Harry James Potter (født 31. juli 1980Jf. denne diskussion fremgår Harrys fødselsår ikke entydigt af bøgerne (engelsk).) er en fiktiv person og hovedpersonen i J.K. Rowlings romanserie af samme navn.

Harry Potter-bøgerne handler om de begivenheder, Harry oplever i sit 11. til 18. leveår. Handlingen er i høj grad centreret om, men ikke begrænset til, Hogwarts Skole for Heksekunst og Troldmandsskab, hvor Harry bliver indskrevet, da han på sin 11 års fødselsdag finder ud af, at han er en troldmand.

Harrys bedste venner på Hogwarts er Ron Weasley og Hermione Granger; de tre følges gennem alle bøgerne og hjælpes ad med at overkomme de udfordringer, de møder trods lejlighedsvise uenigheder. På Hogwarts er Harrys værste fjende Draco Malfoy og hans slæng bestående af Gregory Goyle og Vincent Crabbe.

Harry er berømt i hele troldmandsverdenen, fordi han er den eneste person, der har overlevet Dræberforbandelsen Avada Kedavra og for som spæd at have besejret mørkets troldmand Lord Voldemort. Men da Lord Voldemort vender tilbage, må Harry tage kampen op mod ham igen.

Biografi Den 31. Juli 1980 blev Harry James Potter født som eneste barn af heksen Lily Evans og troldmanden James Potter. I bøgerne nævnes det ofte, at han ligner sin far med det samme uregerlige, sorte hår. Harry opdager dog senere, at han ligner sin mor mere i personlighed. Han har også arvet sin mors grønne øjne. (Hvilket i øvrigt skabte en del problemer for skuespilleren i filmene, da han ikke kunne bruge kontaktlinser på grund af allergiske anfald). I de første fire bøger er Harry temmelig lille af sin alder, men efterhånden går det i sig selv. Han er dog mager i alle bøgerne. Harry kan genkendes på sine karakteristiske, runde briller. Hans mest bemærkelsesværdige kendetegn er dog det lynformede ar, Voldemorts forbandelse forårsagede.

De første ti år af Harrys liv er kun sporadisk beskrevet. I tiden før forældrenes død fremstår han som et almindeligt troldmandsbarn. Han har forskelligt magisk legetøj, herunder en flyvende kost, der holder sig nogle få centimeter over jorden; Harry var allerede før sin første fødselsdag i stand til at jage familiens kat rundt i huset, mens han fløj på kosten.

Den 31. oktober på allehelgensaften, også kendt som Halloween, blev 1-årige Harry og hans forældre uden varsel angrebet i deres hjem. James blev dræbt som den første; han nåede kun at råbe: "Lily, tag Harry og løb ovenpå. Det er Ham. Jeg holder ham tilbage, flygt." Voldemort konfronterede herefter Lily og gav hende mulighed for at træde til side og overlade Harry til sig. Da Lily nægtede, faldt hun for Voldemorts dræberforbandelse. – Men at hun af kærlighed ofrede sit liv for Harrys bevirkede, at Voldemorts næste dræberforbandelse, rettet mod Harry, slog tilbage og ramte Voldemort selv. Harrys eneste mén er et lynformet ar i panden. Hændelsen har dog efterladt ham med en særlig forbindelse til Voldemort.

Efter angrebet foranstaltede Dumbledore at Harry, ved Hagrids mellemkomst, blev afleveret til familien Dursley. Her blev Harry konstant sat i anden række i forhold til parrets egen søn, Dudley. Harry måtte slå sig til tåls med at blive dårligt behandlet, og han blev holdt uvidende om sin troldmandsbaggrund. Gennem sin opvækst oplever han dog flere gange mystiske hændelser, der vidner om hans magiske aner.

Optrædener

Harry Potter og De Vises Sten Da Harry er 11 år gammel, får han, mod sædvane, lov til at deltage i Dudleys fødselsdag. – Fru Figg, der almindeligvis passer Harry, har brækket benet. Turen går til Zoologisk Have. Her går det ikke stille for sig: Harry betragter en Boaslange og udtrykker (højt) sin sympati for den, da glasset til buret uden videre splintres. Det vækker naturligvis stor bestyrtelse, og da det kommer onkel Vernon for øre, at Harry er involveret, tvinger han Harry i pulterkammeret under trappen. Nogle dage derefter begynder der at ske mærkelige ting; et brev er adresseret til Harry, og det er øjensynligt fra et sted, der ikke eksisterer. Brevene at vælte ind og Familien Dursley flygter til et sted der hedder Hytten-På-Stenen. Om aftenen ligger Harry på gulvet og tegner en fødselsdagskage i noget støv og tæller ned til sin egen fødselsdag, 3... 2... 1...

