Nysted Efterskole er en praktisk orienteret efterskole i Nysted på Lolland. Skolen blev grundlagt i 1977 og har ca. 35 fastansatte og 125 elever (skoleåret 2024/2025).
Historie
Skolen startede i 1977. Den har lige siden grundlæggelsen lagt vægt på en praksis- og projektorienteret undervisning. Værkstedsundervisning har således i alle årene været obligatorisk for eleverne. I 2024 deltog skolen i en forsøgsordning under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), hvor skolerne eksperimenterede med at udvikle alternative og mere praktisk orienterede mundtlige prøver i fagene dansk og matematik i 9. og 10. klasse. Skolen har også indført den såkaldte "Nystedprøve" for sine 10. klasses elever, hvor eksamensprojektet går ud på at lave et projekt for lokalsamfundet på Lolland.
Undervisning Nysted Efterskole er en almen efterskole med erhvervsrettede linjer. Skolen optager drenge og piger på 8., 9. og 10. årgang og tilbyder afgangsprøve på FP9 og FP10 niveau.
Skolen tilbyder følgende linjer: Ridelinje. Spring, dressur og military Kunsthåndværk Motor & Metal Tømrer & Natur Jagt & Naturpleje Landbrug & Maskiner IT & eSport
Eksamenskarakterer og videre skolegang
Skolens karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse var i 2024/2025 på niveau med den socioøkonomiske reference. Halvdelen af skolens elever fortsætter ifølge skolens oplysninger på gymnasiet efterfølgende, mens den anden halvdel påbegynder en erhvervsuddannelse.
Referencer
Eksterne henvisninger Skolens officielle hjemmeside. Nysted Efterskole på efterskolerne.dk
Kategori:Efterskoler Efterskole Kategori:Etableret i 1977