Christopher Katongo (født 31. august 1982 i Mufulira) er en zambisk fodboldspiller, der spiller i angrebet for BIDVest Wits i Sydafrika. Han har spillet 75 kampe for Zambias fodboldlandshold, og hans yngre bror er Felix Katongo.
Biografi Katongo startede sin karriere for tre forskellige zambiske klubber før han flyttede til det sydafrikanske hold Jomo Cosmos. Katongo deltog i blot 15 kampe i 2006-07 Premier Soccer League-sæsonen, men opnåede alligevel at blive ligaens topscorer. Under transfervinduet i januar 2007 underskrev han en fire-årig aftale med Brøndby IF i den danske superliga.Katongo joins Denmark's Brondby, news.bbc.co.uk, 11. januar 2007. Hentet 23. juli 2008.
I sin superligadebut 11. marts 2007 scorede Katongo kampens to eneste mål, og sikrede dermed Brøndby en 2-0 sejr over FC Nordsjælland. Hans måde at fejre målene på, med en række baglæns saltoer, gjorde de fejrende Brøndby-fans ekstatiske.
Som kaptajn for Zambias Chipolopolo scorede han et hattrick på tyve minutter i en kamp mod Sydafrikas Bafana Bafana, noget der påførte sidstnævnte deres største hjemmenederlag (1-3) siden den verdensmesterskabsvindende brasilianske træner Carlos Alberto Parreira overtog holdet. Desuden udløste sejren at Zambia kunne overtage Sydafrikas førsteplads i gruppen og sikrede kvalifikationen til African Cup of Nations i Ghana i 2008. På grund af hattricket blev Katongo forfremmet til ßergent fra korporal af den zambiske hær, og efter sin imponerende optræden i Ghanas Africa Cup of Nations, hvor han scorede to mål, blev han forfremmet fra sergent til oversergent.Katongo rewarded for hat-trick, news.bbc.co.uk, 11. september 2007. Hentet 23. juli 2008.
Katongo scorede syv mål i de sidste 14 kampe i 2007-08-sæsonen, både i ligaen og i pokalturneringen. Desuden lagde han op til det afgørende mål sent i anden halvleg af pokalfinalen 2008.
Titler Landspokalturneringen Vinder (1): 2007-08 Royal League Vinder (1): 2006-07
Referencer
Eksterne henvisninger Chris Katongo på national-football-teams.com Chris Katongo på bidvestwits.co.za
Kategori:Fodboldspillere fra Zambia Kategori:Fodboldspillere fra Brøndby IF Kategori:Fodboldspillere fra Arminia Bielefeld