Bangkok (officielt Krung Thep Maha Nakhon - thailandsk กรุงเทพฯ กรุงเทพมหานคร - i daglig tale oftest forkortet til Krung Thep, og officielt internationalt navn Krung Thep Maha Nakhon (Bangkok)Rising, D., Ekvitthayavechnukul, C. (2022) It's still Bangkok: Thailand quells talk of name change - The Washington Post, 16. februar 2022. Hentet 18. februar 2022.) er Thailands hovedstad. Byens officielle navn kan oversættes til "Englenes Storslåede By" eller i kort daglig tale som "Englenes By".
Byen ligger på østsiden af floden Chao Phraya og har 5.588.222 indbyggere, ifølge folketælling i 2020, heraf 2.570.572 mænd og 2.917.004 kvinder, samt 100.346 udlændinge (indbyggertallet er reelt højere, da mange er registreret som fastboende i deres hjemprovins). Krung Thep Maha Nakhon udgør en af Thailands 77 provinser og er en af de hurtigst voksende byer i verden. Hovedstaden med forstæder er med sine indbyggere en af de 25 befolkningsrigeste byer i verden.
Etymologi Krung Thep Maha Nakhon Amon Rattanakosin Mahinthara Ayuthaya Mahadilok Phop no-ppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Piman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasit,(thailandsk: กรุงเทพมหานคร อมรรัตนโกสินทร์ มหินทรายุธยามหาดิลก ภพนพรัตน์ ราชธานีบุรีรมย์ อุดมราชนิเวศน์ มหาสถาน อมรพิมาน อวตารสถิต สักกะทัตติยะ วิษณุกรรมประสิทธิ์),er Krung Thep Maha Nakhon (Bangkok)s officielle navn, hvilket er det længste bynavn i verden.Navnet kan oversættes til: Englenes by, den storslåede by, Den Grønne Smaragd Buddhaes residens, den uindtagelige by (Ayutthaya) af guden Indra, verdens storslåede hovedstad udstyret med ni dyrebare ædelstene, den lykkelige by, der bugner af et enormt kongeligt palads, der ligner den himmelske bolig, hvor den reinkarnerede gud hersker, en by givet af Indra og bygget af Vishnukarn.
Historie
thumb|Gammelt kort der viser belejringen af Bangkokfæstningen i 1688, beliggende overfor landsbyen Thonburi (skrives også Thon Buri), der senere en kort periode var hovedstad i Siam, inden hovedstaden blev flyttet til Bangkok-siden af Chao Praya-floden i 1782. Bangkok blev grundlagt som en lille kinesisk handelsstation i en sydlig bugt i Chao Praya-floden i 1400-tallet, hvor Ayutthaya længere nordpå var kongerigets hovedstad.A History og Thailand, Chris Baker & Pasuk Phongpaichit, Cambridge University Press (), side 27. Navnet Bangkok stammer fra Bahng Gwak, hvor "bahng" eller blot "bang", betyder "sted, man kan komme til fra vandvej" på thailandsk, for eksempel fra en flod eller kanal ("klong" på thailandsk). "Bang" kendes fra adskillige navne, for eksempel Bangrak, også skrevet Bang Rak, og Bangna. "Gwak", betyder "oliventræ" på thailandsk, hvilket bliver "stedet med oliventræer" eller "oliventræ-plantagen". G i "Gwak" udtales som K, så det bliver "Kwak", altså "Bahngkwak". Senere oprettede også Portugal en handelsstation og Frankrig et fort, Bangkok Fortress (dansk: Bangkokfæstningen), på stedet. Franskmændene blev dog fordrevet efter en belejring i 1688.
Efter Autthayas fald og efterfølgende totale ødelæggelse i 1767 af hærstyrker fra Burma, anlagde den thailandske hærlederen Taksin en ny hovedstad, Thonburi, længere sydpå i en sumpet bugtning af Chao Phraya floden, over for handelsstationen Bangkok.
Da general Chakri overtog magten og blev den første konge i det nuværende Chakri-dynasti, Rama I, flyttede han hovedstaden til den modsatte side af Chao Phraya på øen Rattanakosin, som det enevældige kongerige frem til 1932 bærer navn fra. Centrum af den ny hovedstand var kongepaladset Grand Palace og det tilhørende tempel Wat Phra Kaew, som oversættets til Templet for den Smagradgrønne Buddha, samt det nærliggende Wat Pho med den 46 meter lange liggende Buddha-figur Her anlagde han en by med kanaler til afvanding af sumpen, senere omtalt som Østens Venedig.
