thumb|upright|Nordjyllandsværket, januar 2011 thumb|upright|Nordjyllandsværkets fire blokke, januar 2011 Nordjyllandsværket (tidligere Vendsysselværket) er et kraftvarmeværk beliggende ved Limfjordens nordlige bred i det sydlige Vendsyssel tre km sydvest for landsbyen Stae og 13 km øst for Aalborg.

Nordjyllandsværket blev dannet i 1995 gennem en fusion af I/S Nordkraft og I/S NEFO, og ejes nu af Aalborg Forsyning, som overtog det fra Vattenfall 31. december 2015.

Der har været kraftværk på stedet siden 1967. Produktionen er el og fjernvarme.

Blok 3 på 410 MW elektrisk effekt og 420 MW termisk effekt blev idriftsat i 1998, med en forventet levetid på 30 år. Denne enhed er blandt verdens mest effektive kulfyrede værker med en virkningsgrad på 47 % ved ren elproduktion. Desuden findes der et gasturbineanlæg på 25 MW, der er i stand til at starte værket i tilfælde af dødt net.

Blok 3 er forsynet med et traditionelt gipsanlæg til fjernelsen af svovl. Gipsen afsættes til Aalborg Portland, hvor den indgår i fremstillingen af cement sammen med flyveasken.

Værket planlægger at installere 150 MW varmepumpe som tager varme fra fjordvandet til fjernvarmen samt store varmelagertanke på i alt 200.000 kubikmeter havvand, svarende til 14 GWh varme.

En varmetank med 18 MWh smeltede salte ved 220 – 450 °C blev sat i drift i 2023.

Historie Blok 1 blev sat i drift i 1967, og er taget ud af drift, men bygningen er bevaret.Lokalplan fra år 2011, side 6 Blok 1 fik fjernet 'røg-røret' inde i skorstenen i 1996, og resten af skorstenen i år 2011.Vattenfall, nyheds-historie "Skorstenen klippes i stykker", offentliggjort 2011-02-22, hentet 2019-05-01

Blok 2 blev sat i drift i 1977, og kunne levere 225 MW elektrisk effekt samt 42 MW termisk effekt.Lokalplan 5-9-101 fra november 2011 Side 6 Blok 2 blev taget ud af drift permanent i år 2014.Rapporten "Strategiplan 2016-2019 for Aalborg Forsyning, Varme", udgivet 2015, side 30 https://aalborgforsyning.dk/media/407472/strategiplan-2016-19-aalborg-forsyning-varme.pdf Skorstenen blev fjernet i 2019.Artikel i Nordjyske udgivet 2019-02-21

Både blok 2 og 3 var forsynet med elektrofiltre til fjernelse af flyveaske, blok 2 var derudover forsynet med et SNOX-anlæg, der i samme proces fjerner kvælstofilter og svovl fra røggassen. Anlægget kunne på den måde udvinde koncentreret svovlsyre.

En vurdering af en udbygning af forbindelsen til transformerstationen ved Vester Hassing blev udgivet i 2005.

Eksterne kilder og henvisninger

Kategori:Kraftvarmeværker i Danmark Kategori:Vattenfall Kategori:Vodskov