Jazzpar Prisen er en dansk jazzpris, der i perioden 1990-2004 årligt blev uddelt til en internationalt kendt og aktiv jazzudøver, som fortjente større alment kendskab. Prisen består af en statuette udført af Jørgen Haugen Sørensen ledsaget af en kontant belønning på 200.000 kr., der var sponsoreret af Skandinavisk Tobakskompagni.

Valget af modtagerne af Jazzpar Prisen foretages af en international komite, der vælger blandt fem nominerede navne. Uddelingen af prisen foregår i København og omfatter en koncert med modtageren i centrum samt udsendelsen af en cd med optagelser fra koncerten.

Siden Skandinavisk Tobakskompagni i 2004 ikke længere ønskede at sponsorere prisen, har prisuddelingen været sat i stå. Det er ikke siden lykkedes at skaffe en ny sponsor. Modtagere af Jazzpar Prisen 2004: Aldo Romano 2003: Andrew Hill 2002: Enrico Rava 2001: Marilyn Mazur 2000: Chris Potter 1999: Martial Solal 1998: Jim Hall 1997: Django Bates 1996: Geri Allen 1995: Tony Coe 1994: Roy Haynes 1993: Tommy Flanagan 1992: Lee Konitz 1991: David Murray 1990: Muhal Richard Abrams

Eksterne henvisninger Jazzpar Prisens hjemmeside

Prisen Kategori:Musikpriser fra Danmark Kategori:Prisuddelinger