thumb|Befolkningsudviklingen 1960-2010.

Danmarks demografi sammenfatter viden om den danske befolknings størrelse og udvikling. Befolkningens størrelse var 6.025.603 den 1. januar 2026. I 2025 rundede befolkningstallet for første gang nogensinde 6 millioner mennesker. Bortset fra en kort periode i 1980'erne har befolkningstallet været næsten konstant stigende de sidste par hundrede år. Siden 2000 er antallet af indbyggere i Danmark vokset med ca. 13 %. Det skyldes dels, at landet de fleste år har et fødselsoverskud (dvs. antallet af levendefødte overstiger antallet af dødsfald) og dels, at Danmark har positiv nettoindvandring (dvs. antallet af indvandrede hvert år overstiger antallet af udvandrede).

Middellevetiden har været næsten konstant stigende de sidste mange årtier. I 2025 var middellevetiden for første gang over 80 år for mænd, nemlig 80,3 år. For kvinder var den 83,9 år. Siden årtusindskiftet er middellevetiden steget ca. 5,8 år for mænd og 4,7 år for kvinder.

Den samlede fertilitet (antal fødsler pr. kvinde) var i 2025 1,51. På længere sigt antages den i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning at stige til omkring 1,6. Befolkningstallet ventes at stige med ca. 200.000 personer frem mod 2070. Det skyldes den stigende levealder og den forudsatte positive nettoindvandring, som mere end opvejer den lave forudsatte fertilitet.

Historisk udvikling

Ifølge nogle - ganske vist usikre - opgørelser var der omkring 1 million indbyggere i Danmark i midten af 1200-tallet. Derefter kom imidlertid perioder med nedgang i befolkningen som følge af en langvarig landbrugskrise i 1300-tallet, den sorte døds hærgen og senere epidemier, blandt andet i 1600-tallet. Først efter 1800 nåede befolkningen igen op på en million.H.C. Johansen (2005): Danmark i tal. Bind 17 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Den første folketælling i 1769 kom frem til et resultat på omkring 800.000 indbyggere (dog uden Skåne, Halland og Blekinge, der var tabt til Sverige i 1658). I løbet af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet voksede befolkningstallet eksplosivt. I 1811 blev der for første gang officielt talt 1 million indbyggere. I 1882 nåede antallet 2 millioner, i 1919 3, i 1945 4, i 1973 5 og i 2025 6 millioner.Befolkningen i Danmark runder 6 mio. indbyggere. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 168, 10. juni 2025.

Stigningen i befolkningstallet skyldes, at antallet af fødsler i næsten alle de sidste par hundrede år har oversteget antallet af dødsfald, mens ændringer i nettoindvandringen i det meste af historien kun har spillet en beskeden rolle. I hovedparten af årene indtil omkring 1960 var Danmark et nettoudvandringsland, men i de sidste 60 år har der normalt været indvandringsoverskud. Indtil 1995 har det dog højst beløbet sig til 10.000 personer om året, men i de efterfølgende år steg antallet. I 2025 var det således lidt under 32.000 personer.Danmarks Statistiks Statistikbank, HISB3: Nøgletal om befolkningen. Hentet 12. februar 2026.

Fertiliteten (antallet af levendefødte barn pr. kvinde) har som i andre udviklede lande fulgt den demografiske transition. Dermed er det faldet fra et niveau på over fire sidst i 1800-tallet til et niveau på ca. 2,6 i 1950'erne og starten af 1960'erne og derefter ned til omkring 1,4 i 1980'erne. Efterfølgende steg det og var i 2008 på 1,89, men er igen faldet til et niveau i 2025 på 1,51.Danmarks Statistiks Statistikbank, FERT1: Samlet fertilitet (15-49 år) efter herkomst. Hentet 12. februar 2026. Faldet i efterkrigstiden skyldes økonomiske og sociale ændringer som et ændret uddannelsesmønster og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Det er samtidig blevet lettet af nemmere adgang til præventionsmuligheder og abort.

Middellevetiden for mænd og kvinder er steget fra 43,1 hhv. 45,4 år (1850/59) til 52,9 hhv. 56,2 år (1901/05) og til 80,3 år hhv. 83,9 år i 2024/25. I 2025 var mændenes middellevetid for første gang højere end 80 år.Nyt fra Danmarks Statistik nr. 110, 11. marts 2008: Vi lever stadig længere.Danmarks Statistiks Statistikbank, HISB7: Middellevetid for 0-årige efter tid og køn. Hentet 12. februar 2026. Middellevetiden forventes fortsat at stige i fremtiden, sådan at den danske befolkning vil blive stadig ældre. Det har ført til beslutninger om en stigende tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for at bevare Danmarks finanspolitiske holdbarhed som følge af de demografiske ændringer.

