Fruens Bøge Station er en station på Svendborgbanen, som ligger i Fruens Bøge i det sydvestlige Odense. Jernbanen adskiller Fruens Bøge Skov på den ene side fra villakvarteret Fruens Bøge på den anden side.

Fra stationens to spor er der to gange i timen tog til Odense og Ringe/Svendborg.

Historie Stationens hovedbygning og varehus er opført i 1876, hvor Svendborgbanen blev oprettet. De er tegnet af H.A.W. Haugsted og blev fredet af Planstyrelsen i 1992. Bygningen benyttes nu delvist af foreningen Station F som musikøvelokale. Siden 1. juli 2015 har stationsbygningen også huset Velodrom Kaffebar.Hüttel, Karsten (4. juni 2015). "Kaffebar åbner på Fruens Bøge Station". Fyens Stiftstidende (fyens.dk) Banedanmark har installationer til styring af jernbanedriften i en anden, aflukket del af bygningen.

Fra banens start var stationen mest et udflugtsmål, Den var kun åben fra 1. april til 30. september, men fra 1885 var den åben året rundt.

Brobybanen Fruens Bøge blev knudepunkt, da Odense-Nørre Broby-Fåborg Jernbane (3. oktober 1906 – 22. maj 1954) grenede fra Svendborgbanen her. Efter nedlæggelsen af Brobybanen blev en del af dens hovedspor og nogle sidespor frem til år 2000 brugt af Dalum Papirfabrik, der har transporteret store dele af sin produktion med godstog fra stationen. Det er muligt at gå på det nedlagte spor fra Skovalleen til papirfabrikken.Spor og baner 1/2012 s.38f: På jungletur

Galleri

Noter

Eksterne kilder/henvisninger Viinholt-Nielsen, Lars: Svendborgbanen i 125 år. SFJ-Bøger 2001. . My 1 2 87 om Fruens Bøge station Fruens Bøge Station på dsb.dk

Station Kategori:Fredede jernbanestationer i Danmark Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Odense Kommune Kategori:Stationer på Svendborgbanen