thumb|Den Internationale Rumstation som den så ud den 25. marts 2009. ISS er den eneste rumstation i dag (2009).
thumb|Den Internationale Rumstation (2005). Den store tværgående bom har nu fået monteret alle 16 solcellepaneler à la de store sorte 'vinger'. Rumfærgerne kom med de 12, og de sidste fire er dem på billedet, der vil blev flyttet. Den ekstra kapacitet blev nødvendig, da ISS modtog laboratoriemodulerne Columbus fra Europa og Kibō fra Japan. Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca. 386 km. Rumstationen vejer ca. 450 ton. Rumstationen bevæger sig med en fart på 27.700 kilometer i timen og fuldfører næsten 16 kredsløb rundt om jorden per døgn.
thumb|ISS Logo
Den samlede pris inkl. 10 års drift løber op i 300 mia. DKK.
I klart vejr kan man sommetider se den på nattehimlen med det blotte øje. Lige før solopgang og igen efter solnedgang vil den stå klarest på himlen, grundet solens spredning i atmosfæren. Her vil den lyse som en kraftig stjerne, som bevæger sig jævnt, men hurtigt over himlen.
Stationens første modul, kaldet Zarja, blev opsendt i 1998 af Rusland. Rumstationen er en fusion af Ruslands og USA's planlagte Mir 2 og Freedom-rumstationer. Canada, Japan, og 11 medlemmer af det europæiske rumsamarbejde ESA er juniorpartnere, mens Brasilien er løst tilknyttet. Danmark deltager i projektet – som er verdens største videnskabelige projekt nogensinde. ISS har trods Columbias havari været permanent bemandet siden forrige århundrede. (Bemærk at ISS kortvarigt har været ubemandet under rumvandringer, f.eks. d. 30. marts i 24 minutter da Sojuz TMA-9 skulle skifte plads.)
NASA's rumfærger er forældede og ikke i brug længere. Ruslands Sojuz var derfor den eneste mulighed for at få russiske kosmonauter, amerikanske, samt europæiske astronauter til ISS, indtil SpaceX kom på banen med deres nye Dragon raket. Dragon raketten er en ny måde at sende astronauter i kredsløb på, ved at bruge den genanvendelige Falcon 9 booster raket, som netop lander af sig selv igen, tæt ved affyringslokation.
SpaceX' Dragon havde sin første mission til ISS den 25. maj 2020 og den første bemandet mission til ISS med Crew Dragon Demo-2 den 30. maj 2020.
Der er 3 astronauter på ISS, pr. d. 15. januar 2026.https://whoisinspace.com/. 2026-01-15https://www.vg.no/nyheter/i/y5RGPr/spacrx-maatte-frolate-romstasjon-paa-grunn-av-medisinske-problemer.
Statistik
Pr. 4. september 2015 har 220 personer besøgt rumstationen, hvoraf 79 har været der to gange, og 28 tre gange og seks har været der fire gange. Den faste besætning har svinget mellem to og seks. I alt 88 mænd og 11 kvinder har været om bord som ISS-besætningsmedlemmer. Samlet set har rumstationen været besøgt af 33 kvinder. Indtil nu har eneste dansker på rumstationen været Andreas Mogensen, der var på stationen i 8 dage fra 4. september 2015.
Da der skulle være mange astronauter på en rumfærge, er der også flest amerikanere: 141, mens russerne har haft 43 om bord. Europa har haft 16, Japan og Canada har begge haft syv om bord, mens Brasilien er tilknyttet med én. Som et led i Ruslands leje af raketbasen i Kasakhstan, har der også været to kasakhere om bord. Der har ligeledes været en turist fra et ikke-deltagerland, nemlig Sydafrika om bord. I øvrigt har ISS været udflugtsmål for syv turister med billetpriser på 150 mio. danske kroner. Malaysias og Sydkoreas rumfartsagenturer har begge haft en forsker om bord.For detaljer, se Besøgende til den Internationale Rumstation
De nyeste rumfærger; Discovery, Atlantis og Endeavour har fløjet til rumstationen med forsyninger, moduler og mandskab 37 gange, de russiske tresædede Sojuz-rumkapsler har regelmæssigt besøgt rumstationen hver sjette måned (omkring april og oktober) 44 gange og 59 russiske ubemandede Progress fragtfartøjer er kommet med omkring 2,5 tons forsyninger hver. Fem ATV'er fra ESA har hver leveret otte ton forsyninger mens JAXA har opsendt fem HTV'er. De private SpaceX og Orbital Sciences har opsendt henholdsvis seks Dragon- og tre Cygnus-kapsler. Endelig har to russiske Protonraketter opsendt Zarja- (Заря = morgengry) og Zvezda- (Звезда = stjerne) modulerne og to R-7-raketter (af nogle kaldet Sojuz-raket) har leveret to mindre Pirs- (Пирс = kaj) og Poisk (Пoиск = søg) -moduler.