Demografiske data

Befolkning Danmarks befolkningstal fra 1769 til 2020 fremgår af tabellen: ÅrBefolkning pr. 1. januarÅrBefolkning pr. 1. januar 800 500.000natmus.dk Nationalmuseet: Hvor-stort-var-danmark-i-vikingetiden/ 1200 1.000.000 1769 797.584 1976 5.065.313 1787 841.806 1977 5.079.879 1801 929.001 1978 5.096.959 1834 1.230.964 1979 5.111.537 1840 1.289.075 1980 5.122.065 1845 1.356.877 1981 5.123.989 1850 1.414.648 1982 5.119.155 1855 1.507.222 1983 5.116.464 1860 1.608.362 1984 5.112.130 1870 1.784.741 1985 5.111.108 1880 1.969.039 1986 5.116.273 1890 2.172.380 1987 5.124.794 1901 2.449.540 1988 5.129.254 1906 2.588.919 1989 5.129.778 1911 2.757.076 1990 5.135.409 1916 2.921.362 1991 5.146.469 1921 3.267.831 1992 5.162.126 1925 3.434.555 1993 5.180.614 1930 3.550.656 1994 5.196.642 1935 3.706.349 1995 5.215.718 1940 3.844.312 1996 5.251.027 1945 4.045.232 1997 5.275.121 1950 4.281.275 1998 5.294.860 1955 4.448.401 1999 5.313.577 1960 4.585.256 2000 5.330.020 1965 4.767.597 2001 5.349.212 1970 4.937.579 2002 5.368.354 1971 4.950.598 2003 5.383.507 1972 4.975.653 2005 5.411.405 1973 5.007.538 2010 5.534.738 1974 5.036.184 2015 5.659.715 1975 5.054.410 2020 5.822.76320255.992.734

Kilde: Danmarks Statistik.Befolkningen efter hovedlandsdele (summariske tal fra folketællinger) - Statistikbanken - data og tal

Gennemsnitsalder

1. januar 2026 var befolkningens gennemsnitsalder 42,7 år (for kvinderne var tallet 43,6 år og for mændene 41,8 år).Danmarks Statistiks Statistikbank, GALDER: Gennemsnitsalder 1. januar efter kommune og køn. Hentet 12. februar 2026. Da tallet er et gennemsnit af alderen for alle landets indbyggere den pågældende dato fra nyfødte til de allerældste, er det ca. halvt så stort som befolkningens forventede middellevetid.

Befolkningstilvækst

Befolkningstilvæksten i løbet af 2025 var på 32.869 personer eller 0,5 %.Danmarks Statistiks Statistikbank, BEF5: Folketal 1. januar efter køn, alder og fødeland. Hentet 12. februar 2026. Det allermeste af denne stigning skyldtes nettoindvandring, idet den såkaldte naturlige befolkningsvækst (levendefødte minus døde i årets løb) var på 1258 personer i 2025.

Fertilitet thumb|600px|Antal fødsler i Danmark 1901-2014 med historiske angivelser vedrørende ændringer af vilkår for forældre. I 2025 blev der født 99 børn pr. 10.000 indbyggere (også kaldet den summariske fertilitetskvotient). Den samlede fertilitet var på 1.506 i 2025. Tallet angiver det antal levendefødte, som 1.000 kvinder vil føde i løbet af deres fertile alder, hvis de føder i overensstemmelse med årets aldersbetingede fertilitetskvotienter, og ingen dør inden 50-års-alderen.Danmarks Statistiks Statistikbank, FOD33: Fertilitetskvotienter (1-års), samlet fertilitet (15-49 år) samt reproduktionstallene. Hentet 12. februar 2026.

I 1950'erne og første halvdel af 1960'erne var det samlede antal levendefødte børn ca. 2,6 pr. kvinde. Derefter faldt fertiliteten kraftigt til et lavpunkt på under 1,4 i 1983, hvorefter antallet igen steg til et niveau på 1,7-1,8 i løbet af de sidste par årtier.P.C. Mathiessen (2012): Befolkning og samfund. Handelshøjskolens forlag. I 2025 var antallet dog kun 1,51. Den danske fertilitet er dermed på et ret lavt niveau i forhold til 1980'erne. Fertiliteten er dog lidt højere i Danmark end i de andre nordiske lande (bortset fra Island), og den er højere end EU-gennemsnittet. I 2022 var fertiliteten i Danmark 1.550 børn pr. 1.000 kvinder mod 1.460 i hele EU.Fertiliteten er højere i Danmark end i de fleste nordiske lande. Artikel på Danmarks Statistiks hjemmeside 15. november 2024.

