|thumb|Områder i rødt havde Afghanistans myndigheder kontrol over pr. februar 2016 thumb|World Trade Center brænder 11. september 2001 thumb|Et Tactical Air Control Party (TACP) fra det amerikanske luftvåben sendte koordinater til bombefly som støtte til Den Nordlige Alliance (identiteten er sløret af sikkerhedsårsager). thumb|Talibansoldater i Herat, 2001 thumb|Amerikanske specialstyrker på hesteryg sammen med medlemmer af Den Nordlige Alliance i Afghanistan 12. november 2001. Krigen i Afghanistan var en langvarig væbnet konflikt, der varede fra 2001 til 2021. Den begyndte med en invasion udført af en USA-ledet koalition under navnet Operation Enduring Freedom som reaktion på terrorangrebene den 11. september 2001, der blev udført af den Taliban-allierede og Afghanistan-baserede al-Qaeda. Taliban blev fordrevet fra de største befolkningscentre af amerikanskledede styrker, som støttede den anti-Taliban-alliance Nordalliancen, hvilket førte til faldet af det Taliban-styrede Islamiske Emirat. I 2004 blev den USA-støttede Islamiske Republik etableret, men på dette tidspunkt havde Taliban, ledet af grundlæggeren Mullah Omar, reorganiseret sig og indledt et oprør mod den afghanske regering og koalitionsstyrkerne. Konflikten sluttede, da Talibans offensiv i 2021 førte til en genetablering af det Islamiske Emirat. Krigen var den længste i USA's militærhistorie og overgik Vietnamkrigen med seks måneder.
Efter terrorangrebene den 11. september 2001, planlagt af al-Qaedas leder Osama bin Laden, krævede den amerikanske præsident George W. Bush, at Taliban straks udleverede ham til USA og lukkede al-Qaedas træningslejre i Afghanistan. Taliban afviste kravet og forlangte beviser for bin Ladens skyld, før de ville overveje at udlevere ham til et neutralt land. USA afviste disse tilbud og indledte invasionen. Efter at have fordrevet Taliban og deres allierede forblev den amerikanskledede koalition i Afghanistan og oprettede den Internationale Sikkerhedsstyrke (ISAF)—godkendt af FN—med det formål at etablere en ny demokratisk styreform i landet, som kunne forhindre Taliban i at vende tilbage til magten. En ny midlertidig afghansk regering blev etableret, og internationale genopbygningsindsatser blev iværksat.
I 2003 havde Taliban reorganiseret sig og indledt et omfattende oprør mod den nye afghanske regering og koalitionsstyrkerne. Oprørere fra Taliban og andre islamistiske grupper førte asymmetrisk krigsførelse med guerillakrig i landområderne, selvmordsangreb mod bymål og repressalier mod formodede afghanske samarbejdspartnere. I 2007 havde Taliban generobret store dele af Afghanistan. Som reaktion indsatte koalitionen et betydeligt antal ekstra tropper til oprørsbekæmpelse med en "ryd og fasthold"-strategi for landsbyer og byer; denne styrkeopbygning kulminerede i 2011, hvor omkring 140.000 udenlandske soldater opererede under ISAF's kommando i Afghanistan.
En amerikansk operation i nabolandet Pakistan førte i 2011 til drabet på Osama bin Laden, og NATO's ledere begyndte herefter at planlægge en tilbagetrækning fra Afghanistan. I 2014 afsluttede NATO formelt ISAF's kampoperationer i Afghanistan og overførte officielt det fulde sikkerhedsansvar til den afghanske regering. Da det ikke lykkedes at besejre Taliban militært, vendte koalitionsstyrkerne (og separat den afghanske regering under ledelse af Ashraf Ghani) sig mod diplomatiske løsninger for at afslutte konflikten. Disse bestræbelser kulminerede i aftalen mellem USA og Taliban i 2020, som fastsatte en tilbagetrækning af alle amerikanske tropper fra Afghanistan inden 2021. Til gengæld forpligtede Taliban sig til at forhindre militante grupper i at iværksætte angreb fra afghansk territorium mod USA og dets allierede. Den afghanske regering var imidlertid ikke part i aftalen og afviste dens vilkår. Samtidig med tilbagetrækningen af tropper indledte Taliban en omfattende offensiv i løbet af sommeren 2021 og genoprettede med succes deres kontrol over Afghanistan, herunder hovedstaden Kabul den 15. august 2021. Samme dag flygtede Ghani fra landet; Taliban erklærede sejr, og krigen blev formelt afsluttet. Den 30. august 2021 forlod det sidste amerikanske militærfly Afghanistan, hvilket markerede afslutningen på den langvarige amerikanskledede militære tilstedeværelse i landet.
