Xavier Hernández i Creus (født 25. januar 1980), kendt som Xavi, er en spansk fodboldtræner, og tidligere fodboldspiller, som senest var træner for La Liga-klubben Barcelona. Han tilbragte størstedelen af sin karriere hos Barcelona, og anses som en af de bedste midtbanespillere nogensinde.
Spillerkarriere
Barcelona Xavi skiftede som 11-årig til FC Barcelonas ungdomsakademi La Masia, og arbejdede sig over de næste år op igennem ungdomsrækkerne i klubben. Han fik sin debut for førsteholdet den 5. maj 1998 i en Copa Catalunya-kamp imod Lleida. Over de næste sæsoner blev etableret på holdet."Xavi Hernández" FC Barcelona. Hentet 29. september 2025. Det var især efter at træner Frank Rijkaard ankom til klubben i 2003, at han fik sit gennembrud på midtbanen.Sharp, Will. (4. juli 2017) "Xavi: the humble composer" These Football Times. Hentet 29. september 2025.
Xavi spillede i 2004-05 sæsonen en central rolle i, at Barcelona vandt La Liga, hvilke var deres første mesterskab i seks år. Året efter var han med til at vinde sin første UEFA Champions League, da Barcelona slog Arsenal i finalen, dog han ikke spillede i finalen. Han spillede i 2008-09 sæsonen en central rolle i, at Barcelona vandt The Treble, da de sejrede både i ligaen, Copa del Rey og i Champions League, hvor at de slog Manchester United i finalen.Beaumont, Chris. (16. august 2023) "A Look Back at Guardiola’s Treble-Winning Barcelona Team" Total Football Analysis. Hentet 29. september 2025.
Xavi blev i 2010 nomineret til Ballon d'Or, og kom på tredjepladsen bag sine to holdkammerater Lionel Messi og Andrés Iniesta."Lionel Messi wins 2010 Fifa Ballon d'Or ahead of Xavi and Iniesta" The Guardian. 10. januar 2011. Hentet 29. september 2025. Han spillede den 5. januar 2011 sin kamp nummer 550 for klubben, og slog hermed den daværende rekord holdt af Migueli for flest kampe spillet for klubben nogensinde."Leo Messi surpasses Xavi Hernández record" FC Barcelona. 21. marts 2021. Hentet 29. september 2025. Han var i sæsonen med til at vinde sin tredje Champions League, da Barcelona igen slog Manchester United i finalen.
Efter at Carles Puyol havde stoppet sin spillerkarriere, blev Xavi udpeget som klubbens nye anfører forud for 2014-15 sæsonen. Han ledte klubben til at vinde deres anden Treble. Hans sidste kamp for klubben var UEFA Champions League finalen, hvor at Barcelona slog Juventus.Banerjee, Rohan. (6. juni 2015) "Xavi lifts Champions League on last Barcelona appearance as club completes historic treble in Berlin" Daily Mail. Hentet 29. september 2025.
Al-Sadd Xavi skiftede til qatarske Al-Sadd efter at have forladt Barcelona. Han spillede fire sæsoner med klubben, før han i maj 2019 annoncerede at han stoppede spillerkarrieren."Xavi to retire at end of season as former Barcelona and Spain midfielder eyes coaching role" SkySports. 2. maj 2019. Hentet 29. september 2025.
Landsholdskarriere Xavi debuterede for Spaniens landshold den 15. november 2000. Han spillede 133 kampe for landet, før han stoppede sin landsholdskarriere i 2014. Han var med til at vinde verdensmesterskabet i 2010, samt europamesterskabet i 2008 og 2012."Xavi - National team" Transfermarkt. Hentet 29. september 2025.
Trænerkarriere
Al-Sadd Xavi begyndte sin trænerkarriere samme måned som han sluttede sin spillerkarriere, da han blev ansat som cheftræner for Al-Sadd.Storer, Tom. (28. maj 2019 "Barcelona legend Xavi appointed manager of Qatar-based Al Sadd" Goal. Hentet 29. september 2025.
Barcelona Xavi vendte i november 2021 tilbage til Barcelona, da han blev hentet af klubben til at erstatte Ronald Koeman som cheftræner."Xavi Hernández is the new FC Barcelona coach" FC Barcelona. 6. november 2021. Hentet 29. september 2025. I sin første hele sæson med klubben, 2022-23 sæsonen, ledte Xavi dem til mesterskabet, hvilke var deres første mesterskab siden 2019."Barcelona beat Espanyol to win first La Liga since Messi’s exit" Al Jazeera. 15. maj 2023. Hentet 29. september 2025.
Efter en skuffende 2023-24 sæsonen, så blev Xavi fyret af klubben ved sæsonens udgang.Balague, Guillem & Sean Kearns. (24. maj 2024) "Barcelona sack Xavi with Flick set to replace him" BBC Sport. Hentet 29. september 2025.
Titler
Spiller Barcelona
La Liga: 8 (1998-99, 2004-05, 2005-06, 2008-09, 2009-10, 2010-11, 2012-13, 2014-15) Copa del Rey: 3 (2008-09, 2011-12, 2014-15) Supercopa de España: 6 (2005, 2006, 2009, 2010, 2011, 2013) UEFA Champions League: 4 (2005-06, 2008-09, 2010-11, 2014-15) UEFA Super Cup: 2 (2009, 2011) FIFA Club World Cup: 2 (2009, 2011) Al-Sadd Qatar Stars League: 1 (2018-19) Qatar Cup: 1 (2017) Sheikh Jassim Cup: 1 (2017) Emir of Qatar Cup: 1 (2017)
Spanien U/20
U/20 Verdensmesterskabet: 1 (1999)
Spanien
Verdensmesterskabet: 1 (2010) Europamesterskabet : 2 (2008, 2012)
Træner Al-Sadd Qatar Stars League: 1 (2020-21) Qatar Cup: 2 (2020, 2021) Sheikh Jassim Cup: 1 (2019) Emir of Qatar Cup: 2 (2020, 2021) Qatari Stars Cup: 1 (2019-20)
Barcelona
La Liga: 1 (2022-23) Supercopa de España: 1 (2023(
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Spanien Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Spanien Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2000 Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Spanien Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2004 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2006 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2008 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2010 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2012 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2014 Kategori:Verdensmestre i fodbold