Carl Christian Nicolaj Balle (født 25. december 1805Hvis dåbsdatoen 16. februar 1806 er korrekt, må fødselsåret nok antages at være 1805 og ikke 1806 som angives flere steder, bl.a. på "C. C. N. Balle" hos Hymnary.org, Runeberg og Ugle.dk i København, død 3. marts 1855Balle hos Hymnary.org i Nebsager mellem Horsens og Vejle) var præst i Thyregod-Vester Sogn (1836-1845), Vesterbølle-Østerbølle Sogn (1845-54) og Nebsager-Bjerre Sogn (1854-1855).
Balle var tillige salmekomponist og udgav et par salmesamlinger, "Udvalg af Psalme-Melodierne efter Zincks Choralbog" (1836)"Udvalg af Psalme-Melodierne efter Zincks Choralbog, tildeels trestemmig satte og til Brug i Skoler og Kirker udgivne." hos Kb.dk og "Psalmer til Huusbrug" (1856)"Psalmer til Huusbrug" (1856) hos Kb.dk . Han blev døbt fastelavnssøndag 16. februar 1806 på Almindelig HospitalArkivalieronline, Rigsarkivet.dk eller Opslag via Sa.dk, hvilket mange steder har givet anledning til fejlagtig angivelse af fødselsåret.
Familie, opvækst og uddannelse Balles forældre var præst Johannes Nicolaj Balle og Magdalene Balle, født Petersen. De flyttede i forbindelse med faderens præsteembede til Urlev ved Horsens da Balle var ca. 1 år gammel. Balle blev student fra Horsens Latinskole 1824, uddannede sig til teolog i København 1828 og vendte tilbage til Horsens som lærer ved Horsens Latinskole fra 1830 til 1836. I samme periode – fra 1834 til 1836 – var han medredaktør på Skanderborg Amtsavis og Avertissements Tidende (Horsens Avis).
Han blev i 1833 gift med Ane Elisabeth Worm (1808-1871) med hvem han i perioden 1833-1848 fik 11 børn.
Balle som komponist Af Carl Christian Nicolaj Balles mindst 15 salmer (han underskrev sig "C. Balle") kendes Det kimer nu til julefest (1850), Ak vidste du som går i syndens lænke (1850), Et lidet barn så lysteligt, Lyslevende fra himmerig og I denne søde juletid (alle tre med samme melodi, 1855), Var I ikke galilæer (ukendt årstal), Der var engang en vinternat (ukendt årstal) og Herren han har besøgt sit folk (1850).
Formodninger om "Dejlig er den himmel blå" Carl Christian Nicolaj Balle kan ifølge en familiefortælling også have komponeret den kendte melodi til Grundtvigs Dejlig er den himmel blå, men det er ikke dokumenteret.
Hans oldebarn skrev i 1961 en kronik om dette i Horsens Folkeblad."Præsten og komponisten C.C.N. Balle", kronik af Emil Balle-Petersen, Horsens Folkeblad, 28. december 1961. Heri hævdede han, at Balles ældste datter Magdalene skulle have fortalt sine børn og børnebørn, at hendes far havde komponeret melodien, men ikke havde ønsket sit navn frem af veneration for sin læremester C.E.F. Weyse, som han sin tid i København havde modtaget undervisning af (Weyse komponerede selv en melodi til Grundtvig-salmen i 1837).
Referencer
Eksterne henvisninger Sange i 15px Wikisource Balle i Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, fra 1814 til 1840, "Gamle Danske Sange - med melodi af C. Balle" hos Ugle.dk nævner: Det kimer nu til julefest, Et lidet barn så lysteligt og I denne søde juletid
__NOTOC__ Kategori:Komponister fra Danmark Kategori:Præster fra Danmark Kategori:Kirkemusikkomponister Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Studenter fra Horsens Statsskole