Alderen hos de førstegangsfødende har været kraftigt stigende i de seneste årtier. Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende var 30,4 år i 2025 mod 24,6 år i 1980 - altså en stigning på 5,8 år. Den gennemsnitlige alder for alle fødende kvinder i 2025 var 31,8 år. For førstegangsfædre var gennemsnitsalderen 31,9 år, og for alle fædre til nyfødte var den 33,8 år.Danmarks Statistiks Statistikbank, FOD11: Gennemsnitsalder for fødende kvinder og nybagte fædre. Hentet 12. februar 2026.

Dødsfald

Der var i 2025 97 dødsfald pr. 10.000 indbyggere.

Ind- og udvandring

I 2025 indvandrede der 102.031 personer til Danmark. Heraf var 17 pct. danske statsborgere. Den største gruppe, ca. 12.500 personer, kom fra Ukraine.Danmarks Statistiks Statistikbank, INDVAN: Indvandring efter køn, alder, indvandringsland og statsborgerskab. Hentet 12. februar 2026. Samme år udvandrede 70.340 personer, hvoraf 23 % var danske statsborgere.Danmarks Statistiks Statistikbank, UDVAN: Udvandring efter køn, alder, statsborgerskab og udvandringsland. Hentet 12. februar 2026. Der var dermed en nettoindvandring på 31.691 personer.

Forholdet mellem mænd og kvinder

Der fødes lidt flere drenge end piger. I 2025 var 51,5 % af de ca. 59.000 nyfødte således drengebørn. Dette forhold holder sig stort set konstant fra år til år.Danmarks Statistik (2022): Befolkningens udvikling 2021. S. 19. Da mænd har kortere levetid end kvinder, er der imidlertid flest kvinder i den samlede befolkning. 1. januar 2026 var 50,27 % af befolkningen således kvinder.

Forventet levetid ved fødslen (middellevetid)

mænd: 80,3 år kvinder: 83,9 år (2024/25)

Siden 2000/2001 er middellevetiden steget 5,8 år for mænd og 4,7 år for kvinder.

Husstande og familier

Den gennemsnitlige danske husstand bestod 1. januar 2025 af 2,10 personer.Danmarks Statistiks Statistikbank, FAM55N: Husstande 1. januar efter tid. Hentet 12. februar 2026. Omkring 1900 var tallet 4,3 personer.Danmarks Statistik (2022): Befolkningens udvikling 2021. Familiens gennemsnitlige størrelse 1. januar 2025 var 1,87 personer.Danmarks Statistiks Statistikbank, FAM44N: Husstande 1. januar efter tid. Hentet 12. februar 2026. En familie er af Danmarks Statistik defineret som en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer. Der kan dermed indgå flere familier i en husstand, idet en husstand omfatter samtlige personer på samme adresse uanset familiære tilknytningsforhold.

Befolkningstæthed

Befolkningstætheden i 2022 var ifølge Folketingets EU-Oplysning 138 personer pr. km² - tættere end EU-gennemsnittet, der lå på 109 indbyggere pr. km². Tætheden var nogenlunde på linje med lande som Polen og Tjekkiet.Indbyggere og areal. Folketinget, EU-Oplysningen. Hentet 16. februar 2023.

Herkomstgrupper

Historisk har befolkningen i Danmark (uden Grønland og Færøerne) været meget homogen. Historisk er det eneste nationale mindretal det tyske mindretal i Sønderjylland, som mere er baseret på sindelag og kulturelt tilhørsforhold end på sprog. De seneste årtiers indvandring har dog bragt indbyggere fra en række lande hertil. 1. januar 2026 var der registreret indbyggere fra 207 forskellige oprindelseslande udenfor Danmark plus 314 statsløse og 285 uoplyste.Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1C: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder (5-års intervaller), herkomst og oprindelsesland. Hentet 12. februar 2026. Udover de 5.014.567 mennesker med dansk oprindelse var de 10 største grupper fordelt på oprindelsesland: OprindelseslandAntal 68.235 58.682 56.612 47.211 46.303 44.600 35.414 29.418 28.855 28.467