Samlet set kostede krigen mellem 176.000 og over 212.000 mennesker livet, herunder 46.319 civile. Derudover blev 66.650 mennesker dræbt i den relaterede krig i det nordvestlige Pakistan. Mens mere end 5,7 millioner tidligere flygtninge vendte tilbage til Afghanistan efter invasionen i 2001, var 2,6 millioner afghanere stadig flygtninge ved Kabuls fald, og yderligere omkring 4 millioner var internt fordrevne.
Baggrund Fra maj 1996 boede Osama bin Laden og medlemmer af Al-Qaeda-netværket i Afghanistan, hvor de havde militære træningslejre for Al-Qaeda-netværket med landets Taliban-styre.Osama bin Laden – Wealthy Saudi exile is a terrorist mastermind – infoplease.com Efter bombningerne af to amerikanske ambassader i Afrika i 1998 affyrede USA's militær krydsermissiler mod træningslejrene med begrænset effekt.Primer on the Embassy Bombings and the U.S. Strikes on Sudan and Afghanistan – infoplease.com
FN's sikkerhedsråd havde udstedt Resolution 1267 og 1333 i 1999 og 2000. Resolutionerne var rettet mod Taliban, der gav Al-Qaeda finansiel og materiel støtte for at få styret til at udlevere bin Laden til retsforfølgelse for ambassadebombningerne og få dem til at lukke træningslejrene.the Al-Qaida and Taliban Sanctions Committee – 1267 – FN's sikkerhedsråd
Efter flykapringer og flyhavarier i USA 11. september 2001
Efter terrorangrebet 11. september 2001 fandt efterforskere hurtigt beviser for, at bin Laden var involveret i angrebet.Investigating al-Qaeda: Overview – BBC News, 4. marts 2003 Bin Laden nægtede først offentligt at være involveretBin Laden says he wasn't behind attacks – CNN.com, 17. september 2001, men kort før det amerikanske præsidentvalg i 2004 bekræftede han på en båndet udtalelse, at han og Al-Qaeda stod bag angrebet.Bin Laden claims responsibility for 9/11 – CBC News, 29. oktober 2004
Den 20. september 2001 gav præsident George W. Bush Taliban et ultimatum i en tale til den amerikanske kongres:Transcript of President Bush's address – CNN.com, 21. september 2001
Udlever Al-Qaeda-lederne i Afghanistan til USA Løslad alle fængslede udlændingeFreed aid workers describe Taliban jail rescue – The Guardian, 16. november 2001 Beskyt udenlandske journalister, diplomater og nødhjælpsarbejdere i Afghanistan Luk terroristernes træningslejre og "udlever alle terrorister og deres støttestruktur til de rette myndigheder" Giv USA fuld adgang til træningslejrene for at verificere, at de er lukket
Taliban nægtede at tale direkte med Bush og begrundede dette med, at det ville være en fornærmelse mod islam at tale med en ikke-muslimsk politisk leder. Taliban gav dog gennem deres ambassade i Pakistan udtryk for, at de afslog ultimatummet, da de mente, at de ikke havde fået beviser for, at bin Laden deltog i terrorangrebet. Den 22. september trak de Forenede Arabiske Emirater og Saudiarabien deres diplomatiske anerkendelse af Taliban-regimet tilbage. Dermed var nabolandet Pakistan det eneste land med diplomatiske relationer til styret. Det menes, at Taliban allerede den 4. oktober 2001 hemmeligt foreslog at udlevere bin Laden til Pakistan, hvor han kunne dømmes ved en international domstol, der dømte efter Sharia-lov.The Smoking Gun – The Taliban Agreed To Extradite Osama Bin Laden To Another Country – j-n-v.org, 8. oktober 2001 Det menes at Pakistan afslog tilbuddet.
