Morten Helveg Petersen (født 14. september 1966) er en dansk politiker. Han er cand.polit. var medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre fra 1998 til 2009. Petersen blev valgt til Europa-parlamentet for Det Radikale Venstre i 2014 og var medlem til 2024.

Baggrund Morten Helveg Petersen er søn af forhenværende minister Niels Helveg Petersen samt lektor og uddannelsesleder Hanne Elisabeth Aarup.

Han gik på La Courvejens Skole 1973-74 og 1977-82. I perioden 1974-77 gik han på Europaskolen i Bruxelles, mens faderen var embedsmand ved EF-Kommissionen. Han blev student fra Falkonergårdens Gymnasium i 1985 og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1992. Han var i praktik ved Europa-Kommissionen 1992-93 og ansat i Dansk Industri 1993-98, hvorefter han blev valgt til Folketinget.

Han har været medlem af bestyrelsen i Frit Oplysningsforbund i Hvidovre, Rødovre og Hovedstaden siden 1997. Han er desuden medlem af bestyrelsen i UNICEF Danmark siden 2000.

Politisk karriere Morten Helveg Petersen har været opstillet som partiets kandidat til Folketinget i Hvidovrekredsen og Brøndbykredsen fra 1997 til 2009.

Morten Helveg Petersen meddelte den 26. juni 2009, at han vil forlade Folketinget d. 1. august 2009 for at blive direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier. Efter Foreningen af Danske Interaktive Medier blev fusioneret med Danske Medier i 2011,DR.dk: Morten Helveg gør politisk comeback - 22. april 2013 blev Morten viceadministrerende direktør i Danske Medier.Danske Medier: Danske Medier | Morten Helveg Petersen

Han blev i foråret 2013 opfordret til at opstille som kandidat til Europa Parlamentsvalget i 2014, hvilket Morten Helveg Petersen annoncerede den 5. april 2013, at han ville overveje. I september 2013 vedtog Det Radikale Venstres landsmøde at gøre ham til spidskandidat. Han har medvirket i EU's strategi for havvindmøller.

Andet virke Han har skrevet bøgerne »Midt i maskinrummet«, 1999 og »Enter – et personligt bud på Danmarks IT-fremtid«, 2001.

Bibliografi »Midt i maskinrummet« (1999) »Enter – et personligt bud på Danmarks IT-fremtid« (2001) »I Bruxelles kan ingen høre dig skrige« (2022) Altinget, anmeldelse: https://www.altinget.dk/artikel/lars-aagaard-i-bruxelles-kan-ingen-hoere-morten-helveg-skrige-det-kan-hans-nye-klimabog-forhaabentlig-aendre, hentet: 18-06-2022

Referencer

Eksterne henvisninger Gammelt portrætfoto

Kategori:Folketingsmedlemmer i 1990'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2014-2019 Kategori:Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 2019-2024 Morten Kategori:Økonomer fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:UNICEF