...Lige pludslig lyder der brag uden for døren og en mand kommer ind ad døren. Han præsenterer sig selv og forklarer at Harry er en troldmand og hvordan hans forældre døde og om Lord Voldemort. Rubeus Hagrid tager Harry med til Diagonalstræde for at købe det udstyr, han skal bruge til sit første år på Hogwarts. Her får Harry sin introduktion til det magiske samfund og erfarer, at han er en berømthed fordi han overlevede Lord Voldemorts angreb som spæd. Han finder også ud af at hans forældre har efterladt ham en ganske betragtelig sum penge i Troldmandsbanken Gringotts, hvilket er en temmelig ny oplevelse for Harry, der aldrig rigtigt har ejet noget. Han er meget fascineret af den magi, han oplever, og de væsener, han møder, selv om han er lidt forlegen over al den uventede opmærksomhed, han får.

Harry får at vide, at han skal tage med Hogwartsekspressen fra Perron 9¾ på King's Cross Station for at komme til Hogwarts. Han bliver afleveret på stationen af Vernon, der forlader ham inden han har fundet sit tog. Da han ikke kan finde perronen, og personalet ikke har hørt om Perron 9¾, søger han i stedet hjælp fra en familie af rødhårede mennesker, han tilfældigt hører nævne perronen. På toget finder han ud af at det var Ron Weasleys familie, og de to bliver hurtigt gode venner. De møder også Draco Malfoy og hans slæng, Vincent Crabbe og Gregory Goyle, da Malfoy giver Harry et lidet dragende tilbud om at "omgås den rigtige slags elever på skolen"; da Harry afslår lægges kimen til det had, han og Draco kommer til at nære til hinanden gennem hele deres skoletid. Harry og Ron møder også kort Hermione Granger, som de indledningsvist opfatter som bedrevidende og pågående, og Neville Longbottom, der leder efter sin tudse, Trevor.

På Hogwarts bliver eleverne fordelt i skolens fire kollegier af Fordelingshatten; den overvejer længe hvilket kollegie Harry skal placeres i, da han besidder egenskaber, der hører til hvert kollegie, men ender med at placere ham i Gryffindor, hvor også Ron, Hermione og Neville havner.

Skolelivet oplever Harry som en ny tilværelse; han finder stadig den magiske verden fascinerende, og han knytter venskaber og nyder respekt, han aldrig har oplevet før, især efter han, som eneste første-års elev i mange år, bliver udtaget til at være Søger på Gryffindors Quidditchhold. Eneste malurt i bægeret er det voksende fjendskab med Draco Malfoy, samt et fjendskab med Severus Snape, der underviser i Eliksirer. Snape viser uden blusel sin foragt for Berømtheden Potter allerede fra første lektion.

Da Harry var med Hagrid i Gringotts afslørede Hagrid, at han var blevet bedt om at hente en meget vigtig, og meget hemmelig, pakke til skolens rektor, Albus Dumbledore. Undervejs i skoleåret oplever Harry og Ron flere mystiske hændelser, der overbeviser dem om at pakken indeholdt De Vises Sten, og at Voldemort har sendt en af sine håndlangere ud for at skaffe ham Stenen, så han kan vende tilbage.

De mistænker Snape på grund af hans åbenlyse had til Harry, og fordi han er indblandet i alle de mystiske hændelser, der sker på skolen; under en Quidditchkamp, hvor Harrys kost pludselig bevæger sig ude af hans kontrol og prøver at kaste ham af, holder Snape øjenkontakt med Harry og mumler magiske ord, og da en trold slippes løs på skolen er Snape også den første på stedet. Da Harry og Ron redder Hermione fra trolden bliver hun indviet i deres mistanker, og herefter hjælpes de tre ad med at løse gåden. De bruger den Usynlighedskappe, Harry har fået i julegave, til at udforske skolen, og de finkæmmer Skolens Bibliotek efter oplysninger om De Vises Sten. Det er under en af disse usynlige ture på skolen, at de opdager at nogen har kæmpet sig forbi den tre-hovedede hund Fluffy – et af Hagrids kæledyr – der bevogter lemmen ned til Stenens gemmested. De tre beslutter sig for at følge efter, men undervejs gennem de forhindringer, skolens lærere har placeret for at beskytte Stenen, bliver Ron og Hermione ladt tilbage så kun Harry når frem til Stenen.