Før de militære operationer startede den 7. oktober 2001, tilbød Taliban åbent at retsforfølge bin Laden i en islamisk domstol i Afghanistan.U.S. rejects Taliban offer to try bin Laden – CNN.com, 7. oktober 2001 Dette tilbud blev øjeblikkeligt afslået af USA. Først den 14. oktober 2001, syv dage efter krigen startede, tilbød Taliban åbent at udlevere bin Laden til retsforfølgelse i et tredje land, men kun hvis de fik beviser for hans involvering i terrorangrebet 11. september.Bush rejects Taliban offer to hand Bin Laden over – 14. oktober 2001
Efter affyring af de første missiler og nedkastning af de første flybårne bomber (mod Afghanistan) Omkring klokken 16:15 UTC (20:45 lokal tid) 7. oktober 2001 angreb styrker fra USA og Storbritannien: De affyrede missiler og sendte flybårne bomber mod Taliban og Al-Qaeda.Afghanistan wakes after night of intense bombings – CNN.com, 7. oktober 2001 Der blev rapporteret om luftangreb mod mål i hovedstaden Kabul, hvor elektricitetsforyningen blev afbrudt, lufthavnen i Kandahar og byen Jalalabad. USA's regering retfærdiggjorde angrebene som et svar på terrorangrebet 11. september og Talibans manglende efterlevelse af USA's krav. Taliban fordømte angrebene og kaldte dem "et angreb på Islam."
Klokken 17:00 UTC bekræftede præsident Bush angrebet på landsdækkende TV, og den tidligere britiske premierminister Tony Blair talte også til Storbritannien. Bush sagde, at samtidig med at Talibans og terroristernes træningslejre blev angrebet, blev mad, medicin og forsyninger nedkastet til "de sultende mænd, kvinder og børn i Afghanistan."Bush Addresses The Nation To Announce Attacks On Afghanistan – australianpolitics.com, 7. oktober 2001
CNN frigav videooptagelser af Kabul, der blev bombet, til alle amerikanske nyhedsstationer.Defense officials: Air operation to last 'several days' – CNN.com, 7. oktober 2001 Chefen for USA's generalstab, General Richard Myers, udtalte, at omkring 50 Tomahawk krydsermissiler var affyret fra ubåde og krigsskibe, 15 jagerbombere fra hangarskibe, 25 bombefly som B-1 Lancer, B-2 Spirit, B-52 Stratofortress samt F-16 Fighting Falcon var involveret i den første angrebsbølge.The Afghan Air War – Dr. Rebecca Grant – Air Force Association, september 2002 To C-17 Globemaster transportfly skulle levere 37,500 dagsrationer til flygtninge i Afghanistan ved hjælp af faldskærm på angrebets første dag.
En videooptagelse af Osama bin Laden var frigivet før angrebet. På videoen fordømte han alle angreb på Afghanistan. Den arabiske nyhedskanal Al Jazeera rapporterede, at videooptagelserne blev modtaget kort før angrebet. Osama bin Laden påstod på optagelserne, at USA ville fejle i Afghanistan og derefter bryde sammen, præcis som Sovjetunionen havde gjort det. Han kaldte til et muslimsk jihad mod USA.
Bombefly, der opererede højt oppe og uden for antiluftskytsets rækkevidde, begyndte at bombe Al-Qaedas træningslejre og Talibans luftforsvar. Under forberedelserne til krigen havde der været spekulationer i medierne om, hvorvidt Taliban ville forsøge at bruge amerikansk fremstillede Stinger-missiler til at nedskyde angribernes fly. Under den sovjetiske besættelse i 1980'erne havde USA forsynet Afghanistans mujahidun med missilerne,September 1986: CIA Provides Afghan Rebels Stinger Missiles – Cooperative Research der blev brugt til at nedskyde de russiske kamphelikoptere.US fears Stinger missiles can be used against its own in Afghanistan – globalsecurity.org, 4. december 2001 Hvis disse missiler stadig eksisterede, blev de i hvert fald ikke brugt, og USA og Storbritannien mistede ingen fly pga. fjendtlig ild. Udover de måske eksisterende Stinger-missiler havde Taliban ikke noget nævneværdigt luftforsvar,US forces would face punishing terrain, battle-hardened opponents in Afghanistan – John J. Lumpkin, Associated Press – boston.com, 19. september 2001 og det, de havde, var primært rester fra den sovjetiske besættelse. Angribernes fly kunne operere uforstyrret.