thumb|Humledal Station

Humledal er en bebyggelse på det nordlige Bornholm, beliggende 10 km vest for Gudhjem, 8 km sydøst for Allinge-Sandvig og 20 km nordøst for kommunesædet Rønne. Bebyggelsen ligger i Bornholms Regionskommune, der hører til Region Hovedstaden.

Humledal hører til Olsker Sogn. Sognekirken Sankt Ols Kirke, der er en af Bornholms fire rundkirker, ligger 4 km vest for Humledal.

Historie I 1899 var der i Humledal Andelsmejeriet Humledal og 3 Møller., s. 78

Humledal havde et standsningssted på Rønne-Allinge Jernbane (1913-53). Oprindeligt var det kun et trinbræt med læskur, men i 1927-28 blev det opgraderet til station med omløbsspor.EVP (Erik V. Pedersen): Rønne Allinge Jernbane - RAJ Ved siden af læskuret blev der opført en stationsbygning, tegnet af banens driftsbestyrer Joachim Fagerlund.Ann Vibeke Knudsen: DBJ – Historien om Jernbanerne på Bornholm. Bornholms Museum 2007, s. 292. Den er bevaret på Kåsevej 8.

I 1930'erne blev Humledal Skæreri (savværk) oprettet. Det fungerede stadig i 1950'erne, hvor det også blev udvidet. Bygningerne brændte i 2013, hvor de kun blev brugt til oplagring.Bornholmernes historie: Humledal Skæreri Der har ligget en købmandsbutik i Humledal, men efter lukningen af jernbanen er langt det meste af trafikken rykket ned til den nærliggende kystvej.

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Kategori:Lokaliteter på Bornholm