begravet på den jødiske begravelsesplads på ul. Okopowa i Warszawa. Hans mors grav er aldrig blevet fundet.
I begyndelsen var familien Goldszmit godt stillet økonomisk, men det begyndte efterhånden at gå ned ad bakke pga. faderens psykiske sygdom, der medførte, at han i starten af 1890’erne blev indlagt på en psykiatrisk anstalt med symptomer på sindssygdom. Faderen døde den 26. april 1896, hvorefter Korczak, der på det tidspunkt var 17/18 år og gik i gymnasiet, begyndte at give privatlektioner for at hjælpe sin familie. Hans mor Cecilia Goldszmit udlejede værelser i deres lejlighed i Warszawa. Korczak bestod sin studentereksamen som 20-årig.
Som barn var Janusz Korczak en ivrig læser. Mange år senere noterede han i den dagbog, som han førte i ghettoen: ”Jeg blev ramt af galskab, af læsningens vanvid. Verden forsvandt for mine øjne, kun bogen eksisterede.” I 1898 blev han indskrevet på det medicinske fakultet på Det Kejserlige Universitet i Warszawa. I sommeren 1899 foretog han sin første udlandsrejse til Schweiz, hvor han lærte Johann Heinrich Pestalozzis pædagogiske arbejde at kende. Senere samme år sad han arresteret et kort stykke tid for sit virke i det Warszawabaserede Velgørenhedsselskabs bibliotek. Han studerede i seks år, idet han måtte tage det første år om. Han studerede også på det såkaldte Flyvende Universitet (polsk: Uniwersytet Latający). I sin studentertid lærte han ud fra egne oplevelser om livet i slumkvarterne blandt proletariatet og pjalteproletariatet. Korczak var ligeledes medlem af ”Søstjernen” – en frimurerloge under det internationale forbund ”Le Droit Humain”, der var grundlagt med det formål at ”forene alle mennesker, som er adskilt af religiøse barrierer, samt at forfølge sandheden og samtidig udvise respekt over for andre mennesker”.
Tid som læge Korczak blev færdiguddannet som læge den 23. marts 1905. I juni måned samme år blev han indskrevet i den russiske kejserlige hær (Polen var på det tidspunkt under russisk besættelse) som læge, og han blev sendt til Harbin for at deltage i den russisk-japanske krig. Her lærte han kinesisk af en gruppe børn i Manchuriet. Han vendte tilbage til Warszawa i slutningen af marts 1906. I årene 1906-1912 arbejdede Korczak som børnelæge på Berson og Bermans Børnehospital. Som ”lokal læge”, og til gengæld for at få stillet en lejlighed til rådighed på selve hospitalet, var Korczak konstant på vagt, og han udførte sit arbejde med stor selvopofrelse. Han veg på ingen måde uden om byens fattige områder i sin lægegerning og nøjedes ofte med at tage imod et symbolsk beløb fra ubemidlede patienter eller gav dem ligefrem penge til medicin. Han tøvede derimod ikke med at opkræve høje betalinger fra de rige, hvilket han kunne tillade sig takket være sin store popularitet som forfatter.
I årene 1907-1910/11 rejste Korczak flere gange udenlands for at skærpe sine akademiske færdigheder. Han gik til forelæsninger, gennemgik praktikforløb på børneklinikker og besøgte børnehjem og -anstalter. Han boede næsten et år i Berlin (1907-1908), fire måneder i Paris (1910) og en måned i London (1910 eller 1911). Flere år senere skrev han, at det var i London, han traf sin beslutning om ikke at stifte sin egen familie, men derimod ”tjene børn og deres sag.” Korczak var meget samfundsmæssigt engageret i disse år og var bl.a. aktiv i Warszawas Selskab for Folkesundhed og i Sommerlejrselskabet. I 1904, 1907 og 1908 arbejdede han på sommerlejre for jødiske og polske børn arrangeret af Sommerlejrselskabet. I 1906 udgav han bogen ”Salonens børn” (pol. ”Dziecko salonu”), der blev særdeles vel modtaget af både læsere og kritikere. Fra da af blev han takket være den popularitet, som hans bøger havde skaffet ham, en berømt og efterspurgt børnelæge i Warszawa. I 1909 meldte Korczak sig ind i den jødiske forening ”Hjælp til forældreløse børn”, der nogle år senere opførte det børnehjem, han senere skulle blive leder for.
Under Første Verdenskrig blev Korczak igen indkaldt til den russiske hær, og han blev udnævnt til vicechef for et divisionsfelthospital, der primært opererede i Ukraine. I 1917 begyndte han at arbejde på et hjem for ukrainske børn i nærheden af Kijev. Under et kort ferieophold i Kiev to år tidligere havde han mødt Maria Rogowska Falska, en polsk samfunds- og frihedsaktivist, der ledede et hjem for polske drenge. Efter at have færdiggjort sin militærtjeneste i den russiske hær med rang af kaptajn vendte han i juni 1918 tilbage til Warszawa. Efter den polske uafhængighedserklæring den 11. november 1918 vendte han dog hurtigt tilbage til hæren. Denne gang blev han indrulleret i den nyoprettede polske hær. Under den polsk-sovjetiske krig (1919-1921) tjente han som læge på militærhospitalerne i Łódź og Warszawa. Han blev også smittet med tyfus. Han blev forfremmet til major i den polske hær for sit arbejde.