Harry opdager således, at mistanken til Snape har været uberettiget, da Quirinus Quirrel konfronterer ham og afslører, at han bærer Voldemorts ånd i sin egen krop. Harry bliver tvunget til at kigge i Drømmespejlet for at hjælpe Voldemort med at finde Stenen. Dumbledore har gemt Stenen inde i spejlet og fortryllet det således, at kun den person der vil finde Stenen, men ikke bruge den, vil kunne få fat i den. Harry har tidligere fundet Drømmespejlet i en afkrog af skolen; ved den lejlighed blev han næsten fortabt i billedet af sin familie, som Spejlet viste ham. Det er således også ønsket om at se familien igen, der får Harry til at kigge i Spejlet nok en gang. I stedet ser han sig selv trække De Vises Sten op af lommen, og mærker i det samme en tyngde i samme lomme.

Da Harry prøver at flygte fra Quirrel/Voldemort kommer det til en kort kamp. Harry erfarer, at når de rører hinanden får han selv en voldsom, skærende smerte gennem sit ar i panden, og at Quirrel oplever samme smerte, hvor deres hud rører hinanden. Han får derfor Quirrel til at få smerter og lidt efter dør han, Harry selv bliver slået bevidstløs da en gigantisk ånd svæver gennem ham.

Harry vågner senere op i Hospitalsfløjen på skolen og erfarer, at Voldemort efterlod den døde Quirrel. Harry selv har været bevidstløs i et par dage, men er ellers sluppet fra hændelsen uden mén. Han erfarer, at Dumbledore har virket som hans beskytter gennem året, og at Stenen er blevet destrueret.

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer På sin fødselsdag sidder Harry Potter på sit værelse og kigger den billedbog igennem han har fået af Hagrid det foregående år. Hans ugle Hedvig, som Hagrid købte til ham året før i Diagonalstræde, tuder og Harry beder hende tie stille inden hans onkel hører det. Men desværre skete det, Harry må gå ned og høre på onkel Vernon der minder ham om at hvis han ikke kan styre den ryger den ud. Harry opdager at de skal have besøg og går kort efter op på sit værelse hvor han møder Husalfen Dobby, der har revet sig løs af sin herres bindinger. Harry får at vide at han ikke må tage tilbage til Hogwarts, fordi forfærdelige og frygtelige hændelser vil finde sted. Harry afviser, hvorefter Dobby finder Harrys breve fra vennerne frem, da Dobby ikke giver dem bliver han jagtet ned i dagligstuens køkken. Harry afviser igen at blive væk fra Hogwarts, og Dobby får en budding til at svæve hen over middagsgæsten Fru Mason, Dobby smider buddingen ned over hende hvilket får Vernon til at blive så rasende at han burer Harry inde med tremmer på værelset. Natten efter vågner Harry da en bil kommer svævende hen ved vinduet, med Ron, Fred og George Weasley der har til hensigt at befri Harry. De får Ham fri og flyver mod Weasley'ernes hjem.

Da de senere lander ved Vindelhuset, som Weasley-Hjemmet kaldes, opstår der kæmpe hysteri fra Molly Weasley der synes at det var farligt. Arthur Weasley kommer hjem og Molly fortæller ham om Fred-George-Ron-Harry-Ford-Anglia-flyveturen. De får alle sammen, Harry, Ron, Fred, George, og Percy, brev fra Albus Dumbledore, Hogwarts. De tager derefter, via Susepulver, som Harry aldrig har prøvet før, til Diagonalstræde for at købe alle tingene på deres lister, hvor de i Flourish & Blotts, finder et interview igangværende. Manden til interviewet hedder Glitterik Smørhår, og meddeler, da han får øje på Harry, at han vil indtage stillingen som lærer i Forsvar mod Mørkets Kræfter eftersom den tidligere lærer, Quirinus Quirrel, døde. De tager derefter til Perron 9 3/4, men kan ikke komme igennem. Så de beslutter at tage den flyvende Ford Anglia og flyver til Hogwarts i den. Men ved skolen taber den fart og må nødlande.