Skelde (tysk: Schelde) er en by på Broager Land i Sønderjylland med , beliggende 5 km sydøst for Broager og 15 km sydvest for Sønderborg. Byen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Skelde hører til Broager Sogn. Broager Kirke ligger i Broager.

Historie Skelde Skole I 1703 blev der oprettet skole i Skelde. Den blev nedlagt i 1990 og genopstod som efterskole. Adventure Efterskolen er en Grundtvig-Koldsk skole med stor vægt på sport og fitness.

1800-tallet På det danske kort efter Genforeningen i 1920 ses: Møllen sydvest for landsbyen. Den var i drift fra 1867 til 1967, hvor den blev revet ned. Skelde Mejeri, der blev etableret i 1886 og lukkede i 1961. Kroen fra 1888, senere Skelde Forsamlingsgård, som nu er det private aktivitets- og kulturhus Frøken Jensen. Det har en sal til 120 personer og to krostuer med plads til 45 personer.Frøken Jensen Selskabslokaler

Broagerbanen Skelde var endestation på Broagerbanen, der i Vester Sottrup grenede fra Sønderborgbanen 1910-32. Stationsbygningen er bevaret på Vandværksvej 6. Den gamle bane fra Broager til Skelde er nu lavet til cykelsti som støder til Skelde på Stationsvej.

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Dynt-Skelde-Gammelgab Landsbylaug Dynt-Skelde-Gammelgab Landsbylaug: Historisk analyse

Kategori:Byer i Sønderborg Kommune Kategori:Byer i Sønderjylland (under den danske stat) Kategori:Broager Land