Holdninger Korczak havde siden sin tidlige ungdom været interesseret i børneopdragelse, og han var meget påvirket af ”ny opdragelse” i teori og praksis. Han var ligeledes inspireret af teorien om pædagogisk progressivisme, som var udviklet af bl.a. John Dewey, samt Decroly, Montessori og tidligere pædagoger som Pestalozzi, Spencer og Fröbel. Han havde også kendskab til Tolstojs pædagogiske principper . Han understregede behovet for at indgå i dialog med børn.
Korczak udgav og holdt foredrag om emner i forbindelse med børneopdragelse og pædagogik. Hans erfaring på området stammede fra hans tid som privatunderviser, senere samfundsaktivist og endelig børnehjemsleder og medstifter af børnehjemmet Vores Hjem (pol. Nasz Dom). I mellemkrigstiden underviste hans på universiteter i hele Polen, bl.a. på Det Nationale Institut for Specialpædagogik (i dag Maria Grzegorzewska Akademiet for Specialpædagogik), Det Statslige Seminarium for Undervisere i Jødisk Religion og Det Nationale Undervisningsinstitut.
Korczak var fortaler for børns frigørelse, selvbestemmelse og rettigheder. Hans demokratiske principper, som gjaldt for både børn og voksne, kom til udtryk i det selvstyre, han oprettede for børnene på sine institutioner. ”Et barn forstår og tænker som en voksen – forskellen er kun, at barnet endnu ikke har den samme erfaring med i bagagen.” (indsæt reference). Hans magasin for og af børn var en platform, hvor nye talenter kunne udvikles, og det spillede ligeledes en vigtig assimilerende rolle, især for børn fra ortodokse jødiske familier. Som læge lagde Korczak vægt på resocialisering og på alsidig og nyskabende pleje for børn fra samfundets udkant.
Korczak hævdede, at børn hører til blandt deres jævnaldrende – ikke i hjemmet. Han bestræbte sig på at give børn mulighed for at finpudse deres holdninger og meninger og indgå i en socialiseringsproces, der skulle forberede dem på voksenlivet. Han forsøgte at give børn en sorgløs barndom – hvilket ikke var ensbetydende med en barndom uden pligter. Han mente, at et barn selv skulle forstå og opleve en given situation emotionelt, på egen hånd drage sine konklusioner og forebygge eventuelle konsekvenser. ”Der findes ikke børn – kun mennesker,” skrev Korczak.
Korczak anså hvert eneste barn, han havde i behandling eller pleje, for sit eget. Hans handlinger afspejlede disse holdninger. Hans altruistiske overbevisninger gjorde, at han aldrig udvalgte en mindre gruppe af børn som sine favoritter. Han anså ikke den traditionelle familiestruktur for at udgøre det vigtigste og mest grundlæggende sociale bånd i samfundet, og han kunne ikke acceptere den rolle, denne familiestruktur spillede både i konservative kristne og traditionelle jødiske miljøer.
Hovedelementerne i Korczaks idéer om opdragelse er afvisningen af vold – både fysisk og verbal – begået af personer i kraft af deres højere alder eller funktion idéen om interaktion mellem voksne og børn i opdragelsen, som udvidede definitionen af klassisk pædagogik overbevisningen om, at børn er mennesker på samme måde som voksne princippet om, at der skal tages hensyn til barnets individualitet i opdragelsesprocessen troen på, at barnet selv kender sine egne behov, ønsker og følelser bedst og derfor bør have ret til at blive inddraget og hørt af de voksne barnets ret til respekt, uvidenhed og fejltagelser, privatliv, egne holdninger og ejendom opfattelsen af barnets udviklingsproces som hårdt arbejde.
Nutidig opfattelse I dag anerkendes Janusz Korczak i stadig højere grad som en pioner inden for forskellige pædagogiske retninger, og hans opfattelse af børns rettigheder har dannet udgangspunkt for mange nutidige forfattere . ”For at reformere verden skal man reformere opdragelsen,” mente Korczak.
Korczak regnes for at være en af pionererne inden for den gren af pædagogikken, der går under betegnelsen ”moralsk opdragelse”, selvom han ikke udviklede nogen systematisk teori på området. Hans moderne pædagogiske idéer var baseret på praksis. Han var modstander af doktriner i undervisningen, selvom han var velbevandret i sin samtids pædagogiske og psykologiske strømninger. Ifølge Igor Newerly identificerede Korczak sig ikke med nogen bestemt ideologi eller pædagogisk doktrin.