Nådegave, (fra græsk) charisma, som direkte oversat betyder «gave modtaget af nåde». Det er ifølge 1. Korintherbrev gaver, som Gud gennem Helligånden giver til den enkelte kristne og til medlemmer i menigheden, for at menigheden skal fungere som en helhed i sin tjeneste over for andre kristne og verden.
I Det Nye Testamente omtales forskellige nådegaver: gaven til at tale i tunger; gaven til at tyde tungetale; gaven til at tale profetisk; gaven til at tjene; gaven til at undervise; gaven til at trøste; gaven til at give af sit eget; gaven til at vise barmhjertighed; gaven til at helbrede; gaven til at have tiltro til Gud for helt særlige ting; gaven til at lede.
Nådegaverne er mest omtalt i Det Nye Testamente i Bibelen.
Romerbrevet 12:6–8 Paulus' Første Brev til Korintherne 12:8-10 Paulus' Første Brev til Korintherne 12:28–30 Paulus' Brev til Efeserne 4:11 Peters Første Brev Profeti At tjene At undervise Formaning At give Lederskab Tilgivelse Meddele visdom Meddele kundskab Tro Helbredende gaver Mirakler Profeti Bedømme ånder Tungetale Tolke tungetale Apostel Profet Lærer Mirakler Helbrede Hjælpe Lede Tungetale Apostel Profet Evangelist Hyrde Lærer Den, der taler Den, der tjenerWayne Grudem, Systematic Theology: An Introduction to Biblical Doctrine (Zondervan, 1994): 1020.
– Herrens Ånd skal hvile over ham ... – Gud angrer ikke sine nådegaver og sit kald – liste over forskellige nådegaver – forskellige nådegaver, men Ånden er den samme – forskellige gaver, en særlig trosgave, nådegave ... – unikke opgaver i menigheden, apostle, profeter, lærere ... – ikke alle har fået (de samme) nådegaver ... – det som kaldes de femfoldige tjenestegaver
Eksterne henvisninger JesusNet.dk: Hvad siger Bibelen om nådegaver og mirakler?
Noter
Kategori:Kristendom Kategori:Kristen teologi