Algeriet (; algerisk arabisk: الدزاير; ), officielt Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet (arabisk: الجمهورية الجزائرية الديمقراطية الشعبية; fransk: République algérienne démocratique et populaire), er en suveræn stat i Maghreb-regionen i det nordlige Afrika. Algeriet ligger ud til Middelhavet mod nord og grænser op til Tunesien i nordøst, Libyen i øst, Niger i sydøst, Mali, Mauretanien og Vestsahara i sydvest, og Marokko i vest. Hovedstaden, der har givet landet sit navn, hedder Algier og ligger i det nordligste Algeriet på Middelhavskysten. Det er desuden Algeriets største by. Algeriet er med et areal på det største land i Afrika og den arabisktalende verden.CIA. "Country Comparison: Area". The World Factbook. Arkiveret fra originalen 9. februar 2014. Hentet 19. december 2019. Det er desuden verdens tiende største land. Man har estimeret befolkningstallet til indbyggere, hvilket gør Algeriet til Afrikas niende folkerigeste land. Landet er en semipræsidentiel republik bestående af 48 provinser og 1.541 kommuner. Det officielle sprog er arabisk med fransk som andetsprog.
Algeriet har været hjemsted for mange riger, dynastier og folkeslag, bl.a. numidierne, fønikerne, kartaginienserne, romerne, vandalerne, byzantinerne, umayyaderne, abbasiderne, idrisiderne, aghlabiderne, rustamiderne, fatimiderne, ziriderne, hammadiderne, almoraviderne, almohaderne, spanierne, osmannerne og franskmændene. Berberne udgør landets oprindelige befolkning. Efter 132 år som fransk koloni fik Algeriet uafhængighed den 5. juli 1962 efter en længere periode med borgerkrig og konflikter.
Algeriet er en regional- og mellemmagt. Ifølge FN’s HDI-liste er Algeriet Afrikas mest udviklede fastlandsstat. Det eksporterer store mængder naturgas til Europa, hvilket udgør rygraden i landets økonomi. Ifølge OPEC har Algeriet Afrikas næststørste og verdens 16. største olireserver. Det har verdens niende største naturgasreserver. Det nationale olieselskab, Sonatrach, er Afrikas største selskab. Algeriets militær er et af Afrikas største og landet har kontinentets største forsvarsbudget. De fleste af Algeriets våben importeres fra Rusland, som er en nær allieret. Algeriet er medlem AU, Den Arabiske Liga, OPEC, FN og Maghrebunionen.
Geografi thumb|left|Algeriets topografi. Algeriet er med et areal på det største land på det afrikanske kontinent, i den arabiske verden og i middelhavslandene. Saharaørkenen udgør en stor del af landet mod syd. Den folkerigeste del ligger mod nord. Laveste punkt: Chott Melrhir (40 meter under havet) Højeste punkt: Tahat (3.003 meter) Længste flod: Chelif (725 km) Naturlige ressourcer: olie, naturgas, jernmalm, fosfat, uran, bly, zink Siden 9. juli 2011, hvor Sudan blev delt, har Algeriet været det største afrikanske land.
Klima og miljø Klimaet er tørt til halvtørt, med milde, regnfulde vintre og varme, tørre somre ved kysten. I højere områder er det mere tørt med kolde vintre og varme somre. Om sommeren blæser den varme, sandfyldte scirocco-vind almindeligvis.
Nogle af Algeriets miljøproblemer er jorderosion, udslip af urent kloakvand, vandforurening fra olieraffinaderier samt en mangel på frisk vand. Algeriet har skrevet sig på, men ikke ratificeret FN-aftalen om forbud mod atomvåben. Al elektricitet produceres ved hjælp af fossile brændstoffer.
Demografi thumb|UNESCO: Læsefærdighed i Algeriet +15 år 1985-2015 Befolkningstal: indbyggere Befolkning: 99% af befolkningen er arabisk berber Befolkningens middelalder: 22,5 år (2002) Befolkningens gennemsnitslevelængde: 70,5 år (2003) Religiøs tilhørsforhold: sunni-muslimer (statslig religion) 99%, kristne og jøder 1% Sprog: arabisk, fransk, berber-dialekter Analfabetisme: I 2003 var 30% af den voksne befolkning analfabeter
Historie
Oldtiden I oldtiden beboedes Algeriets landområde af to folkeslag, numidierne mod øst og maurerne mod vest. I Hannibals kampe mod Rom sluttede den numidiske fyrste sig til romerne og blev efter deres endelige sejr, herre over hele Numidien. Efter opgøret mellem Cæsar og Pompejus, under hvilket Numidiens konge, Juba, tog parti for Pompejus, kom hele landet under Rom (46 f. Kr.), og hermed begyndte Algeriets blomstringsperiode. Agerbruget blev drevet mønsterværdigt, store byer voksede op, og langt inde i landet træffes den dag i dag ruiner af termer, templer og vandledninger. Kristendommen vandt stor udbredelse (123 bispesæder).