General Chakris forbillede for den ny hovedstad var Ayutthaya, en flodslynge og en kanal blev brugt til at skabe en ø. Ayuthhaya blev også indskrevet i byens ny lange navn med "...den uindtagelige by (Ayutthaya) af guden Indra...", i kort form blev navnet Krung Thep Maha Nakhon, Englenes Storslåede By, som blev Kongeriget Rattanakosins hovedstad fra 1782. I 1800-tallet blev byen centret for landets modernisering efter vestlig indflydelse under kongerne Rama IV (Mongkut) og Rama V (Chulalongkorn). Kongeriget, der i udlandet var kendt som Siam, bestod i 150 år indtil 1932, hvor det blev ændret til konstitutionelt monarki og få år senere navngivet Thailand i 1939.
I daglig tale, bruges Bangkok-siden og Throburi-siden, når der henvises til den ene, eller den anden, flodside af byen. Bangkok er to distrikter i Krung Thep Maha Nakhon, henholdsvis Bangkok Yai (Store Bangkok) og Bangkok Noi (Lille Bangkok). Thonburi forblev en selvstændig by og provins indtil 1971 mens Bangkosiden hed Phra Nakhon-provinsen. I 1971 blev de to provinser lagt sammen til Krung Thep Maha Nakhon, som fra 2022 også er byens officielle navn. I 1975 blev Bangkok Metropolitan Administration etableret og byen blev en særlig administrativ enhed, under ledelse af en valgt guvernør med fireårig embedsperiode.
Byens skyline Bangkoks moderne skyline er tæt befolket med mange højhuse og skyskrabere.
Regeringskontorer thumb|left|Krung Thep Maha Nakhons parlament Sappaya Sapasathan, 2023. Parlamentet er flyttet tre gange siden ophøret af konstitutionelt monarki i 1932. Ananta Samakhom-tronsalen var hjemsted for kongerigets første parlament fra 1933 til 1974. Derefter flyttede lovgivere til en ny parlamentsbygning ved siden af Dusit Zoo, den var i brug indtil slutningen af 2018, hvor parlamentet flyttede ind i et delvist færdigbygget nyt kompleks ved Chao Phraya-floden. Den 1. maj 2021 indviedes det ny parlament med navnet "Sappaya Sapasathan", der på dansk betyder samlingssted for gode gerninger. Det er verdens største parlaments-kompleks med et etageareal på 424.000 kvadratmeter og samtidig verdens næststørste administrative bygning efter USAs forsvarsministerium, Pentagon. Bygningen huser 5.000 medarbejdere og har parkering til 2.000 biler. Konstruktionen blev påbegyndt i 2013 og kostede 22,9 milliarder baht (cirka 4,5 milliarder kroner) at bygge.
Bangkoks administration Thailands centraliserede struktur stammer fra reformer introduceret af Kong Chulalongkorn (Rama V) i 1890'erne, hvor halv-uafhængige lokale herskere blev erstattet af centralt udpegede embedsmænd. Deres rolle er at repræsentere centralregeringen snarere end de mennesker, der bor i provinsen. Bangkok blev dog undtaget i 1972, da de tidligere provinser Phra Nakhon og Thonburi blev fusioneret til Bangkok Metropolitan Administration, hvilket skabte et særligt administrativt område, der kombinerer provinsielt og kommunalt ansvar. Der indførtes direkte valg til byens guvernør, hvor den første afstemning fandt sted i 1975. Lovgiverne argumenterede for, at Bangkoks størrelse, kompleksitet og nationale betydning krævede et mere ansvarligt lederskab, der var i stand til at reagere på problemer som urbanisering, transport og oversvømmelser.
Befolkningsudvikling År Indbyggertal 25. april 1960 2.136.435 1. april 1970 3.077.361 1. april 1980 4.697.071 1. april 1990 5.882.411 1. april 2000 6.320.174 1. september 2010 8.249.117
Klima Krung Thep Maha Nakhon har et tropisk klima og har ry for at være byen med verdens højeste gennemsnitstemperatur.
