Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron. En sådan hydrogenion går nemt i forbindelse med andre partikler (elektroner, atomer og molekyler) og ses derfor kun i fri tilstand, når den er i gasform eller befinder sig i et næsten tomt rum (næsten vakuum).Encyclopædia Britannica: Hydrogen ion Hentet 22. juni 2016. Ifølge IUPAC anbefales hydrogenion dog som den generelle betegnelse for alle ioner af hydrogen og dets isotoper, både positivt og negativt ladede.Compendium of Chemical Terminology, 2. udg. af McNaught, A.D. et al., 1997. . Arkiveret version online
Kationer og anioner Når hydrogen mister sin elektron, kan følgende kationer dannes:
Hydron: navn for den positive ion af en hvilken som helst hydrogenisotop (H+) Proton: 1H+ (kationen af protium, isotopen uden neutroner) Deuteron: 2H+ eller D+ (kationen af deuterium) Triton: 3H+ eller T+ (kationen af tritium)
Når hydrogen optager en ekstra elektron, dannes en anion kaldet hydridion, der er det generelle navn negativt ladede hydrogenioner af en hvilken som helst isotop (H−).
Anvendelser Hydrogenioner driver enzymet ATP-syntase i fotosyntesen. Dette sker når hydrogenioner skubbes på tværs af membranen og derved danner en høj koncentration inde i tylakoidmembranen og en lav koncentration i cytoplasmaet. På grund af osmose vil hydrogenionen dog tvinge sig selv ud af membranen ved hjælp af ATP-syntasen.
Hydrogenioner er også vigtige i forbindelse med pH, fordi de er ansvarlige for om en kemisk forbindelse er sur eller basisk. Vand opspaltes og danner H+ og hydroxid. Denne proces kaldes for vands autoprotolyse.www.molecularhydrogenfoundation.org: Dummies guide to hydrogen
Kilder/henvisninger
Kategori:Kationer Kategori:Syre-base-kemi
no:Hydrogenion