Folkevandringstiden Da vandalerne i 428 gik i land i Nordafrika, var det slut med de fredelige tider. Fra 429 plyndrede de under kong Geiserik i det nuværende Algeriet, og fra 432 herskede de over den østligste del af landet, med en vigtig base i Hippo Regius. Det østromerske rige tilbageerobrede de vandalske landområder i 533, under ledelse af kejser Justinians general Belisarius.
Under kalifatet Allerede i 7. århundrede trængte araberne herind, tvang indbyggerne til at antage islam, og der dannedes en mængde småstater. 935 byggede Zeiri byen Al Dschesair (nu Alger). Fra 1148-1269 var størstedelen af landet samlet under alhomaderne. Da maurer og jøder blev fordrevet fra den iberiske halvø i 1400-tallet, bosatte en del af dem sig i Algeriet. Efter Granadas indtagelse 1492 blev Algeriet tilflugtssted for de flygtende maurer, der ved sørøveri søgte at hævne sig på de kristne. Ferdinand den Katolske foretog adskillige togter imod dem og erobrede byerne (Oran, Alger og Bougie), men Algeriet fik hjælp af de tyrkiske røverhøvdinger, brødrene Barbarossa (specielt Khair ed-Din Barbarossa), der 1520 stillede landet under tyrkisk beskyttelse og tilbageerobrede byerne (undtagen Oran). Fra nu af dreves sørøveriet mere og mere systematisk, og efter at janitsharerne 1600 var kommet til magten, blev det beboernes almindeligste næringsvej. Flere ekspeditioner foretoges imod dem, men næsten uden resultat: Karl V (1541), englænderne (1655), hollænderne (1669-1670) og franskmændene (1682-1683, 1687). 1708 gik Oran tabt, 1732 blev den atter spansk, men tabtes på ny 1791. Under Napoleonskrigene var der nogenlunde ro, men efter 1814 begyndte sørøveriet igen. 1815 tvang en amerikansk flåde deyen til at respektere USA's flag, men desto frygteligere gik det så ud over de små magter. 1816 overfaldt sørøverne 359 italienske fiskerskibe i Bone og nedhuggede mandskabet. Det medførte, at Alger blev bombarderet af en engelsk flåde og deyen måtte frigive en del kristne slaver, men allerede året efter vovede sørøverne sig op i Kanalen, og man begyndte at indse, at det eneste middel til sørøveriets udryddelse var en direkte erobring af landet.
Nyere historie Algeriets nyere historie indledes i 1830 med Frankrigs kolonisering af området. Algeriet opnåede selvstændighed i 1962 ved Évian aftalen efter Algierkrigen.
Over 100.000 mennesker er blevet dræbt siden 1991, hvor regeringen aflyste et valg, som Den Islamiske Frelserfront stod til at vinde.
Politik Partier Liste over de tre største politiske partier i Algeriet. Jabhat at-Taḥrīr al-Waṭaniyy At-Tajammu` al-Waṭaniyy ad-Dīmuqrāṭiyy Harakat Moudjtamaa As-Silm
Præsidenter
Ahmed Ben Bella, 1962-65 Houari Boumedienne, 1965-78 Rabah Bitat, tillförordnad 1978-79 Chadli Bendjedid, 1979-92 Mohamed Boudiaf, 1992 Ali Kafi, 1992-94 Liamine Zéroual, 1994-99 Abdelaziz Bouteflika, 1999-2019 Abdelkader Bensalah (fungerende), 2019 Abdelmadjid Tebboune, 2019-
Regeringsledere
Ferhat Abbas, 1958-1961 Benyoucef Ben Khedda, 1961-1962 Ahmed Ben Bella, 1962-1963 Mohamed Ben Ahmed Abdelghani, 1979-1984 Abdelhamid Brahimi, 1984-1988 Kasdi Merbah, 1988-1989 Mouloud Hamrouche, 1989-1991 Sid Ahmed Ghozali, 1991-1992 Belaid Abdessalam, 1992-1993 Redha Malek, 1993-1994 Mokdad Sifi, 1994-1995 Ahmed Ouyahia, 1995-1998 Smail Hamdani, 1998-1999 Ahmed Benbitour, 1999-2000 Ali Benflis, 2000-2003 Ahmed Ouyahia, 2003-2006 Abdelaziz Belkhadem, 2006-2008 Ahmed Ouyahia, 2008-2012 Abdelmalek Sellal, 2012-2014 Youcef Yousfi (fungerende), 2014 Abdelmalek Sellal, 2014-2017 Abdelmadjid Tebboune, 2017-2017 Ahmed Ouyahia, 2017-2019 Noureddine Bedoui, siden 2019