Opbygningen af rumstationen ISS er et forskningscenter i rummet med mange forskningsprojekter i det vægtløse miljø. Stationen har været beboet med besætninger på 3 personer siden 2000, den første besætning hed ISS Ekspedition 1. I løbet af 2009 skal besætningerne udvides fra tre til seks personer og rumstationen udvides fortsat for at få strøm, rensningsanlæg, plads og andre livsfornødenheder til større besætninger. thumb|right|Video/lyd: Rundvisning på ISS, januar 2009, af ISS kaptajn Michael Fincke. Trykregulerede moduler ISS er sammensat af moduler og er stadig under konstruktion. Den færdigbyggede rumstation vil bestå af fjorten trykregulerede moduler med et samlet rumfang på cirka 1.000 m³ Assembly Overview Boeing. Højt oppe i Jordens atmosfære, i termosfæren, hvor ISS opholder sig er det nødvendigt at trykregulere opholdsstederne for menneskene om bord på rumstationen. Modulerne kaldes derfor Trykregulerede moduler : Pressurised modules. Disse moduler omfatter laboratorier, rum til sammenkobling, luftsluser, opholdsrum og knudepunkter : Node .
Størstedelen er allerede i kredsløb men der er seks resterende moduler der endnu ikke er fragtet til rumstationen og tilkoblet. Hvert modul er transporteret til rumstationen med enten en rumfærge, Protonraket eller en R-7 raket.
Nedenfor er modulernes funktion og formål beskrevet.ISS assembly past flights NASA Opsendte moduler Modul Missions-navn Opsendt Opsendt med Nationer Masse/Vægt Billede Zarja Zarya: The Control Module Boeing 1A/R 20. november 1998 Proton-K Rusland USA 19.323 kg 80px|ZarjaZarja sørgede for strømforsyningen, fremdriften, var opbevaringsrum og blev brugt i forbindelse med den indledende sammenkobling. Den tjener nu som en oplagringsmodul (både inde i de trykregulerede afsnit og i de seks eksterne brændstoftanke). Unity Unity, Nodes 1, 2 and 3 Boeing (Node 1) 2A 4. december 1998 Endeavour STS-88 USA 11.612 kg 80px|Unity moduletUnity-modulet (Node 1) var det første knudepunkt og forbinder den amerikanske del af stationen med den russiske afdeling. Foruden Zarja anvendes sammenkoblingslugerne til den midlertidige zenit-bom (Z1), Quest-luftslusen og Destiny-laboratoriet mens Tranquility (Node 3) er koblet til bagbords luge. Multi-Purpose Logistics Module-containeren Leonardo er efterladt på Unitys nadirluge. Zvezda Zvezda Service Module NASA(Servicemodul) 1R 12. juli 2000 Proton-K Rusland 19.051 kg 80px|Zvezda moduletZvezda er rumstationens servicemodul der indeholder de vigtigste opholdsrum for besætningsmedlemmer, miljø-systemer, højde- og kredsløbs-kontrol, samt sammenkobling med rumfartøjerne Sojuz, Progress og Automated Transfer Vehicle. Tilkoblingen af modulet muliggjorde en permanent bemanding af ISS. Destiny Destiny Boing (US Laboratory) 5A 7. februar 2001 Atlantis, STS-98 USA 14.515 kg 80px|Destiny laboratoriemodul Destiny er den primære forskningsfacilitet for den amerikanske nyttelast om bord på ISS. I Destinymodulet er et generisk laboratorium, med kapacitet til 24 International Standard Payload Rack (ISPR). Modulet har også forskellige miljø-systemer og opholdsrum, det er desuden det modul hvorpå tværbommen Integrated Truss Structure er fastgjort. Quest Joint Airlock Joint Airlock Boing(Joint Airlock) 7A 12. juli 2001 Atlantis, STS-104 USA 6.064 kg 80px|Quest Quest er den primære luftsluse til rumvandringer fra ISS. Quest-modulet består af to segmenter; et til udstyr med både amerikanske og russiske rumdragter og selve slusen hvorfra astronauterne går ud i rummet. Pirs Pirs tilkoblet Zvezda ing.dk(Sammenkoblingsport) 4R 14. september 2001 Sojuz-U Rusland 3.580 kg 80px|Pirs - sammenkoblingsmodul Pirs giver ISS en yderligere