Haldenregionen er et distrikt i den østlige del af Østfold fylke i Norge. Den omfatter kommunerne Halden og Aremark. Distriktet blev oprettet efter en vedtagelse i fylkestinget i 2007, og udgøres af dele af det tidligere Idde og Markers fogderi. Regionscentret er byen Halden.
Distriktet har i alt 29.376 indbyggere (SSB 1. juli 2007) og et areal på 964 kvadratkilometer.
Administrative inddelinger De to kommuner Halden og Aremark hører til Halden tingrett under Borgarting lagdømme. Halden hører til Sarpsborg provsti, mens Aremark hører til Marker provsti i Den norske kirke. De to kommuner Halden og Aremark udgør en af SSBs handelsregioner.
Kategori:Distrikter i Norge Kategori:Østfold