Administrativ inddeling
Algeriet er siden 18. december 2019 inddelt i 58 provinser (wilayah): 1 Adrar 2 Aïn Defla 3 Aïn Témouchent 4 Algier 5 Annaba 6 Batna 7 Béchar 8 Béjaïa 9 Biskra 10 Blida 11 Bordj Bou Arréridj 12 Bouira 13 Boumerdès 14 Chlef 15 Constantine 16 Djelfa 17 El Bayadh 18 El Oued 19 El Tarf 20 Ghardaïa 21 Guelma 22 Illizi 23 Jijel 24 Khenchela 25 Laghouat 26 Mila 27 Mostaganem 28 Medea 29 Muaskar 30 M'Sila 31 Naama 32 Oran 33 Ouargla 34 Oum el-Bouaghi 35 Relizane 36 Saïda 37 Sétif 38 Sidi Bel Abbes 39 Skikda 40 Souk Ahras 41 Tamanrasset 42 Tébessa 43 Tiaret 44 Tindouf 45 Tipaza 46 Tissemsilt 47 Tizi Ouzou 48 Tlemcenright|200px|Kort over Algeriets provinser
Økonomi thumb|300px|Kort over Algeriet. Olieindustrien er den vigtigste indtægtskilde i Algeriet, og svarer til 30 % af BNP og over 95 % af eksportindkomsten. Algeriet har verdens femte største naturgas-reserver, og er verdens næst største naturgas-eksportør. Det har verdens 14. største oliereserver. For at mindske afhængigheden af olie forsøger regeringen at sprede investeringer til andre brancher, men har løbende problemer med en høj arbejdsløshed og lav levestandard.
Økonomiske nøgletal Værdi % af BNP År, kilde BNP 114,7 mrd $ 2006, Verdensbanken BNP (vækst) (Verdensbanken) 5,3 % 2005, UNDP Industriproduktion 4,9 % 2006, UN Statistics Konsumpriser 4,5 % 2004, UNDP Renter 3 mnd Arbejdsløshed 20,0 % 2004, UN Statistics Handelsbalance 31,9 mrd US$ 2006, WTO Trade Profiles Betalingsbalance 9,78 mrd US$ 2006, WTO Trade Profiles Udviklingshjælp 0,36 mrd $ 2005, UNDP BNP per innb 3112 $ 2005, UNDP
Kultur
Litteratur
Nutidens algeriske litteratur, skrevet overvejende på arabisk og fransk, er stærkt influeret af landets moderne historie. Kendte algeriske forfattere i 1900-tallet var blandt andre Mohammed Dib, Albert Camus, Kateb Yacine og Assia Djebar er blevet oversat til mange sprog. Blandt betydeligere forfattere i 1980-erne kan Rachid Mimouni, senere vicepræsident i Amnesty International, og Tahar Djaout, myrdet af en islamistisk gruppe i 1993, nævnes.Tahar Djaout French Publishers' Agency och France Edition, Inc. Hämtat 4 april 2006.
Jacques Derrida, dekonstruktivismens grundlægger er født i El Biar i Algeriet. Malek Bennabi og Frantz Fanon er kendte for deres tanker om afkolonisering. Kirkefaderen Augustinus blev født i Tagaste (det nuværende Souk Ahras) og Ibn Khaldun skrev Muqaddimah i Algeriet. Fra den førkoloniale tid er familien Sanusi værk kendte, og fra den koloniale tid er emiren Abdelkader og sheik Ben Badis blevet kendte. Den latinske forfatter Apuleius blev født i Algeriet.
Religion thumb|Notre Dame d'Afrique (Vor Frue af Afrika) - Algeriets basilika. Islam er den dominerende religion. Mere end 90 % af befolkningen er tilhængere af religionen, det vil sige af dem som er født i familier af muslimsk oprindelse. Officielt er næsten 100 % af Algeriets befolkning muslimer, men ateister og andre ikke-troende regnes ikke med i statistikken. Næsten alle algeriere er sunnimuslimer, fraset 200.000 ibadi i regionen Ghardaïa.Ibadis and Kharijis
Der findes omkring 150.000 kristne i landet, herunder omkring 10.000 tilhørende den romersk-katolske kirke og 80-130.000 evangelske protestanter.Top Chrétien Vodeo TV Til trods for, at mange jøder blev frataget deres statsborgarskab efter landets selvstændighed, findes der endnu nogle få jøder.U.S. Department of State Algerisk kultur er meget påvirket af islam som landets hovedreligion.
Sport