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnitlig høj temperatur °C 31 32 33 34 33 32 32 32 31 31 31 30Gennemsnitlig lav temperatur °C 21 23 25 26 26 26 25 25 25 25 23 21 Nedbør i centimeter 1 2 3 7 19 15 15 18 32 23 5 1 Kilde: Weatherbase
Luftforurening Krung Thep Maha Nakhon kan i perioder lide under smog, især i begyndelsen af 2019 var der periodevis problemer med for høje koncentrationer af luftbårne småpartikler. Myndighederne forsøgte at løse problemet, ved at sprøjte forstøvet vand ud over byen, for at få de luftbårne støvpartikler til at dale ned. Ifølge US Air Quality Index 2019 var Krung Thep Maha Nakhon den 9. mest smog-forurenede by i verden. En anden thailandsk by i indekset er Chiang Mai, der indtager 3.pladsen.
Afvanding, kanaler og oversvømmelser thumb|right|upright=1.0|En gade i det nordlige Krung Thep Maha Nakhon er under regntiden forvandlet til et stort svømmebassin (2011). Sommertid er Thailands regntid, hvor Krung Thep Maha Nakhon og andre byer kan opleve kraftige monsun-storme. I de senere år har skybrud produceret mere nedbør, end de overbebyrdede dræningssystemer og kanaler kan afvande, hvilket ofte medfører oversvømmelse i flere byens gader. Det gør ikke forholdene bedre, at byen synker med en hastighed på mere end en centimeter om året og derved kan risikere, at være under havets overflade inden år 2030. For at begrænse fremtidige oversvømmelser har byen og lokale organisationer indledt flere projekter, herunder en omfattende vandforvaltningsplan, ligesom større grønne parkområder omlægges med reservoir, der kan holde på regnvandet. Leanna Garfield (1. august 2018). Bangkok is sinking, so it built a park that holds a million gallons of rainwater to help prevent flooding . The News-Times. Hentet 2. august 2018.
Trafik thumb|right|upright=1.0|Gadelygter og forlygter oplyser motorvejskrydsningen Makkasan. Systemet har en trafik på over 1,5 millioner køretøjer om dagen. Thailands net af jernbaner, kanaler og veje udgår fra Krung Thep Maha Nakhon.
Vejnet Hovedvejsnettet er et af de bedste i Sydøstasien, og selv om det vedvarende udbygges, er det alligevel utilstrækkeligt. Særligt i og omkring Krung Thep Maha Nakhon er behovet for bedre veje stort, fordi byen har bredt sig ukontrolleret. Trafiksituationen betegnes som kaotisk med mange dødsulykker. Statistisk er trafikken i Thailand den farligste i verden målt på antal årlige trafikdrab pr. 100.000 indbyggere. Dashboard cameras proposed as Thailand claims worst traffic fatality ranking . The Nation (Thailand). 12. deceember 2017. Hentet 12. december 2017.
I 2018 anvendte 65 % af byens pendlere private køretøjer, mens kun 35 %, svarende til 2,7 millioner passagerer, benyttede offentlige transportmidler som busser, tog, metro og vandbusser samt taxi og andre muligheder som fx tuk-tuk. I myldretiden er gennemsnitshastigheden blot 15-20 kilometer i timen. Hver dag kører ekstra 1.000 nyregistrerede køretøjer ud på vejene i Krung Thep Maha Nakhon. NOPHAKHUN LIMSAMARNPHUN (18. august 2018). Bangkok traffic nightmare: Motorists face more congestion and frustration . The Nation (Thailand). Hentet 18. august 2018. En del af de eleverede motorvejer er betalingsveje, drevet af selskabet MRT.
Jernbaner Fire jernbanelinjer udgår fra Krung Thep Maha Nakhons hovedbanegård, Hua Lamphong, henholdsvis med nord, nordøst, øst og syd. Sporvidden er såkaldt metre gauge (meterspor), hvor sporbredden er 1.000 millimeter – til sammenligning er den danske sporvidde normalspor på 1.435 millimeter. Den første strækning fra Krung Thep Maha Nakhon til Nakhon Ratchasima åbnede i 1890. Jernbanerne, State Railway of Thailand, drives af Staten. Railway of Thailand History . Hentet 26. marts 2017. Jernbanelinjerne er enkeltsporet, men under udbygning til dobbeltspor på flere strækninger.