Ulsted Kirke er en romansk kvaderstenskirke fra 1100-tallet med senere tilbygninger
Kirkebygningens ydre Kirken ligger højt hævet på en bakke udenfor Ulsted. Den ældste del er en romansk kvaderstenskirke, hvor koret senere er forhøjet, så tagryggen er i forlængelse af skibets. I sengotisk tid er der opført et nordkapel i munkesten og med kamtakkede gavle. Indtil 1927 var kirken kullet (uden tårn) med kirkeklokken ophængt i en klokkestabel på kirkegården. I stedet blev nu bygget et kraftigt tårn med tegltag. Det gamle våbenhus blev i 1963 erstattet med et nyt og moderne, hvor sidefladerne består af metalrammer med glas. Det er ligesom skib og kor dækket med blytag.
Kirkerummet Forhøjelsen af koret er formentligt sket i forbindelse med indbygning af gotisk hvælv i koret i sengotisk tid. Kirken har i øvrigt fladt bræddeloft med synlige bjælker. Koret og skibet er forbundet med en snæver korbue. Både sidekapel og tårnrum er med buer forbundet med skibet. I tårnrummet står orglet og sidekapellet rummer ekstra siddepladser for menigheden.
Inventar Døbefonten er romansk i en enkel udformning. Der opbevares i nærheden af den et ældre dåbsfad fra 1575. Alteret er nyt fra kirkens seneste restaurering. Altertavlen er af Rudolf Pedersen 1929 og forestiller Kristus og den samaritanske kvinde. Andetsteds i kirken er ophæng to ældre altertavler. Der er alterkalk fra 1675 og oblatæske fra 1734. Prædikestolen er fra ca. 1600 og i renæssancestil. Der er billeder af de fire evangelister. Billedene blev malet af Knud Sinding i 1921. Verker af Knud Sinding Weilbachs Kunstnerleksikon
Kirkeskibet Fem master skonnert. Ophængt 1920 af pastor Andreasen. Renoveret 1992 af maler Ove Andersen, Slagelse
Referencer
Eksterne kilder og henvisninger
Præsentation af kirken Ulsted Kirke hos KortTilKirken.dk
Kategori:Kirker i Aalborg Kommune Kategori:Kirker i Aalborg Stift Kategori:Kirker i Aalborg Amt Kirke