Dansk Folkemindesamling er statens arkiv for dagliglivets ikke-materielle kultur i Danmark.

Arkivet blev oprettet i 1904 med baggrund i blandt andet Svend Grundtvigs indsamling fra 1843. Sammen med andre forskeres optegnelser som H.F. Feilberg og Evald Tang Kristensens danner disse arkiver grundstammen i Folkemindesamlingen. Museet bevarer almindelige menneskers livsopfattelser, erindringer, traditioner, musik og historier for eftertiden. Det er her, dagligdagen udødeliggøres til glæde for fremtidens generationer. Især efter folkloristen Iørn Piøs ansættelse i Folkemindesamlingen i 1955 blev fokus også rettet på folkeviser og skillingsviser.

Folkemindesamlingen forsker desuden i alle befolkningsgruppers kultur, og det omfangsrige arkiv gemmer på flere hundrede års dokumentation af de mennesker og det samfund, der ligger til grund for Danmark i dag.

Dansk Folkemindesamling fusionerede i 2008 med Det Kongelige Bibliotek, der hører under Kulturministeriet.

Eksterne henvisninger Læs om folkemindesamlingen på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside

Kategori:Folkeminde Folkemindesamling Kategori:Etableret i 1904 Folkemindesamling Kategori:Samlinger på Det Kgl. Bibliotek Kategori:Det Kgl. Bibliotek