sammenkoblingsport til Sojuz- og Progressfartøjer, herfra er der ind- og udgang for kosmonauter til rumvandringer med russiske rumdragter. Derudover opbevares disse rumdragter i dette rum. Harmony Forbindelsesmodulet Harmony ing.dk(Node 2) 10A 23. oktober 2007 Discovery, STS-120 Italien USA 14.288 kg 80px|HarmonyHarmony er det andet af stationens knudepunkter (Node 2), Harmony er det forreste knudepunkt på ISS og er koblet til Destiny. Modulet indeholder fire holdere der giver elektrisk strøm og data og fungerer som et centralt forbindelsespunkt for en række andre moduler via sine seks sammmenkoblingsluger Common Berthing Mechanisms (CBM). Det europæiske Columbus og japanske Kibō modul er permanent tilkoblet Harmony. De amerikanske rumfærger blev sammenkoblet til ISS (via PMA-2) til Harmony. Multi-Purpose Logistics Module-containerne blev koblet til Harmony når rumfærgen var tilkoblet. De japanske HTV-forsyningsfartøjer (H-II Transfer Vehicle) sammenkobles til Harmonys nadirluge.HTV Operations Hentet d. 24. februar 2009 Harmonys zenitluge skulle oprindeligt have være anvendt af det nu aflyste amerikanske Centrifuge Accommodations Module (CAM). Harmony indeholder fire køjepladser. Columbusmodulet Columbus Orbital Facility Boeing(Europæisk laboratorium) 1E 7. februar 2008 Atlantis, STS-122 Europa 12.800 kg 80px|ColumbusmoduletColumbusmodulet er den primære forskningsfacilitet for den europæiske nyttelast om bord på ISS, med plads til 10 International Standard Payload Rack (ISPR) til overvågning af eksterne eksperimenter, herunder: European Technology Exposure Facility, Solar Monitoring Observatory, Materials International Space Station Experiment og Atomic Clock Ensemble in Space. Kibō (ELM-PS) Kibō Jaxa(Experiment Logistics Module-Pressurized Section) 1J/A 11. marts 2008 Endeavour, STS-123 Japan 8386 kg 80px|Kibō-laboratoriet En del af Kibō-laboratoriet; i ELM-PS opbevares og transporteres redskaber, råvarer og halvfabrikata til laboratoriet i et trykreguleret modul. Kibō (EF) og (ELM-ES) (Exposed Facility) og (Experiment Logistics Module-Exposed Section)Experiment Logistics Module-Exposed Section (ELM-ES) Jaxa 5R 16. juli 2009 Endeavour, STS-127 Japan80px|Kibō's instrumentterrasse Kibōs instrumentterrasse og et ikke-trykreguleret eksternt lager. Poisk Mini-Research Module 2 (MRM2) Russian Research Modules Boing 5R 10. november 2009 Sojuz-Fregat Rusland 80px|Tranquility Poisk (MRM2) bruges til sammenkobling og lagerplads. Tranquility(Node 3) 20A 8. februar 2010 Endeavour, STS-130 Italien USA 14.311 kg 80px|Tranquility modulet Den sidste af de stationens amerikanske knudepunkter, Tranquility, indeholder et avanceret biologisk system til at genbruge spildevand til brug for besætningen og generere ilt til besætningen. Der vil også være ekstra køjepladser. Oprindeligt skulle Tranquility udgøre forbindelsen mellem beboelsesmodulet Habitation Module med brusebad og køkken, redningsfartøjet Crew Return Vehicle og resten af rumstationen. Pga. nedskæringer blev de aflyst, men da Italien var i gang med at bygge Tranquility blev den bygget færdig. Cupola 20A 8. februar 2010 Endeavour, STS-130 Europa USA 1.800 kg 80px|CupolaCupola-modulet er en observationskuppel på Tranquility der giver ISS' besætningsmedlemmer mulighed for at overvåge robotsystemer og sammenkobling af rumfartøjer og er desuden et observationspunkt til at betragte Jorden. Modulet er udstyret med skodder til at forhindre vinduerne i at blive beskadiget af rumaffald. Rassvet (MRM1) ULF4 14. maj 2010 Atlantis, STS-132 Rusland 4.700 kg80px|Rassvet Rassvet (MRM1) anvendes til sammenkobling og opbevaring om bord på rumstationen. Rassvet er koblet til Zarjas nadirluge.